KONCERTEN ER DESVÆRRE AFLYST GRUNDET SYGDOM!

Francesco Piemontesis første besøg i Mogens Dahl Koncertsal fandt sted i efteråret 2017, hvor han akkompagnerede cellisten Daniel Müller-Schott ved en forrygende koncert i selskab med Brahms’ cello-sonater. Den virtuose schweizer er et kendt navn i koncertsale verden over – blandt andet som solist med en række af verdens bedste orkestre.

Ikke mindst hans greb om Mozart og de tidlige romantikere har vakt opsigt. Men også renfærdig barok mestrer han til fuldkommenhed. The Guardian beskriver hans bachfortolkning således ”komponist vinder over ego, musikalsk integritet over overfladiskhed, utrættelig forberedelse over håbefuldt lykketræf”.

Koncerten begynder med et af Bachs monumentale præludier komponeret for orgel og tænkt som instrumentalmusik i en eksplicit religiøs kontekst. I præludiet, der stammer fra samlingen ’Clavier-Übung III (ofte omtalt som ’den tyske orgelmesse’) indgår der på typisk Bach-vis flere referencer til den hellige treenighed. Værket har tre faste fortegn, og der optræder tre markante temaer, som kan tænkes at referere til henholdsvis Faderen, Sønnen og Helligånden. Læg fx mærke til tredje og sidste temas hurtige sekstendedele, der falder ned fra oven og synes at starte en fyrig bevægelse, der igen søger opad. Også den tilhørende fuga, der afslutter aftenens Bach-afdeling refererer heftigt til treenigheden. Fugaen er delt i tre, hver sektion har et antal takter, der er et multiplum af 9 (3 x 3) og igen er vi i Es-dur med tre b’er.

Piemontesi har til programmet valgt to af Bachs italiensk-inspirerede instrumentalværker. Den italienske koncert (hvor Bach lader klaveret imitere koncertens bærende idé: Kontrast mellem solopassager og tutti orkester) og den yndige italienske ’siciliana’-dans i langsom 6/8.

Schuberts impromptuer er væsentlige bidrag til en særdeles populær genre i det tidlige 19. århundrede. De sidste fire af i alt otte er udgivet efter Schuberts død med en dedikation til Liszt og rummer blandt andet et smukt og indtagende tema med variationer i den syvende og næstsidste. Med stort mesterskab folder Schubert dette enkle tema ud i stadig vildere og mere komplekse udgaver – for til sidst at give os uendelig ro i en afklaret koda.