PRESSEMEDDELELSE: MULTIFUNKTIONEL KONCERTSAL HØSTER INTERNATIONAL HÆDER

Tirsdag 25. april 2017

Mogens Dahl Koncertsal på Islands Brygge er et multifunktionelt hus, som både byder på kulturelle arrangementer og er oplagt til afholdelse af konferencer og firmafester. Denne hengemte perle i byen har instruktør Anders Garde Kongshaug fra VNR TV kastet sit blik på i en ny prisvindende præsentationsfilm. Koncertsalens unikke æstetik kommer fornemt til udtryk i ‘Mogens Dahl Koncertsal – A Year in A Minute’, hvor man tydeligt ser lysets helt særlige effekt i de store og indbydende rum. Som grundlægger og direktør Mogens Dahl udtrykker det: »Vores hus har en skulpturel lyskilde til ethvert arrangement«.

Filmen om denne kulturelle perle i København høster netop nu opmærksomhed og hæder ved internationale filmfestivaler.
I går, 25. april, afholdtes New York Festival’s International TV & Film Awards. En festival, som hædrer TV-programmer og salgsfilm fra over 50 lande, udvalgt af 200 producere, instruktører, forfattere og kreative mediefolk fra hele verden. Som finalist (og eneste danske indslag) gik Bronze World Metal til ‘A Year in A Minute’, der kæmpede mod giganter som Tysklands ‘Volvo Trucks Baby Film’ og Østrigs ‘Pokémon Go – PRANK!’ i finalen.

Prisregnen fortsætter, idet det også netop er blevet offentliggjort at filmen vinder førsteprisen i kategorien ‘Events, Fairs, Congresses’ ved Tourfilm Riga, som afholdes 29. april, samt Event Category-prisen vedIstanbul International Tourism Film Festival, som løber af stabelen 16. juni. 9. marts 2017 vandt filmen desuden “First Star” ved Das goldene Stadttor/ The golden city gate i Berlin, som retter verdensdækkende fokus på turismeindustrien. ‘A Year in A Minute’ konkurrerede her mod 121 film fra 32 lande.

I den lille kulturelle perle på Islands Brygge har man svært ved at få armene ned:
»Mogens Dahl Koncertsal havde sidste år 10 års jubilæum. Rejsen hertil har været fantastisk og at verden nu får øje på vores lille danske perle via denne præsentationsfilm, er da helt vildt. Vi er meget stolte«, udtaler Mogens Dahl.

Se filmen her:   https://youtu.be/Ey7d5z1ItSM

En æstetisk perle i byens rum
Når man står på fortovet, har man umiddelbart ingen idé om, hvad der gemmer sig bag den store port ved Snorresgade 22 på Islands Brygge. Begiver man sig derind, åbenbares en skøn gårdhave samt en smuk koncertsal, hvor solens stråler falder i skulpturelle lyskilder og nuancerige indfaldsvinkler.
Det er Mogens Dahl Koncertsal, en æstetisk perle i byens rum og samtidig også fortællingen om en ildsjæls vilje og mod til at realisere sin ambitiøse drøm om at skabe en koncertsal med kant.

Med Dinesen-gulve, Steinway-flygler, designmøbler og kunst fra Ny Carlsberg Fonden omdannede dirigent og entreprenør Mogens Dahl i 2005 et gammelt autoværksted til en storslået og intim koncertsal, der giver musikkens rige nuancer de perfekte rammer til at udfolde sig i nærkontakt med publikum.
Ambitionen var samtidig at skabe et multifunktionelt hus, hvor musikken kombineres med og suppleres af andre begivenheder. De lyse og æstetiske rum i Mogens Dahl Koncertsal egner sig også fortrinligt til konferencer for erhvervslivet, innovative processer og festlige begivenheder. Følelsen af ro, intimitet og fordybelse falder naturligt over enhver, som træder ind i koncertsalen.

Mogens Dahl Koncertsal giver ikke blot muligheden for at eje en koncertsal for en stund, men i høj grad også muligheden for at afholde arrangementer i en kulturel perle med kant. Årligt afholdes ca. 150 møder, konferencer, firma- og privatfester.

»Stedet, hvor musikken kan høres, selv når den ikke spiller.«
Mogens Dahl Koncertsal er Danmarks eneste privatejede klassiske koncertsal, som årligt danner rammerne om ca. 150 konferencer, møder og events samt ca. 20 koncerter og foredragsaftener.

Pressekontakt: Direktør Bolette Hvalsøe Boe Hansen. Tlf:   +45 2445 7766. Mail:   boe@mogensdahl.dk

 

 

KUNDEHISTORIER

Vi er stolte af at have haft mange spændende virksomheder og arrangementer i salene igennem de sidste mange år. Se...

Læs mere

KAPACITET OG LOKALER

Mogens Dahl Koncertsal består af 3 sale, alle i gadeniveau: Koncertsalen, Lille Sal og Store Sal. De to første er...

Læs mere

EVENT

De tre sale med deres placering omkring en intim, brolagt gård inviterer nærmest til at blive anvendt til events

Læs mere

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig et eller flere af vores nyhedsbreve og hold dig opdateret med nye arrangementer og muligheder i Mogens Dahl Koncertsal

få en uforpligtene snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program