Mogens Dahl Kammerkor Anmeldelser - Mogens Dahl Koncertsal A/S

ANMELDELSER

MESSIAS, HOLMENS KIRKE 2017

★★★★★★
Hvordan bærer Mogens Dahl sig ad?
»Messias« med Mogens Dahls ferme fodfolk og engelske elitestyrker må være noget af det bedste i Europa lige nu.

[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper. Hans kor plus fire solister og selveste Orchestra of the Age of Enlightenment fyldte en begejstret Holmens Kirke sidste år. […]

Dénise Beck er sopranen med den friske pynt på tonerne og de levende øjne. Karolina Blixt alten med den dæmoniske dybde og ikke uspændende knast på stemmen midtvejs. James Oxley en lige tilpas lys tenor med masser af musikalitet og sans for værkets dramatiske sider. Og gengangeren Peter Harvey så bassen med en gigantisk røst – som han samtidig kan bruge uendelig blidt og bøjeligt.

Mogens Dahls kammerkor har også altid været en historie for sig. De unge mennesker synger ikke bare fremragende fra først til sidst. Alle løfter og bærer også i fællesskab, tager virkelig ansvar for resultatet og tør endda synge med udækket stemme af og til. For de mærker deres dirigent gå lige til grænserne og vil ikke stå tilbage for ham.

Det skønneste ved Mogens Dahls opførelser er sjovt nok deres fart over feltet: At han næsten hele tiden lægger sig til den hurtige side. Men at hans sangere og musikere aldrig lyder jappet af den grund.

Hver eneste sats får sin helt egen karakter og times bevidst uforudsigeligt i forhold til næste sats: Nogle gange med en lille pause før, andre gange lige på.
Begejstringen ville ingen ende tage fredag aften.

Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017
Læs hele anmeldelsen her

♥♥♥♥♥
Vellykket julekoncert #1: Selvsikker dirigents udgave af ’Messias’ var både mild og mægtig

Dirigenten Mogens Dahl har sit eget underspillede bud på dramaet hos Händel, og solister og orkester var luksusvarer i Holmens Kirke i København fredag.

Mogens Dahl har det dramatiske med. Det er bare nedtonet. Som autoriteten hos en velklædt direktør, der ikke behøver hæve stemmen. Eller som i en elegant Prosecco, som selvfølgelig overrasker, hvis man møder op og forventer en tung Amarone. Det er klart.

Fredag aften i Holmens Kirke var ’Messias’ en opvisning i ubesværet, professionelt orkesterspil. Det var en leg med igen i år at lede efter de allermest interessante internationale solister, og det var en fremvisning af Dahls eget kor på bare 16 sangere, der kan værket så godt, at det næsten kom til at lyde som rutinearbejde.

Men når det er sagt, klinger dette skandinavisk renskurede kor bedre end meget, man fik tilbudt på ’Messias’-fronten i København i 1990’erne. Og hvor var der meget andet at beundre.

Thomas Michelsen / Politiken, 10. december 2017
Læs hele anmeldelsen her

★★★★★
Liflig fortolkning af ”Messias” dannede mirakuløse musikalske guirlander

Mogens Dahl gav en veloplagt og liflig fortolkning af ”Messias” i en stuvende fyldt Holmens Kirke.

Den engelske tenor Janies Oxley var ren verdensklasse, smældende klar og suveræn i sine fraseringer af de bibelske ord, og hans landsmand, basbarytonen Peter Harvey, var på niveau med ham, ikke mindst i arien “The trumpet shall sound”, ledsaget af smældende trompetfanfarer fra Paul Sharp og Phillip Bainbridge i Orchestra of the Age of Enlightenment. Dette London-baserede ensemble passer som fod i hose til Mogens Dahls koncept. “Messias” bliver spillet med glød og glæde […]

Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2017
Læs hele anmeldelsen her

MESSIAS, HOLMENS KIRKE 2016

“Mogens Dahls mageløse »Messias«”
★★★★★★

“Det hele har lydt så renfærdigt, så ædrueligt, så rigtigt”

“Mogens Dahl selv er også ganske enestående. Både hvad angår præcise begyndelser og de vigtige afrundinger. Og han virker endda stadig bedre til arbejdet med instrumenter. Det verdenskendte orkester har sjældent klinget kønnere.”

“Koret selv er måske endda det dejligste sådan en aften. De yderst få sangere har på én gang karakteristiske og meget smukke stemmer. Et par af dem kunne sikkert sagtens have ageret solist helt selv og gør det sikkert også rundt om.

Sangerne i Mogens Dahls kor smiler for resten også mere end andre i branchen. Ingen iagttagere har rigtig fundet ud af hvorfor endnu. Men man går alene af den grund en smule gladere hjem. Tak og på genhør. Ikke?”

Søren Schauser, Berlingske Tidende 5. dec. 2016
Læs hele anmeldelsen her.

“Messias viste tænder i weekenden”
“Både Mogens Dahl og DR brugte en god del af weekenden på at tilfredsstille det Messias-hungrende publikum i København. Begge institutioner – ja, sådan en er han vel blevet, Mogens Dahl, som koncertsalsejer og traditionsforvalter – har tidligere år eksperimenteret voldsomt. […] Mogens Dahl har gjort det godt med alt fra barokspecialister til romantiske strygekvartetter som ensemble. Nu ser det ud til, at de begge er landet med intime fortolkninger og idealer om slank orkesterklang og diskrete virkemidler – og sangsolister, der lægger vægten på at gøre bibelteksterne levende.”

“Både kor og orkester sang og spillede med lyst og temperament med en intensitet, der i sig selv kunne bære de to timers bibeldrama. […] Hos Mogens Dahl lykkedes det […] at gøre en dyd ud af at variere udtrykket i det uendelige. Klangligt sørgede orkestret for det med deres sublime overskud i barokmusik, som udgangspunkt for at skifte strygerklang mellem lyd og mørke og sætte trykstreger i musikken, så der opstod dynamik og kontraster. Sangsolisterne sørgede for, at de enkelte ord kunne smages i luften og blive til kødelig musik, mens koret med de 16 sangere viste tænder og temperament.”

“Alt er dramatisk, men alligevel diskret.”

Henrik Friis, Politiken 5. dec. 2016
Læs hele anmeldelsen her.

LIVING DEAD, AARHUS TEATER

Om Mogens Dahl Kammerkors præstation i forestillingen Living Dead:
“UTROLIG SMUKT”

’Den forrygende skuespillertrio får selskab af fem sangere med gudeskønne stemmer fra Mogens Dahl Kammerkor, der ophøjer flygtningemordene til grotesk skønhedsdessert i Marie Rosendahl Chemnitz’ gyserscenografi.’
Anne Middelboe Christensen / Information

’De synger en Monteverdi-elegi så himmelsk smukt, at det ikke bare klinger som et rekviem over humanismen, men som et bud om, at der findes menneskelig skønhed. Endnu. 
Monna Ditmner / Politiken

”Og som finale dukker fem sangere fra Mogens Dahls kammerkor op. Som en tro kopi af de tre udbrændte leverer de en dødsmesse. Utrolig smukt musikalsk sætter de et isnende punktum for en forestilling som vil ruske op i os og råbe: se dog hvor forfærdeligt det står til. Europa er i knæ. Empatien er i knæ. Europæerne har mistet evnen til medfølelse. Vi er et kontinent af afmægtige zombier.” 
Kirsten Dahl / Aarhus Stifttidende.

”Grunden til at forestillingen alligevel kommer op på 3 stjerner, skyldes slutningen, hvor Mogens Dahls kor kommer ind og synger utrolig smukt seksstemmig sang, mens krigen bryder ud blandt europæerne og flygtningene”. 
Bjarne Eigendaal / Teateranmeldelse.dk.

”Og med opsigtsvækkende og pragtfulde præstationer fra alle tre skuespillere, samt fra Mogens Dahls Kammerkor, og med en fuldstændig gennemført æstetik såvel scenografisk som lyd- og lysteknisk, så er der tale om en sublim forestilling”. 
Morten Hede / mortenhede.dk

THE PASSION OF ST. JOHN
MOGENS DAHL KAMMERKOR / BROOKLYN RIDER M. SOLISTER

★★★★★
Kors, hvor er Sandströms nye passion god
Sven-David Sandströms nye påskeværk er smuk musik – og sunget af et kammerkor i klodeklasse.

Passion. En fortælling til musik om Jesu sidste timer. Johann Sebastian Bach skabte en hel håndfuld værker i genren og gjorde den til en af barokkens dejligste. […]

Men nulevende Sven-David Sandström kan også være med! Den svenske komponist har samarbejdet med skribenten Jakob Holtze om en »The Passion of St. John«. Grundlæggende et værk med afsæt i Johannesevangeliet og citater af flere end 30 forfattere, filosoffer, teologer med videre. […]

Teksternes indhold og betydning gøres tydelig for alle, og man får en musik med masser af originale ideer.

Ordene om medfølelse og næstekærlighed forkyndes endda uden føleri og har i den forstand bud til både troende og tvivlere. Og opførelsen er én stor sejr for de medvirkende:

En sejr for kontratenoren Daniel Carlsson i den store rolle som evangelisten selv. En sejr for barytonen Lars Møller som Jesus, til sidst syngende fra et usynligt sted – thi frelseren er jo ikke mere blandt os.

For strygekvartetten Brooklyn Rider med dens strengelyde som menneskestemmer og en eventyrlyst beslægtet med Kronos Kvartetten i dens storhedstid. For tubaisten Jens Bjørn-Larsen som orkestrets femte medlem og overraskende islæt. Bach valgte sære instrumenter som obo da caccia og gambe til sine fortællinger fra langfredag i sin tid.

Sandström fortsætter traditionen og sætter korsdøden i scene med en bevidst skrøbelig solo for tubaen.

Og først og fremmest en sejr for dirigenten Mogens Dahl med det 18 mand store kammerkor og ideen til det hele.

Hvis man kun vil huske én ting fra den store aften, er det korets afgrundsdybe basser. Men også damestemmerne ejer en utroligt smuk og især meget karakterisk klang.

Og når de synger på dansk, er det et tilpas jævnt dansk uden forvansket udtale af biordene eller den uudholdelige pukken på slutkonsonanterne. […]

Ordene om »light, light love« klingede ud i Holmens Kirke den tirsdag og gemte sig i hjertet.

Søren Schauser / Berlingske Tidende 23. marts 2016

 

♥♥♥♥
Forelskelse, lidelse, mørke, lys, stemmer og strygere …
Mogens Dahls kammerkor foldede sig suverænt ud, da de forløste ny nordisk passion på internationalt topniveau. […]

SVEN-DAVID Sandströms nye ’Johannespassion’ er et i en lang række store kristne korværker, den svenske komponist har komponeret igennem årene. Sandström og Mogens Dahls Kammerkor havde succes forrige år med Sandströms ’Nordisk messe’ til tekster af Tomas Tranströmer, og i kølvandet på succesen blev de enige om, at Sandström skulle skrive en ’Johannespassion’. Mellem uropførelsen i Berlin i fredags, endnu en opførelse lørdag ved Bachugen i Erfurt og den svenske førsteopførelse i Lund i går fik passionen sin danske førsteopførelse tirsdag aften i Holmens Kirke. Og det var et overdådigt værk, der blev præsenteret. […]

Med den svenske kontratenor Daniel Carlssons lyse stemme som Johannes sat over for mørke, rugende klange fra et kor delt i mange stemmer og en smidig solotuba, der med diskrete sorte strøg sørgede for dybdeperspektiv, trak komponisten publikum gennem en masse tekstmaleri, som også Bach brugte det. Nytonalitet og voldsomme passager som der, hvor koret i begyndelsen sang om »rummets rasende ildhav«, blev blandet op med raffineret korsang, hvor ordløse tonetæpper blev bredt ud under begivenheder og tekst. Og med haydnsk enkelhed har Sandström valgt en klassisk strygekvartet til at lægge ordløse harmonier under sangen.

Alle medvirkende, fra New York-strygekvartetten Brooklyn Rider til sangerne, præsterede stærkt. Den svenske kontratenor Daniel Carlsson var på næsten konstant som Johannes og klarede det fremragende. Hans enorme parti var en tour de force i sig selv. […]

Mogens Dahls kor er på internationalt eliteniveau. Mens kontratenoren oprullede sin personlige passionshistorie side om side med historien om Jesu sidste dage på Jorden, og indimellem at den danske basbaryton Lars Møller, der ellers har meget af sin karriere i Tyskland, lod sin store, velkontrollerede stemme lyde, sang de 17 korsangere sig gennem det store partitur med en professionalisme, der rakte fra suveræn omhu til stærke solopræstationer.

Ligesom hos Bach sang korsolister partierne som Pontius Pilatus, disciplen Peter med flere. Og som hos Bach udgjorde enkle koralsatser bygget over salmer bindeleddet til menigheden eller publikum. […]

Sandström er udogmatisk og dygtig. Mange momenter undervejs var åndedrætsberøvende, og at lade både Jesus og Johannes kaste skygge i form af bløde arabesker i tubastemmen fungerer fremragende. […]

Thomas Michelsen / Politiken 24. marts 2016

 

★★★★★
I fodsporene på vældige Bach
Mogens Dahl Kammerkors mission med en ny Johannespassion lykkedes forbløffende fornemt

[…]

Publikum i Holmens Kirke oplevede en ny og kunstnerisk sammenhængende udgave af evangeliets gribende og dramatiske beretning.

Johannespassionen synges normalt på tysk, men her foregik det på engelsk, men som hos Bach var der indlagt koraler i mosaikken, hvor koret på dansk sang enkle melodier med tekster af blandt andre Ingemann, Grundtvig, Morten Nielsen og Johannes Jørgensen.

Disse afsnit føjede sig med deres enkle, smukt afdæmpede karakter naturligt ind i enheden, og det føltes helt rigtigt, at der blev sunget stof fra Den Danske Salmebog i Christian den Fjerdes gamle kirke. Værket har for øvrigt netop fået sin førsteopførelse i Konzerthaus Berlin og er efterfølgende blevet præsenteret ved Bachwochen i Erfurt, ligesom det på svensk grund er sket i Lund Domkirke. Alle steder med Mogens Dahl som en engageret og årvågen dirigent.

Som hos Bach opereres der med en syngende evangelist, der holder sammen på hele værket, blot er der i den nye udgave tale om en mere personligt involveret fortæller – i skikkelse af den svenske kontratenor Daniel Carlsson. Han ydede en på alle måde ypperlig præstation, og hans lyse stemme stod flot til aftenens anden solosanger, barytonen Lars Møller, der tegnede Jesus-partiet med en overbevisende vokal autoritet, indtrængende uden at være påtrængende. Og hvor Bach opererer med stort orkester og kor, blev lydbilledet her tegnet af Mogens Dahl Kammerkor, ikke specielt talstærkt, men velsyngende og fokuseret på udfordringen.

De akkompagnerende musikere var blot fem i tallet: Den amerikanske strygekvartet Brooklyn Rider, der skulle være kendt for en ”uregerlig profil”, men spillede med skøn og behersket klang, samt den efterspurgte danske tubasolist Jens Bjørn-Larsen, hvis mørke messingklang blev af større og større betydning, efterhånden som dramaet spidsede til.

Idéen med, at tubaen med andre ord skulle udgøre det samlede blæserkorps, var en af de stærkeste nyskabelser i forhold til Bach-versionen.

[The Passion of St. John er …] et værk, der har alle muligheder for at blive stående som det 21. århundredes musikalske bud på en af menneskehedens mest skelsættende fortællinger, og som de fleste musikelskere vil få stor glæde af at fordybe sig i, hvis eller når der kommer en indspilning af det. […]

Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad 26. marts 2016

 

Skimrande passionsdrama

När Sven-David Sandströms ”The Passion of St John” framfördes i Lunds domkyrka var tonspråket mäktigt. Läckert lediga himlastämmor skapade ett böljande verk om försoning, skriver Johanna Paulsson.

[…] Alltsammans börjar i ett lågt register med nästan bordunlikt brummande underströmmar eller ett slags orgelpunkt i Jens Bjørn-Larsens tuba, medan nättare stämmor och stråkar söker sig uppåt. Tonspråket glider emellanåt över i expressionism, strävare än man frestas att tro när stråkkvartetten Brooklyn Rider från New York spinner vackra violintrådar genom detta lugnt böljande och ofta lamenterande verk, flankerat av Lars Møllers barytonstämma i Jesus­gestalt. Hans sista suck på korset följs av ett tubasolo, sorgset och mäktigt expanderande i domkyrkoakustiken.

I koralerna möter danska psalmförfattare poeten Pia Tafdrup och någonstans skymtar Tomas Tranströmers tröstande ord om männi­skans tillkortakommande. Man behöver inte vara troende för att finna ro när Sandström, om så bara under 100 minuter, ljussätter vägen ut ur mörkret.

Johanna Paulsson / Dagens Nyheter 27. marts 2016

 

Lysande sångkonst

[…] Den speciella klang som Sandström har komponerat och som de förstklassiga musikerna förverkligade tycks utgå från ett textställe där Johannes säger att han har stigit upp ”to the highest in me and found Love towering above that”, och att han har stigit ned ”to explore my lowest depths, and I found Him deeper still”. Stråkkvartett och bastuba, blandad kör med höga sopraner och djupa basar. Av det blev en klang som var på en gång vittfamnande och koncentrerad.

I allt detta lyste en stjärna. Kontratenoren Daniel Carlsson sjöng sin stora roll som Johannes med tät och flödande klang och med en gestaltning som lyfte fram valörerna i texten och samtidigt fungerade som ren musik. Det var stor sångkonst. Ibland kom en akut form av enkel skönhet ur hans strupe. Det var både hans och Sandströms förtjänst.

Lars Møllers intima gestaltning av Jesus var fin och även mindre roller var välbesatta. Till och med riddarna på domkyrkouret skötte sig. De pucklar ju på varandra med sina svärd i tid och otid, men nu skedde det just när Jesus förutspådde att Judas skulle förråda honom och sedan när soldaterna krossade benen på de korsfästa. När allt annat stämmer så väl överens som på denna konsert kan inte ens slumpen låta bli att anpassa sig.

Tobias Lund / Sydsvenskan 24. marts 2016

 

I can say, this will last, this piece

“I was very impressed by the combination of the bass-tuba and the string quartett and chamber choir –  that is a very original idea.
This piece will be very successful amongst church concerts – because it’s a music which is very deeply rooted in the contemporary life of a larger audience – that’s what church music needs in our time.
I can say, this will last, this piece.”

Jan Brachmann / Frankfurter Algemeine Zeitung

 

MESSIAS
MOGENS DAHL KAMMERKOR / ORCHESTRA OF THE AGE OF ENLIGHTENMENT

Med velgørende følsomhed uden at kamme over rørte de 16 sangere i Mogens Dahl Kammerkor vore hjerter. Dahl fik kor og orkester til at fremstå rytmisk stærkt og markeret, og hans omfattende korerfaring gik tydeligt igennem, så de polyfone linjer stod fuldstændig klart aftegnet. Det var ikke højglanspoleret, men kød og blod med et skandinavisk lyssind. Oplevede man mådehold i modsætning til opførelser med flere medvirkende, var det Mogens Dahls bevidste strategi med at dynamisere Händels majestætiske toner fra det mere neutrale op mod højere lykke. […]

Mogens Dahl & co. gik heller ikke efter tomme kalorier og billige effekter, hvilket belønnede sig med en smuk, ærlig og jordisk helhedsoplevelse. […]

Alene det, at iværksætteren og dirigenten Mogens Dahl lykkedes med at hive Orchestra of the Age of Enlightenment på banen, fortjener respekt. At det navnkundige barokband tilmed indtog en så diskret rolle i opførelsen i Holmens Kirke fredag aften, siger noget om, hvor ydmyge over for projektet alle involverede var. […]

Akustikken i Holmens Kirke egnede sig fortrinligt til det tilstræbte kammermusikalske ideal, der bragte os tæt på de udøvende og selve musikken. […]

Men i Holmens Kirke var der ingen næse i sky, kun hårdtarbejdende mennesker i kunstens tjeneste.

Per Rask Madsen / Information 18/12 2015

 

★★★★

En svensk engel besøgte Holmens Kirke

Hun lignede en engel, som hun lørdag aften stod der i sin råhvide kjole i Holmens Kirke, den svenske sopran Hanna Husáhr. (…) Den svenske engel sang arien med al den varme og skønhed, man kunne ønske sig, og den blev dermed et af højdepunkterne i en fremførelse, hvor også de tre øvrige solister, den velklingende hollandske alt Francine Vis, den udtryksfulde britiske tenor Timothy Robinson samt den danske baryton Lars Møller – hele vejen igennem med overbevisende pondus – gjorde sig fornemt gældende. […]

Omdrejningspunktet i ”Messias” er og bliver dog koret, hvis rolle er sammenlignelig med evangelistens i Johann Sebastian Bachs store passioner. Mogens Dahl Kammerkor består af fire gange fire sangere, klart og overskueligt opstillet i sopraner, alter, tenorer og basser.

De kan virkelig deres ”Messias”, og deres betydelige erfaring gør det muligt for dem stemmemæssigt hele tiden at tolke teksten – vel at mærke uden at den bliver overfortolket, eftersom alt sker i den skønneste samklang med den udødelige musik.

Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad 16/12 2015

 

★★★★★

Skandinavisk funkis mødte vaskeægte britisk barok

Engang var ’Messias’ noget, der bare skulle lyde så stort og overdådigt som muligt. Oratoriet om Jesu fødsel, liv, lidelse og opstandelse skulle bugne som en konfektskål juleaften. Mogens Dahl er, helt i pagt med den musikalske tidsånd, gået en anden vej og har dyrket, hvad jeg i tidligere anmeldelser har kaldt en skandinavisk ’Messias’. Enkel, lys og funktionalistisk. […]

I en fortolkning, der typisk for Mogens Dahl ellers ikke var særlig barok i den forstand, at der ikke blev lagt vægt på det teatralske, gik man hjem med en lille hjerteoplevelse i lommen: I duetten i første del mellem alt og sopran satte dirigenten tempo og styrkegrad ned til ordene »tag Hans åg på dig, og lær af Ham … og I skal få fred i sjælen«.

Det var enkelt, smukt og forløsende.

Thomas Michelsen / Politiken 13/12 2015

 

★★★★★

Britiske barokstjerner fik frydens bobler frem i Messias

Det verdensberømte britiske barokensemble Orchestra of the Age of Enlightenments gjorde sammen med Mogens Dahl Kammerkor og fire fine sangsolister Händels Messias til en klangfest, der boblede i kroppen. […]

Mogens Dahl har i det smukke kirkerum skabt et tilløbsstykke af en juletradition med det populære oratorium. Hans eget kammerkor, der består af 16 dygtige sangere, udgør grundstammer, og hvert år varierer han værket med nye, spændende solister og instrumental underlægning. […]

Det var en fryd for både ører og øjne at opleve koristerne trykke satserne af med et engagement og en homogenitet, der gav hver stavelse fylde. De engelske ord faldt med præcision, og korsangerne udtalte alle konsonanter med næsten overdreven tydelighed. […]

Tak for en Messias, der boblede i kroppen og fik én til at synge Händel på hele cykelturen hjem.

Christine Christiansen / Jyllands-Posten 13/12 2015

 

NORDIC MASS ANMELDT I GRAMOPHONE:

For den musikalsk nysgerrige med tid til og forkærlighed for superb a capella-sang vil denne monumentale fejring af et nordisk »naturfænomen« være en betagende og særdeles tilfredsstillende erhvervelse.

Nordisk Messe blev bestilt af Bergen International Festival. Den verdslige tekst stammer fra digtsamlinger af den svenske Nobel-prisvinder Tomas Transtromer (f. 1931), udgivet mellem 1954 og 1996 og sat i musik af hans landsmand Sven-David Sandström (f. 1942), en yderst produktiv korkomponist. Skønt de 25 dele er struktureret som en messe, afspejler librettoen det moderne menneskes livserfaring. Således er »The Journey« (nr. 8) en vokal gengivelse af en rejse med en undergrundsbane, og »Espresso« (sp. 11) sprudler af en herlig Ravel-agtig, hoppende energi. »Storm«-satsen (sp. 3) er nok den mest udadvendte sats på pladen, hvilket understøttes betragteligt af virtuositet fra Copenhagen Phils solocellist, Toke Møldrup, der med ekstra klangfarve forstærker den emotionelle intensitet, især når han stiger mod de svimlede Protecting Veil-højder.

Andre gange optræder han som hovedperson, og i fem minutter er han midtpunkt med sin solo »Ragas and Raginis«.

Mogens Dahls eponyme kor på atten stemmer (grundlagt i 2005 og hjemhørende i København) klarer alle tekniske udfordringer i denne fantastisk vanskelige musik. Sandström udspænder korstemmerne med sine frodige harmonier og tilsætter til overmål clusterklange, hvæsen, glissandoer og klokkelignende overtoner. En sådan vokal behændighed er virkelig fascinerende og værd at gå på frydefuld opdagelse i.

Malcolm Riley, Gramophone

 

EN TYST MESSE

Velklangen splintres af dissonanser rene som iskrystaller.
★★★★★★

En messe med ‘Kyrieʼ, ‘Gloriaʼ, ‘Credoʼ, ‘Sanctusʼ og ‘Agnus Deiʼ forbinder man måske umiddelbart med den katolske kirke, men den kan også anvendes i andre sammenhænge. Sådan som det er tilfældet med den svenske komponist Svend-David Sandströms ‘Nordic Massʼ, der som titlen antyder har et nordisk præg. Den kristne musik har en stærk placering i Sven-David Sandströms omfattende oeuvre, det gælder især inden for de sidste 20 år, hvor inspirationen fra J.S. Bach har været særdeles mærkbar i værker som ‘High Massʼ (1994), ‘Juleoratoriumʼ (2004), cyklussen ‘Musik for kirkeåretʼ (2008-11) frem til ‘Matthæuspassionenʼ (2014).

Udviklingen i disse værker er gået fra det komplekse og ekspressive til det enkle og inderlige, men med så meget mere søgen efter dybder i indholdet. Således i ‘Nordic Massʼ, hvor virkemidlerne er skruet ned til et minimum med a capella kor til akkompagnement af en cellosolo: langsomt og tyst til uddrag af forskellige digtsamlinger af den svenske nobelprismodtager Tomas Tranströmer, hvis koncentrerede billeder sætter tiden i stå og skaber eftertænksomme øjeblikke. Messen slutter med ‘Haikudikter fra Sorgegondolenʼ: »Solen står lågt nu. / Våra skuggor är jättar. / Snart är allt skugga«, – sunget i tætte, homofone klange. Men gennem hele det næsten halvanden time lange værk splintres velklangen af dissonanser rene som iskrystaller. Eller som lyskiler i en skumring. Til andre tider er musikken let og legende som modstykke til messens vemodige grundstemning. Celloen bevæger sig eller rettere snor sig rundt om den seksstemmige korsats som minimalistisk akkompagnement.

Messen er komponeret til Mogens Dahl Kammerkor, og det er en stor ære for et dansk kor, når komponistens hjemland har en så rig og levende kammerkorstradition. I hver henseende lever koret op til opgaven, ja, det virker, som om Mogens Dahl og sangerne har været så tæt på den kreative proces, at værket er blevet en del af dets dna. Mogens Dahl har arbejdet gennem mange år med koret og skabt en smuk, afbalanceret klang, som er afrundet og alligevel transparent. En klang og balance, som ikke bliver presset, selv når værket en sjælden gang kræver større dynamiske udsving i voldsomme udbrud. Det er korsang på højeste plan herhjemme. Cellisten Toke Møldrup falder smukt ind i korklangen, når det kræves, men han spiller også karakterfuldt og inderligt i solopartierne.

Værket blev uropført ved Bergen Festspillene i maj 2014. Tak for den bestilling! I noterne til cd’en nævnes “Det nordiske sinds univers”, som blev lanceret i sin tid af en ung Per Nørgård og blev meget omdiskuteret. Sven-David Sandströms ‘Nordic Massʼ er et spændende eksempel på, at begrebet har relevans, men hvad det eksakt er, der gør det, er svært at pege på. Det er et spørgsmål om de stemninger, musikken og digtene vækker, hvor natur, lys/mørke, store vidder og plads til tro er grundelementer. Og det er i hvert tilfælde langt fra den katolske messe.

Steen Chr. Steensen / Magasinet Klassisk

 

EN SENSATION

Kombinationen Mogens Dahl Kammarkör, Sven-David Sandström och Tomas Tranströmer är inget annat än en sensation. En konstnärlig upplevelse av högsta kaliber och djupaste känslor. Jag var alldeles knockad efter konserten i Ulriksdals kapell.

Camilla Lundberg, chief executive of music, Swedish Television (SVT)

 

ANDERLEDES OG OPLØFTENDE MESSIAS I HOLMENS KIRKE

Mogens Dahl gav det gamle oratorium ny skønhed 

Årets Messias i Holmens Kirke blev på flere planer en opløftende oplevelse. Mogens Dahl dirigerede traditionen tro sit kammerkor af fire gang fire sangere, men havde nytænkt orkesterdelen, så strygergruppen nu blev ledet af de fire glimrende musikere fra Den Danske Strygekvartet Rune Sørensen, Frederik Øland, Asbjørn Nørgaard og Fredrik Sjölin. De blev udmærket suppleret af andre strygere, to fine trompetister og Per Jensen på pauker til at sørge for den pragt, der nu engang også hører det udødelige oratorium til – og sidst, men ikke mindst kirkens organist Jakob Lorentzen, der lydhørt og prægnant gav farver til de forskellige sektioner med sit spil på skiftevis cembalo og orgelpositiv. Han måtte tage adskillige vendinger på 90 grader i løbet af aftenen. Dertil kom, at Mogens Dahl havde samlet en spændende kvartet af sangsolister.

Dénise Becks smukke sopran og engleagtige udstråling var søndag aften en særlig opløftende oplevelse, ikke mindst i det første nummer efter det berømte Hallelujah-kor, “I know that my Redeemer Liveth”, hvor tårerne trængte sig på, i hvert fald hos denne anmelder. Den unge hollandske alt Francine Vis fulgte kirkerummet med smuk velklang og en klar diktion, der afslørede dyb musikalitet og stor indlevelse i teksten. Hun har givetvis en stor karriere foran sig. Tenoren Adam Riis var navnlig i begyndelsen udfordret af de notorisk vanskelige passager som stemmen, der åbner den bibelske beretning og ligesom “råber i ørkenen”, men sang sig fint op, og den unge svenske bas Henning Von Schulman var et kapitel for sig. Ikke blot på grund af sin stemmepragt, men også fordi han i hele sin næsten forklaredefremtræden i den grad var i pagt med budskabet i Messias. Han havde virkelig noget at forkynde for os i arien “The trumpet shall sound” fra sidste del af oratoriet, hvor han igen lagde hele sin sjæl i fortolkningen og blev smældende flot sekunderet af trompetisten Michael Frank.

Mogens Dahl havde som dirigent og tilrettelægger naturligvis en afgørende rolle. Han må efterhånden have dirigeret Messias et utal af gange, men sjældent har man oplevet ham så veloplagt som denne anden søndag i advent. Hans direktion var karakteriseret af naturlige tempi, lidt til den hurtige side, og en uhyre sikker stilfornemmelse. At opleve en Messias, hvor musikken aldrig bliver tung eller slæbende – men på den anden side heller aldrig for fjedrende eller jappet – er slet og ret en velsignelse. Jeg mødte frem med en mere end snigende vinterforkølelse, og måske har den ikke haft godt af alle de frydefulde kuldegysninger, Mogens Dahls Messias udsatte den for. Men det tog jeg hjertens gerne med i købet. I lighed med det øvrige talstærke publikum forlod jeg Holmens Kirke beriget og taknemlig.

 Händel: Messias. Dénise Beck, sopran, Francine Vis, alt, Adam Riis, tenor, Henning Von Schulman, bas. Den Danske Strygekvartet m. fl. Mogens Dahl Kammerkor, dirigent: Mogens Dahl. Holmens Kirke, søndag.

Peter Dürfeld,  Kristeligt Dagblad, december 2013

 

PERFEKT KONCERT

“To udsøgte korværker fra 1922 præsenteret i Christians Kirke
På flere planer var det den perfekte påskekoncert, publikum i Christians Kirke på Christianshavn skærtorsdag aften kom til at opleve. Der var nemlig tale om en stemningsfuld ramme om et udsøgt program, da det fortræffelige ensemble Mogens Dahl Kammerkor bød på to korværker fra 1922, begge med latinsk tekst og begge særdeles velvalgte til påskedagene.
Man indledte med den schweiziske komponist Frank Martins “Messe for to firestemmige kor”. Den svenske korleder Eric Ericson, der døde for halvanden måned siden i en alder af 94 år, har fortalt, at Martin, da han efter mange års tøven omsider oplevede sit værk udført ved en koncert, skulle have udbrudt: “Tænk, har jeg virkelig skrevet noget, der er så smukt?”. Det forekommer på mere en 90 års afstand som et udslag af oprigtig, men forståelig selvglæde – i hvert fald i betragting af, hvor indtrængende og præcist det til lejligheden todelte Mogens Dahl Kammerkor fortolkede messen.  […] Sidste punkt på det vel gennemtænkte og stærkt gennemførte program var italieneren Ildebrando Pizzettis “Messa di requiem”, der på én gang er rodfæstet i en århundredgammel tradition og har sin helt egen karakter, eksemplevis i den storslåede Sanctus – sats, hvor koret er opdelt i tre grupper, der hver synger firstemmigt. Her blev den latinske tekst slynget frem og tilbage mellem stemmerne med en herlig rumlig virkning, kulminerede i det kraftfulde “Hosanna in excelsis” (Hosianna i det høje). En koncert, der havde i sin helt egen skønhed og med en varighed på lidt over en time gjorde større indtryk ved sin dybde end ved sin bredde eller længde.”

Peter Dürfeld,
  Kristeligt Dagblad, april 2013

 

MERE NORDISK KORMUSIK, TAK!

“Mogens Dahl Kammerkor er advokat for en kulturskat, der tirsdag viste sit stærke potentiale ved en kammerkoncert.”

Camilla Marie Dahlgreen, Informationen 22. februar 2013

 

VOKALFLØDE

“Det giver et rigt korliv af en luksuriøs sødmælkskvalitet, man ikke er forvænt med alle vegne, og på toppen flyder en elite af professionelle vokalensembler som flødeproppen i flasken.”

Thomas Michelsen, Politiken 22. februar 2013

 

STEMMERNE ER FREMRAGENDE. RENE, KLARE OG SIKRE

Den er blevet en af københavnernes nye, foretrukne ‘ Messias’er, opførelsen med Mogens Dahls Kammerkor i Holmens Kirke, og den har igennem de seneste år kultiveret sin egen faste form. Den er nordisk, ren og enkel.

Præget af et meget lille kor på bare 16 stemmer – færre sangere end Händel selv brugte – og et lille akkompagnerende orkester med strygere, pauker og to trompeter, der alle ser ud, som de gjorde dengang i midten af 1700-tallet, hvor Händel selv opførte sit kendteste oratorium.

For rigtig mange københavnere og danskere i det ganske land bliver det ikke rigtig jul uden ‘ Messias’, og ligesom det gælder for tilberedningen af juleanden og flæskestegen har hver familie deres traditioner. Mange vælger sig en ‘ Messias’ og bliver ved den, selv om det egentlig kunne være sjovere en gang imellem at prøve en variation.

MEN MOGENS Dahls ‘ Messias’ har fundet et trofast publikum, og det er der grunde til. Som dirigent foretrækker Mogens Dahl en opførelse, der kompenserer for det lidt langtrukne forløb med hurtige tempi. Der er ikke klippet hæle eller hugget tæer. Til gengæld er der hele tiden pil fremad om end stadig plads til, at musikken kan ånde.

Og med hjælp fra koncertmester Peter Spissky på første violinpult blev der da heldigvis også arbejdet med at få liv og udtryk ind i musikken. For det var egentlig det eneste, man som efterhånden temmelig garvet ‘ Messias’-lytter savnede onsdag aften i Holmens Kirke: flere barokke farver og lidt flere stik i dybden.

Solisterne er blevet en etableret flok hos Mogens Dahl, der lykkeligt har lagt sig fast på den lyrisk cremede tenor Adam Riis og den dejligt tørre og præcise, men alligevel muskuløse bas Jakob Bloch Jespersen på herresiden. De gav hver deres sikre bidrag til det, der i realiteten er en lang bibeloplæsning om Jesu fødsel, lidelseshistorie, opstandelse og ophøjelse. Kun lige inden ‘ Halleluja’-koret oplevede man, at ‘ Thou shalt break them’ lå dårligt for Adam Riis, der her for én gangs skyld lød udfordret.

PÅ DAMESIDEN var det også i år en fornøjelse at høre norske Maija Skille tage sig af altsoloerne med køn klang og præcis engelsk udtale.

Nu mangler Mogens Dahl bare at finde den helt saliggørende sopran. Sidste år var svenske Malin Christensson nærmest overdrevent udtryksfuld. I år holdt hendes landsmand Anna Jobrant sig til gengæld så stramt og klangfladt til en instrumental syngemåde, at englen foran hyrderne aldrig fik glorie på.

Koret i sig selv er kernen i opførelsen, og stemmerne er fremragende. Rene, klare og sikre. Det er dem, der holder niveauet stabilt. Orkestret har tidligere år virket meget præcist indstuderet, og måske er det nu på tide at friske den indstudering op, for der var gennemgående noget uld i strygerspillet, selv om klangen af orkester over for kor stadig er fint afbalanceret.

Mogens Dahls ‘ Messias’ undgår det svulstige. Den hviler på et kernesundt nordisk fundament. Den fylder Holmens Kirke med en julestemning, man ikke bliver fed af. Måske skal den næste år spices op med lidt friske krydderier. Solistholdet er ret ungt og temmelig godt, og der er en tilfredsstillende fornemmelse af helhed over serveringen.

Den savner bare et par pift, så den ikke ender med at køre på rutinen.

Thomas Michelsen, Politiken 14. december 2012

 

ENKEL SKØNHED

Mogens Dahls Kammerkor og komponisten Arvo Pärt indgik en fuldendt symbiose søndag eftermiddag i Mørdrup Kirke ved Espergærde Musikforenings første koncert i sæsonen. Det velsyngende kor på 16 sangere havde i den grad fået Pärts toneunivers ind under huden og gav tilhørerne en koroplevelse af de sjældne.

Pärts musik ejer denne enkle skønhed, der stemmer sjælen blidt, især når musikken bliver formidlet af et kor i noget nær verdensklasse. Det er i hvert fald svært at forestille sig, at det kan gøres smukkere, end Mogens Dahls Kammerkor gjorde det denne søndag eftermiddag under Mogens Dahls kærlige ledelse.

Af Pärts kormusik hørtes Summa fra 1978, Magnificat fra 1989 og Berliner Messe fra 1990. I Magnificat var en af korets sopraner, Hilde Gjermundsen, solist. Hun har en ren og klar, varm og vibratoløs stemme, som gav Marias Lovsang en central skikkelse ledsaget af de 4 stemmegrupper, der var opstillet i kirkens hjørner.

I Berliner Messe medvirkede Poul S. Jacobsen på Mørdrup Kirkes orgel, og her opstod i begyndelsen af Gloria-satsen en uenighed mellem dirigent og organist om tempoet, dog kun kort, så kom alt på plads. Messen byder på himmelsk musik, og koret honorerede udfordringerne til fulde. Det var bevægende.

En anden komponist, der kan skrive høreværdig kormusik i vore dage er nordmanden Ola Gjejlo. Af ham sang koret ‘Tota pulebra es’, en sart komposition helt i stil med Parts musik, og her kunne man igen nyde de høje sopraners himmelflugt op under kirkens hvælvinger.

Som et eksempel på Arvo Parts instrumentalmusik spillede 2 af Athelas Chamber Players, Anne Klett, klarinet, og Anne Marie Fjord Abildskov, klaver, ‘Spiegel im Spiegel’, Parts genistreg fra 1978. Tempoet var nok en anelse langsommere, end man normalt hører, men det klædte værket og gav god mening. Anne Klett blæste sin klarinet blødt og med en urokkelig ro, og Anne Marie Fjord Abildskov trak de gentagne treklange på klaveret som perler på en snor. Det er smuk meditationsmusik, som det moderne menneske godt kan have brug for.

Koret måtte selvfølgelig give et ekstranummer. Det blev et eksempel fra korets repertoire af ny nordisk kormusik: Gabriella Gullins tonesætning af Par Lagerkvists digt: Tyst ar det rum.

Ole Josephsen, Helsingør Dagblad  12. september 2012

 

SMALL SIZE NATMUSIK

”Hvordan bør en komponist skrive sin musik?”, spurgte komponisten en gadefejer foran sit hus. ”Sikke et spørgsmål!” svarede han, ”jeg tror at man må elske hver tone”.

Arvo Pärt tog den til sig: Sådan må en komponist forstå musik. Og: Sådan må man nok som tilhører være indstillet, når man – som onsdag aften og nat – var fem kvarter i kirke med den estiske komponists værker. Hvis man skal elske hver tone, må der ikke være too many notes (som kejseren sagde til Mozart i Amadeus-filmen) – det bliver uoverskueligt.

Arvo Pärts kirkemusik for kor er til latinske tekster, f.eks. trosbekendelsen, Marias lovsang og ordinariumsmessen. I samspil med en enkel, gregoriansk inspireret melodik og en samklangs-enkelhed giver det gode muligheder for at følge komponistens kærlighedsbekendelse. Dynamisk løfter musikken sig kun nu og da til et mere dramatisk udtryk, er nærmere small size, på kanten af det minimalistiske.

Dirigenten Mogens Dahl og hans kammerkors sangere har den kunnen, der skal til for at give musikken et både vedkommende og klangsmukt udtryk – såvel i en traditionel koropstilling som i en opdelt, hvor korets stemmegrupper næsten danner kreds om publikum. Smukt kom det til udtryk i Magnificat (Marias lovsang), som i krydsklip over kirkerummet blev en betagende oplevelse – fri for det statiske irritationsmoment, som ellers kan lure i de mange gentagelser.

Koncerten var et samarbejde med Vor Frue Kirkes organist, Poul S. Jacobsen. I første del spillede han to orgelværker, hvis kompositionsteknikker uddybede og belyste det univers, som koret allerede havde etableret.

I koncertens sidste værk, Berliner Messe, forenedes kor og organist – med koret stående på gulvet under orgelpulpituret. Gennem messesatserne præsenteres nu en større variation af udtryk, en større dynamik og en søgen mod en enkel skønhed, der smukt, ja næsten dårende kom til udtryk i det afsluttende Agnus Dei.

At elske hver tone kan være hårdt arbejde for lytteren. Nu og da kan man ønske sig – måske specielt ved en midnatskoncert, hvor den lille magi ved at sidde i en tyst kirke midt i big size brølende festuge gerne må indfinde sig qua en mere traditionel forførelse – ønske sig at elske i større portioner, blive henført af mere svimlende, traditionel skønhed og dynamik, af mange toner på en gang.

Mogens Dahl Kammerkor imødekom dette ønske med et ekstranummer, der sådan set faldt uden for aftenens small-size-ide, da man gav en sugende smuk opførelse af den norsk-amerikanske komponist Ola Geilos (født 1978) Tota Pulchra Est, som er noget helt andet end Pärt. De musikalske universer taler ikke sammen. Egentlig skulle vi nok have været sendt ud i septembernatten kun med kærlighed til hver tone i bevidstheden. Men tak alligevel.

Musik af Arvo Pärt: Summa (kor), Mein Weg hat Gipfel und Wellentäler (orgel), Magnificat (kor), Annum per annum (orgel), Berliner Messe (kor + orgel). Mogens Dahl Kammerkor og Poul S. Jacobsen, orgel. Vor Frue Kirke, onsdag aften og nat.

Ole Straarup , Aarhus Stiftstidende  5. september 2012

 

JULEFRYD I HOLMENS KIRKE – GYLDNE ØJEBLIKKE UNDER “MESSIAS”

Højdepunktet for mig var imidlertid den sopranarie, der efter Halleluja-koret indleder tredje del af oratoriet:” I know taht my redeemer liveth” – dog ved jeg, at min løse lever (et citat fra Jobs Bog, kap.19)
(…)Det er nok det nummer i hele værket, hvor Händel stærkest giver udtryk for sin kristne tro, og den karismatiske svenske sopran Malin Christensson sang arien med en vokal skønhed – og en glæde og inderlighed i hele sit udtryk – der fik ordene til at gå dirkete til hjertet.

Mange steder i Danmark kan man i den søde juletid opleve ”Messias” fremført af professionelle, semiprofessionelle eller ambitiøse amatører.

Händels store oratorium fremføres i mange forskellige versioner, alt efter hvor mange muskler det givne ensemble har at gøre godt med.

I Holmens Kirke havde Mogens Dahl og hans kor og orkester onsdag aften meget at gøre godt med, og de forkortelser, der næsten altid hører en dansk ”Messias”-fremførelse til, var få og udvalgt med kløgt og omtanke.

Ingen drømmer naturligvis om at stryge det meste berømte nummer i oratoriet, det navnkundige Halleluja-kor, og det skete da heller ikke her, hvor folk efter ganske få takter rejste sig fra kirkebænkene.

En stik, der altid giver mig en velgørende fornemmelse af samhørighed mellem medvirkende og publikum. De spiller, vi lytter, javist, men sammen er vi en menighed

Højdepunktet for mig var imidlertid den sopranarie, der efter Halleluja-koret indleder tredje del af oratoriet: ”I know that my redeemer liveth” – dog ved jeg, at min løser lever (et citat fra Jobs Bog, kap. 19).

Det er nok det nummer i hele værket, hvor Händel stærkest giver udtryk for sin kristne tro, og den karismatiske svenske sopran Malin Christensson sang arien med en vokal skønhed – og en glæde og inderlighed i hele sit udtryk – der fik ordene til at gå direkte til hjertet.

Selvom ikke alle medvirkende holdt hendes tårnhøje niveau, var der meget at frydes over, også i præstationerne fra de tre øvrige solister: norske Maija Skille var med sin klare altstemme et spændende nyt bekendtskab, Adam Riis en mere end fyldestgørende tenor, og bassen Jakob Bloch Jespersen stod for en fin sanglig og dramatisk præstation, ikke mindst i sin afsluttende arie, der lagde op til det geniale slutkor, som Händels har udformet som en fuga over det ene ord ”amen”.

Det ikke just talstærke besatte Barokensemble Camerata Øresund havde i Peter Spissky en næste ustyrligt dedikeret og velspillende koncertmester, og Mogens Dahl Kammerkor, der består af fire gange fire sangere (sopran, alt, tenor, bas) sang sig efter en lidt anonym start, i hvert fald rent volumenmæssigt, godt op, opildnet af maestro Mogens, der med sine tempovalg viste, at han ville noget med denne musik, nemlig lade os opleve, at ”Messias” ikke blot er et storladent, men også et frydefuldt oratorium, og at gennemsigtighed også i dette værk er en dyd.

Peter Dürfeld – Kristeligt Dagblad 9. december 2011

 

BEVÆGELIG OG VÆGTLØS MESSIAS

Om Caremerata Øresund: “… gennemartikuleret, bøjeligt, klangskønt og fantasifuldt, en ren fornøjelse. Om Mogens Dahl Kammerkor: (…) formidabelt, i bevægelig puls, med homogen klang og fornem deklamation.

Der må være næsten ubegrænsede måder at gå til Händels Messias på. Det store udtræk eller den lille smalkost, og hvad der ligger derimellem. I vor tid er pendulet svinget over til smalkosten, det vil sige den lille besætning, der navigerer efter historisk opførelsespraksis, det være sig i en toneangivende nation som Storbritannien eller i Skandinavien.

Men egentlig kunne man savne igen at blive blæst ud af kirkerummet af en væg til væg- Messias med velvoksent kor og fyldigt orkester. Händel var en rummelig person, han ville sikkert have været åben over for næsten hvad som helst.

Opførelsen i Holmens Kirke med Mogens Dahls tropper havde helt klart det kammermusikalske ståsted. Koret talte 16 medlemmer, fire på hver stemme, og orkestret på i alt 14 musici var uden de sædvanligvis klangforstærkende oboer og fagotter, men naturligvis med de uundværlige trompeter og pauker. Mogens Dahl førte dette smidige kontingent og de fire solister, rapfodet og på sin vis ganske vægtløst, gennem oratoriets tre dele.

Sceneskiftene foregik hurtigt og glidende, kun afbrudt af pauser, hvor de historiske strygeinstrumenters følsomme tarmstrenge skulle stemmes under koncertmester Peter Spisskys vagtsomme overvågning. Hvor visse sendrægtige opførelser af Messias kan virke som en dræber, længe før det sidste amen bliver sunget, fløj tiden af sted i dette sympatiske selskab.

Bevægeligt og homogent

Der var så at sige ikke en finger at sætte på, hvad der blev leveret af det fortræffelige barokensemble Camerata Øresund, bortset fra en uheldig solotrompetist i den berømte bas-arie i tredje del. Det var gennemartikuleret, bøjeligt, klangskønt og fantasifuldt, en ren fornøjelse.

Lidt mere svingende forholdt det sig med Mogens Dahl Kammerkor. Det første kor i første del var formidabelt, »And the glory of the lord «,i bevægelig puls, med homogen klang og fornem deklamation. Lige så fin var kor-trilogien i begyndelsen af anden del, som omhandler påskens budskab, hvor Mogens Dahl piskede blod frem i klang og artikulation og fik dermed tilkendegivet, at julen handler om meget mere end vaniljekranse og krybbespil. Knap så meget tjek var der imidlertid på nogle af de korsatser, der kræver betydelig koloraturteknik, især fordi tempoet var sat lige lovlig rask i forhold til disse indbyggede tekniske udfordringer for stemmegrupperne. Det gjaldt eksempelvis de mageløst komponerede »And he shall purify« og »For unto us a child is born«.

Engel og furie

Blandt de fire solistpartier er altens det mest prominente, og følgelig stiller det særlige forventninger til den udvalgte. Norske Maja Skille levede med en ensartet klang og noget kølig udstråling ikke op til mine. Hun åbnede heldigvis efterhånden for mere emotionelle ressourcer og forvandlede sig til ikke så lidt af en furie i den centrale Golgata-arie »He was despised«.

Der var englesang og sødmefyldt nærvær at glæde sig over hos den svenske sopran Malin Christensson, men uanset hvor revet med af de hurtige tempi, man kan blive i en opførelse som denne, så forekom det alligevel som en misforståelse, at hendes udlægning af »I know that my Redeemer liveth« skulle stresses af et tempo, der kaldte på ét slag i takten i stedet for tre. For i mine ører blev denne sublime aries hjertegribende genopstandelsesbudskab forpasset i dette hastværk.

Tenoren Adam Riis og bassen Jakob Bloch Jespersen var begge udmærkede i deres solopartier. Den første har måske ikke voldsom gennemslagskraft, men han engagerer med sit lyriske kultiverede foredrag særligt bemærkelsesværdigt i det saligt tilbageholdte recitativ »Behold and see« .Bloch Jespersen var den eneste solist, der sang uden noder, og det gav ham en fysisk frihed i kommunikationen med publikum. Det er en lys og let basstemme, hurtig på aftrækkeren, hvilket man kunne fryde sig over i den vidunderligt furiøse »Why do the nations«, som vitterligt gik over stok og sten.

Valdemar Lønsted – Information 9. december 2011

 

MESSIAS OG MOGENS 

»Messias« i Holmens Kirke slog alle rekorder i kollektiv professionali

Kun otte af hvert køn. 16 unge stemmer i alt (…) hele stilen er så rigtig. Langsomme satser sætter tiden helt i stå, hurtige stykker løber til gengæld ud til sidste tone – som man gjorde det dengang i barokken.

Mogens Dahl kan sommetider være for meget.
Altså ikke dirigenten selv, ikke hans 16 mand store kor, ikke hans koncertsal på Islands Brygge – men at det hele absolut skal bære mandens navn.

Så når man tropper op til hans traditionsrige »Messias« i Holmens Kirke, får man en overraskelse: Manden lader ikke alt handle om sig selv. Han undgår det nærmest.
Alle hans folk lagde tværtimod alle kræfter i G.F. Händels mesterstykke torsdag aften. Alle havde det sjovt imens.
Og sikke stemninger undervejs….

Både de fire solister og musikerne i Camerata Øresund havde en stor torsdag:
Malin Christensson synger måske skævt af og til, men ejer samtidig sin helt egen uskyld.
Selv om norske Maija Skille vel ikke er ægte alt, så synger hun både rent og pænt.
Og prisen går endda til de to danskere. Til tenoren Adam Riis, fuld af inderlighed, opfyldt indignation på den forhånede frelsers vegne. Til bassen Jakob Bloch Jespersen – alene hans »Why do the nations« fås ikke bedre i tempererede egne.

Well, well… selv en Mogens Dahl kan klatte lidt i begyndelsen på »O thou that tellest« og slentre lidt forskelsløst af sted sommetider.
Men hans kor er altså fuldstændig kosmisk. Kun otte af hvert køn. 16 unge stemmer i alt. Hvornår har man sidst hørt så meget til tenorerne i »For unto us a child is born«?
Og hele stilen er så rigtig. Langsomme satser sætter tiden helt i stå, hurtige stykker løber til gengæld ud til sidste tone – som man gjorde det dengang i barokken.

Vi kan så alligevel ikke få nok af Mogens Dahl og hans brand. For det tændte julelys i alle. Gør det igen næste år, tak.
Søren Schauser – Berlingske 9. december 2011

 

VORHERRES UVEJR – INTIM, MEN DRAMATISK “MESSIAS” I HOLMENS KIRKE

Med sin kammermusikalske gennemsigtighed og intensitet at bringe os helt tæt på skabelseshistoriens, korsfæstelsens og dommedagens rystende virkelighed (…) vi er huldsagligheden nær i en så fortættet, i virkeligheden næsten intim opførelse af ‘Messias’.

UD i regn og storm. Med ’Amen’ syngende i ørerne.
Godt at blive oprustet af Händels ’Messias’ til dette helvede af et decembervejr, der hænger bedre sammen med ’Messias’ bibelske fremmaninger af korsfæstelse og helvedes trængsler end med korets livsalige ’For unto us a child is born’ i mesterværket.
Selvfølgelig er der jul i luften, vi kommer ud af Christian 4.s renæssance-råhygge i Holmens Kirke til paukens dunk, som et ekko fra den ankersmedie, der blev hamret og regeret i for fem hundrede år siden, inden Christian sagde: Gud skal tage over, her skal der synges til vores fornøjelse og hans ære.

OPERA

Uvejret sørger bassen Jacob Bloch Jespersen for. Med ham kan Mogens Dahl – kapelmesteren for denne blomstrende opførelse af ’Messias’ – få kerneydelsen maximeret derhen, hvor vi ikke bare fornemmer, men direkte oplever ’Messias’ som opera. For så vidt som det formelt oratoriemæssige præg får lige den tand ekstra, der bringer os på sceniske og teatralske bølgelænger. ’I will shake the heavens and the earth’ synger denne bas med et frigjort raseri og koloraturerne rullende som klippestykker i tornado ned fra bjergene. Som han senere i 2. del synger ’Why do the nations so furiously rage together’, som var det en forbitret kommentar til de øjeblikkelige forhandlinger i Bruxelles.
Jeg tror ikke, der er løgn, når jeg siger, at Jacob Bloch med så determineret og målbevidste formuleringer opfylder Mogens Dahls ønsker om at bringe ’Messias’ et sted hen, hvor handling, lys og mørke, ekspressionistisk udtryksfuldhed er det væsentlige – ikke for at føre værket til de bravouragtige, larmende fuldtoneopførelser, vi kender fra visse dyrkere af ’Hallelujah’-korets triumf som normen for det samlede værk, men næsten lige modsat: Med sin kammermusikalske gennemsigtighed og intensitet at bringe os helt tæt på skabelseshistoriens, korsfæstelsens og dommedagens rystende virkelighed.
Når Dahl kan få koret til tekstmæssigt og dynamisk at tydeliggøre dramaets overvejelser, får sopranen Malin Christensson til at nuancere ned i de mindste detaljer, alten Maja Skille til at føre sin solmørke stemme til at blive som en efterklang af en Erda i ’Ringen’ – og tenoren Adam Riis til at mildne luften og blomsterduften i ’Every valley’ på denne Guds grønne jord. Ja, så er vi huldsaligheden nær i en så fortættet, i virkeligheden næsten intim opførelse af ’Messias’.

VED MÅLET
Guidelinen er Dahls og Blochs Ariadne-tråd til målet. Om det er Gud, Kristus, Buddha eller Apollon, der står der ved målstregen, kan vel være det samme. Selvom det nok ikke var det for Händel.

Vi, der bevæger os ud i december-ruskeriet, er i hvert fald usårlige: ’Messias’ er hjemme.

Gregers dirckinck-Holmfeld 9. december 2011

 

MOGENS DAHLS MESSIAS STOD SOM ÅRETS HERLIGE JULEBEBUDER MED LYRISKE KOR, ENERGISKE INSTRUMENTALISTER

Begejstringen glædede fra kor – og orkestermedlemmerne i satserne om Jesu fødsel, korsfæstelse, opstandelse og til sidst den dystre indvarsling af dommedag (…) Så stod denne Messias som forjulens farvestrålende statement.

Der er Messias. Og så er der Mogens Dahls Messias: Den vidtfavnende kormester med egen kammermusiksal på Islands Brygge er i år for fjerde jul i træk rykket ind i Holmens Kirke med en toptrimmet udgave af Händels 269 år gamle oratorium.

Skulder ved skulder tog koret på premiereaftenen onsdag opstilling på podierne, mens Barokorkester Camerata Øresund kantede sig frem med strygeinstrumenterne på den sparsomme gulvplads foran.

Spændstig barokklang

Hvor andre bruger enorme kor i Messias, har Mogens Dahl skåret helt ind til benet med en velsyngende korkerne på kun 16 sangere.

Med lyrisk transparens og lethed foldede koret Händel-fraserne ud. Sangerne blev båret af de iltre musikere i Barokorkester Camerata Øresund. Som dreven koncertmester lod Peter Spissky med naturlig autoritet barokbuen gnistre på violinen. Med kroppen kommunikerede han de musikalske ideer ud til resten af orkestret, der fulgte ham fra det yderste af stolesæderne og med øjnene på stilke. Resultatet var en spændstig, kammermusikalsk barokklang.

På dirigentpodiet guidede Mogens Dahl musikere og kor stramt gennem satserne. Med blikket zoomede han ind på alle. Han er tydeligvis dus med hver node i det over to timer lange værk.

Begejstringen glødede fra kor- og orkestermedlemmerne i satserne om Jesu fødsel, korsfæstelse, opstandelse og til sidst den dystre indvarsling af dommedag.

Velcastede sangsolister

Også de fire yngre sangsolister var velcastede til de krævende partier. Den svenske sopran Malin Christensson lyste det store kirkerum op med sin blide, kernefulde klang. Ansigtets mimik udtrykte alle følelser – fra smerte til jubel. Ordene artikulerede hun klart og præcist ud.

Alten Maija Skille er norsk og debuterede sidste år i Chile. Hun virkede kropsligt mere indadvendt, men stemmens smidighed gjorde, at hun kom fyldigt rundt i alle registre.

I tenorpartiet leverede danske Adam Riis den velformede og klangfulde vare, mens bassen Jakob Bloch Jespersen var overlegent præcis. Med klanglig power, musikalsk swung og fysisk overskud lod han sine soloarier rulle.

Genstridigt instrument

Pigen med naturtrompeten var på aftenens mest krævende opgave – at spille halsbrækkende høje fanfarer på det genstridige instrument i slutningen af værket. Det resulterede i små knæk undervejs. Under halleluja-arien rejste publikum sig spontant. Det skabte uro, men de optrædende holdt skansen i den frydefulde sats.

Tiden er til slank barok, og folk er vilde med det. Kirkebænkene var fyldt til sidste sæde, og der blev strakt hals på de bagerste balkoner, hvorfra man ikke kan se musikken.

Bortset fra trompetens småkiks og periodiske intonationsskred hos de følsomme barokinstrumenter undervejs – så stod denne Messias som forjulens farvestrålende statement.

Christine Christiansen – Jyllandsposten 8. december 2011

 

ALLE FORVENTNINGER BLEV IMØDEKOMMET…..

”Alle forventninger blev imødekommet af Mogens Dahl Kammerkor, hvor musikkens indre blev vist frem af fremragende korsangere. […] Mogens Dahl er en følsom dirigent, der formår at overføre sin egen oplevelse til korsangere som videregiver oplevelsen til publikum. Et af hans kendetegn er brug af lydrummet. Før hver sang stillede koret op på en ny måde, så hver sang fik sit unikke lydbillede, og derfor gav lytterne en ny og frisk klangoplevelse hver gang – ligesom den islandske efterårsvind, der sjældent holder fri”.

Stefan Thorleifsson, dirigent, Island, 2011

 

SUPERB PERFORMANCE OF NORDIC SONGS AND LYRICS

”A delightful concert. We were impressed by the high quality of the choir and the professional contribution of each and its members. A superb performance of Nordic songs and lyrics.”

Vilhjálmur Árnason, professor i filosofi, Island, 2011

 

… A DISC OF SUBLIME LISTENING PLEASURE. LOVELY!

”Groundbreaking Scandinavian works for chamber choir lovely performed.
There is some absolutely ravishing music here […] sung with great warmth of tone by the Mogens Dahl Chamber Choir. It’s a choir whose most notable attribute is the magnificently rich sound it produces; there’s not a voice out of place, not a single jarring edge
[…] These are musicians who clearly appreciate the value of a good sound per se, and while the entire disc is made up of interesting and accesible music, the loving care which Dahl has clearly given to the project, with a little help from an atmospherically translucent recording, elevates this to a disc of sublime listening pleasure. Lovely!”

Marc Rochester, Gramophone, oktober, 2010
I anmeldelse af North Room

 

MESSIAS AF DET 21. ÅRHUNDREDE

“En rigtig Messias af det 21. århundrede.”

Søren Schauser, Berlingske Tidende, december, 2010

 

KAMMERMUSIKALSK MESSIAS-SUCCES

“Mogens Dahl Kammerkor skaber igen i år en lys, gennemsigtig og kammermusikalsk Messias-succes. […] Hvem siger, Händels “Messias” kun kan opføres for kæmpekor og fyldigt orkester? For tredje år i træk trak Mogens Dahl Kammerkor og Barokorkester Camerata Øresund fuldt hus i Holmens Kirke med en slank, kammermusikalsk udgave af det højtidelige barokværk. Der var glød i stemmerne hos de 16 erfarne korsangere, som de seneste år har skabt flere cd- og koncertsucceser med skandinavisk kormusik. Med gennemsigtig klarhed og præcision lod de Händel-arierne lyse. Gejst og fortællelyst gennemsyrede hver korsats om Jesu fødsel, korsfæstelse, opstandelse og til sidst indvarslingen af dommedag. Koncentrationen og indlevelsen gik igen hos de fire habile sangsolister, der på skift rejste sig og trådte frem foran koret. […] På podiet var dirigenten Mogens Dahl energisk, fysisk og altfavnende som musikalsk indpisker. Han har studeret Messias til mindste detalje og kender hver frase, hver soloindsats. Kulminationen kom som ventet i den berømte Hallelujah-jubelarie, hvor publikum spontant rettede sig op i bænkene og strakte hals for at få et glimt af de glade sangere. Som afslutning steg det klangfulde ’amen’ op og ud i rummet og fortonede sig til sidst til ingenting. Julen kan passende starte her.”

Christine Christiansen, Jyllandsposten, 10. december, 2010

 

HVAD GJORDE ÅRETS OPFØRELSE TIL NOGET SÆRLIGT?

”Hvad gjorde årets opførelse til noget særligt? For eksempel smilene. Alle medvirkende er på én professionelle og åbenlyst glade, tilfredse, engagerede – dét ser man ikke altid. Man får simpelthen en Messias med nærvær. Tag også sopranens intonation, altens dramatiske medleven, tenorens suveræne styring af vibrato og dynamik og bassens imponerede fylde. For ikke at nævne alle de brede vokaler, selve den lange lyd. Og det frygteligt kendte Halleluja kommer der endda noget jomfrufødsel over. Nummeret får ikke for lidt vægt, men heller ikke for meget. Glimrende! (…) Velkommen til en ny tradition.”

Søren Schauser, Berlingske Tidende, december 2008

 

GLASKLAR AFFÆRE MED GEORG FRIEDRICH HÄNDELS NODER

”Varm intim, fuldstændig glasklar affære med Georg Friedrich Händels noder.”

Henrik Friis, Politiken, 19. december 2009

 

UTROLIG UTTRYKSRIKDOM

”Jeg har fått innspillinger av mine stykker av noen av de beste korene i verden, og jeg må ærlig talt si at deres innspilling av Tota Pulchra Es er den beste innspillingen jeg noensinne har hørt av mine verker. Det er en utrolig uttrykksrikdom og en pasjon i framføringen som er veldig sjelden å høre.”

Komponist Ola Gjeilo, 2009

 

STRAMT, ENERGISK OG ÆDRUELIGT

”[…] Virkemidlerne var tydelige og enkle. En lille stigning i tempo, en lille formørkning af karakteren. Overalt stramt, energisk og ædrueligt med masser af individuelle kvaliteter. […] “Mogens Dahl selv var forberedt til fingerspidserne på at give bud på de oplagte ord til tone-fortolkninger, der findes i Händels tonemaleri af Biblen.”

Henrik Friis, Politiken, 19. december 2009

 

HER ER ET DANSK KOR I SÆRKLASSE

“Med denne samling af nordisk sakral kormusik hæver Mogens Dahls Kammerkor sig helt op i sangens superliga. Her er et dansk kor i særklasse og med et enestående klangmæssigt potentiale.”

Christine Christiansen, Information, 21 – 22. juni 2008

 

NORDISK TONEKUNST

“Sacred North er en blændende manifestation af, hvad 20 professionelle sangere kan slynge mod himlen af nordisk tonekunst.”

Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen, 6. juni 2008

Mogens dahl kammerkor under opførelsen af et klassisk a capella nummer med dirigent Mogens dahl

få en uforpligtene snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program