september, 2017

11sep20:00Mark Padmore og Julius Drake20:00

Info

Den feterede britiske tenor Mark Padmore var sidste år en del af holdet, der leverede en seksstjernet Messias i Holmens Kirke sammen med Mogens Dahl Kammerkor og Orchestra of the Age of Enlightenment. Nu giver han i selskab med sin faste pianist Julius Drake for tredje gang en intim oplevelse for lied-elskere i Mogens Dahl Koncertsal.

Sidst det skete, brugte Informations anmelder usædvanligt flotte ord som ’mesterlig’, ’intense følelser’ og ’utrolig stærk’ om makkerparrets fremførelse af mes-terværker fra Schubert og Fauré. Publikum kan denne gang se frem til en unik – og mesterlig –  fremførelse af Brahms-, Mahler- og Schumannlieder.

Brahms er de varme og bløde toners mester, men i sine lieder tegner han knivskarpe billeder af forårsfornemmelser, sommernætter og vinterkulde. Det er aldrig glansbilleder, for næppe er forårets vibrerende følelser for kærlighed blevet hyldet, før vi præsenteres for en forsmået pige, der må kaste sin blomsterkrans i floden, da rytteren, hendes hjerte banker for, blot rider forbi.

Livet er som en lang dag, men som den tøvende, pausefyldte melodi i ’Der Tod, der ist die kühle Nacht’ til sidst antyder, må vi også langsomt, men sikkert indstille os på en sval nat som metafor for døden.

Det er ultraromantisk og uimodståeligt melodisk når Mahler sætter toner til søde dufte, kærlighedslængsler og religiøse nattedrømme. Flere af teksterne kunne Mahler relatere til sig selv: ’Liebst du um Schönheit’, der handler om en hverken rig, smuk eller ung – men kærlighedsfyldt – kunstner og ’Ich bin der Welt abhanden gekommen’, der sætter selve den romantiske drøm om eneren, der ’ikke er af denne verden’, i centrum.

Schumann komponerede 138 af sine i alt 250 lieder i sit såkaldte ’Liederjahr’ i 1840. Heriblandt sange til tekter af vores egen H. C. Andersen samt de 12 Kerner Lieder. Et af romantikkens tilbagevendende temaer, Vandreren, udfoldes her gennem ekstremt kontrasterende musikalske følelser. Tenorens allerlyseste toner skildrer på skift fortvivlelse og afklaring, mens fuldtonet kraftfuld mandestemme illustrerer den stolte vandrer. I ’Alte Laute’ er vandringen til ende, og en engel venter, når verdens lyde fortoner sig.

Info

Program:
Johannes Brahms (1833 – 1897): 6 Heine Lieder
Es liebt sich so lieblich im Lenze op.71 no.2
Sommerabend op.85 no.1
Mondschein op.85 no.2
Es schauen die Blumen op.96 no.3
Meerfahrt op.96 no.4
Der Tod, der ist die kühle Nacht op.96 no.1
Gustav Mahler (1860 – 1911): Rückert Lieder
Ich atmet’ einen linden Duft
Blicke mir nicht in die Lieder
Liebst du um Schönheit
Um Mitternacht
Ich bin der Welt abhanden gekommen
Robert Schumann (1810 – 1856): Kerner Lieder
Lust der Sturmnacht
Stirb, Lieb’ und Freud’
Wanderlied
Erstes Grün
Sehnsucht nach der Waldgegend
Auf das Trinkglas eines verstorbenen Freundes
Wanderung
Stille Liebe
Frage
Stille Tränen
Wer machte dich so krank?
Alte Laute

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program