december, 2016

02dec20:002. Dec. - Messias i Holmens Kirke, København20:00

Info

Igen i år får københavnerne en Messias i international klasse, når barokspecialisterne Orchestra of the Age of Enlightenment tager turen fra London til Holmens Kirke.

Med over Nordsøen kommer også årets tenorsolist. Verdensstjernen Mark Padmores musikalske løbebane begyndte som korsanger på King’s College i Cambridge, og siden har han vundet berømmelse som solist i Bachs oratorier og passioner på de helt store scener. Det bliver første gang et dansk publikum kan høre denne lyriske tenor i sit kernerepertoire.

★★★★★
”Skandinavisk funkis mødte vaskeægte britisk barok”
”Det var enkelt, smukt og forløsende.”
Thomas Michelsen / Politiken 13/12 2015

★★★★★
”Britiske barokstjerner fik frydens bobler frem i Messias”
”Det verdensberømte britiske barokensemble Orchestra of the Age of Enlightenments gjorde sammen med Mogens Dahl Kammerkor og fire fine sangsolister Händels Messias til en klangfest, der boblede i kroppen.”
”Mogens Dahl har i det smukke kirkerum skabt et tilløbsstykke af en juletradition med det populære oratorium.”
”Tak for en Messias, der boblede i kroppen og fik én til at synge Händel på hele cykelturen hjem.”
Christine Christiansen / Jyllands-Posten 13/12 2015

★★★★
”En svensk engel besøgte Holmens Kirke”
Hun lignede en engel, som hun lørdag aften stod der i sin råhvide kjole i Holmens Kirke, den svenske sopran Hanna Husáhr. (…) Den svenske engel sang arien med al den varme og skønhed, man kunne ønske sig.
Omdrejningspunktet i ”Messias” er og bliver dog koret, hvis rolle er sammenlignelig med evangelistens i Johann Sebastian Bachs store passioner. Mogens Dahl Kammerkor består af fire gange fire sangere, klart og overskueligt opstillet i sopraner, alter, tenorer og basser.
De kan virkelig deres ”Messias”, og deres betydelige erfaring gør det muligt for dem stemmemæssigt hele tiden at tolke teksten – vel at mærke uden at den bliver overfortolket, eftersom alt sker i den skønneste samklang med den udødelige musik.
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad 16/12 2015

Info

Program:
Messias, oratorium af G. F. Händel (1685 – 1759)
Mogens Dahl Kammerkor &
Orchestra of the Age of Enlightenment
Dirigent: Mogens Dahl
Solister:
Hanna Husáhr (Sverige) sopran
Janna Vettergren (Sverige) mezzosopran 
Mark Padmore (England) tenor
Peter Harvey (England) baryton

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program