september, 2019

07sep17:00Book of Prayers- et oratorium fra gaden17:00 Entré: Entré: kr. 150,- (inklusiv gebyrer)

Info

Mogens Dahl Kammerkor
Athelas Sinfonietta Copenhagen
Mogens Dahl – dirigent

Lørdag 7. september 2019 kl. 17.00
Christians Kirke, København

Program

Niels Rønsholdt (f. 1978):

Book of Prayers – et oratorium fra gaden (2019) UROPFØRELSE

Info

”Gaden er protestens bedehus (oratorium) og gadens paroler flyttes i dette værk ind i kirken. Book of Prayers er ikke et traditionelt oratorium med ét enkelt narrativ men en parafrase over genren med udgangspunkt i ordet orare – at bede”. Sådan forklarer Niels Rønsholdt pointen med sit nye værk, som uropføres i et samarbejde mellem Mogens Dahl Kammerkor, Athelas Sinfonietta Copenhagen og Golden Days Festival.

 

Tekstmaterialet til dette oratorium stammer fra Stasi’s systematiske dokumentation af parolerne på gaden i de dramatiske måneder i slutningen af 1989 – konkretiseret i én bestemt notesbog med Stasi-agenters håndskrevne optegnelser af oktoberrevolutionens paroler. Med dette som udgangspunkt videreudvikles, omtydes og generaliseres teksterne gennem parolens og bønnens egne sproglige midler: Gentagelse, allitterationer, anaforer, bydeformer.

 

Book of Prayers vil forme sig som et flertydigt værk, der både hylder den menneskelige hengivenhed i bønnen og samtidig udstiller det tankevækkende i at bede frem for at handle. Det er et dybfølt portræt af håbet samtidig med at det er en religionskritik og en kritik af både den politiske apati og aggression som hhv. bønnen og parolen kan afspejle.

 

Protestbevægelsers paroler kan siges at være en slags moderne, ikke-religiøs, kollektiv bøn. Både bønnen og parolen er stærke udtryk for håb og uanset hvor ateistisk eller apolitisk man er, kender enhver bønnen om et bestemt udfald. ’Book of Prayers’ er derfor et værk som det umiddelbart er lige til at spejle sig i som publikum – ligesom det er et portræt af en bestemt tid:

 

Slutfirsernes dystopi og vrede afløses med murens fald af et markant udbrud af håb, som vi i dag kan konstatere er blegnet kraftigt.

 

Kan håbet synges frem igen?

 

 

NIELS RØNSHOLDT

Niels Rønsholdts værker inkluderer eksperimenterende opera, installationer, performances og koncertmusik.

Rønsholdt har studeret Komposition på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han bl.a. modtog undervisning af Karl Aage Rasmussen og Bent Sørensen. Hans supplerede sin uddannelse i Aarhus med studier i Berlin ved komponisten Helmut Oehring. Siden 2014 har han været ansat som lærer i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Rønsholdt har fået bestillinger fra velrenomerede internationale ensembler og har fået sine værker opført på de fleste europæiske festivaler for ny kompositionsmusik. Rønsholdt har modtaget mange priser og legater for sit arbejde fra bl.a. Akademie der Künste i Berlin og Kunstfonden – heri blandt det tre-årige arbejdslegat.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program