Alice Coote har taget turen fra det nordlige England til alverdens operascener på rekordtid. I hendes imponerende karriereforløb har liedrepertoiret imidlertid også stået helt centralt, og hun har for længst givet recitals på de største scener i både Europa og USA: Wigmore Hall (hvor hun har været ’artist in residence’), BBC Proms, Concertgebouw, Vienna Konzerthaus, Lincoln Centre og Carnegie Hall, for at nævne nogle få.

Mezzosopranen præsenterer i Mogens Dahl Koncertsal, det hun kalder ’22 sange, du ikke kan leve uden’. Det er et repertoire, der foruden en stor sanger også kræver en stor pianist, og sådan kan man roligt beskrive Julius Drake, som efterhånden er velkendt for publikum i Mogens Dahl Koncertsal. Den fremragende pianist er i dag professor på Royal Academy of Music i London ved siden af sin omfattende aktivitet som musiker.

Schuberts lieder er de store følelsers musik, og ofte er følelserne knyttet til ’at være på vej’. På vej ud i naturen, på vej mod den store kærlighed eller på vej mod døden.

Goethes fabelagtige digt ’An den Mond’ – et højdepunkt i tidlig romantisk poesi – har det hele. Den brusende flod, den tabte kærlighed og bevægelsen mod døden. Goethe skrev digtet under indtryk af en tragisk begivenhed: En ung pige havde druknet sig selv i floden på grund af ulykkelig kærlighed. Den unge Schubert satte det i musik hele to gange. Den første version er helt enkel og fortæller historien om det knuste hjerte med samme melodi i hvert vers. Det er der kommet, hvad man nok i dag ville kalde en vaskeægte ørehænger ud af – tilmed en aldeles fortryllende en af slagsen. Den anden version slutter koncerten af med en mere nuanceret iklædning af de vekslende følelser, der synes at flyde med flodens skiftende strømme mod en evig hvile i det altomsluttende hav. 

Også ’Wanderers Nachtlied’ kommer to gange, idet Goethe har skrevet to forskellige tekster med samme titel. ’Wanderers Nachtlied II’ (Über alle Gipfeln) er ofte beskrevet som et af tysk poesis mest magiske værker med en perfekt forening af landskab, liv, søvn, død og forventning om evig fred i et forenet kosmos.

En dybfølt religiøsitet kommer til udtryk i vandrerens bøn om evig fred i ’Wanderers Nachtlied I’ (Der du von dem Himmel bist). Schubert iklæder det, der næsten er et fadervor, en gribende smuk og afklaret enkelhed.