september, 2018

23sep20:0022:00REQUIEM FRA LIVETS B-SIDER20:00 - 22:00 Christians Kirke Entré: Kr. 175 (inkl. gebyrer)

Info

MOGENS DAHL KAMMERKOR
ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN
SØREN JOHANNSEN – ORGEL
MOGENS DAHL – DIRIGENT

I samarbejde med Athelas SInfonietta Copenhagen og Golden Days Festival præsenterer Mogens Dahl Kammerkor en række markante værker af Alfred Schnittke.

Han var stort set ukendt udenfor Sovjet indtil begyndelsen af 80´erne, og i sit hjemland var han ikke populær blandt den herskende elite. Man fandt hans musik ufolkelig og elitær, men efter murens fald flyttede han til Hamburg og oplevede at blive et stort og kendt navn på kort tid.

Alfred Schnittkes musik udfolder sig i alle genrer og i mange stilarter. Mest kendt er nok hans suite i gammel stil, som har været brugt som kendingsmelodi i P2. Ved denne koncert opføres et af hans sjældnere værker: Lebenslauf (livsforløb), hvor blandt andet den stædigt tikkende metronom spiller en rolle.

Alfred Schnittke var en komponist med en ganske særlig indsigt i det hinsidige. Han har nemlig prøvet at være død og blive livet op igen! Efter den oplevelse ændrede hans musik sig fra en eksperimenterende musik til en mere umiddelbar, men også ofte religiøst farvet musik, som i hans Requiem fra 1975. Det er et værk, der udspringer af et stykke kammermusik, han ville skrive til minde om sin mor i sorgen efter hendes død; men materialet foldede sig ud og blev til vokalmusik af en særegen skønhed – en blanding af noget man synes, man kender så godt, og noget man aldrig har hørt. En intens musik med dramatik og glimt ind i uendeligheden. 

”Mit Requiem blev til i 1974 og udsprang af et andet værk, min strygekvartet, som er tilegnet mindet om min mor, Maria Vogel. Værket er bygget på den traditionelle form, men med nogle forkortelser i teksten. Det er skrevet i en klar genkendelig tonal stil, men er æstetisk set alligevel meget anderledes i forhold til f.eks. Requiem af polske Penderecki.” 

Sådan skriver Schnittke om sit værk, der musikalsk fremstår som en kraftfuld bekendelse til den ortodokse kirkemusik.

Info

PROGRAM

Alfred Schnittke (1934 – 1998):
Drei Geistliche Gesänge (1984)
Lebenslauf for four metronomes and three percussion and piano (1982)
Zwei Stücke für Orgel (1980)
Requiem (1975)

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program