april, 2020

05apr20:00Event CancelledAFLYST - Brahms: Ein Deutsches Requiem20:00 Entré: Entré: kr. 275,- / studerende 175,- (inklusiv gebyrer)

Info

Mogens Dahl Kammerkor
Tanja Zapolski, piano
Rikke Sandberg, piano

Mogens Dahl, dirigent

Maria Demérus, solist

David Wijkman, solist

 

Palmesøndag 5. april 2020 kl. 20:00
Holmens Kirke, København
Entré: kr. 275,- / studerende 175,- (inklusiv gebyrer)

Program

Johannes Brahms (1833 – 1897):
Ein Deutsches Requiem, opus 45.
Arrangeret for solister, kor og firhændigt klaver af Phillip Moll

Info

Der er som bekendt tre store B’er i komponisternes verden. Bach, Beethoven og Brahms. Naturligvis har disse tre mestre en stor plads i vores koncertprogram hver eneste sæson.

 

Det sidste B har endda fået sin helt bestemte faste plads: Brahms’ requiem i Phillip Molls udgave er blevet en fasttømret del af Mogens Dahl Kammerkors forår.

 

Det storslåede værk har ikke uden grund altid haft en stor fanskare. Det er melodisk, varmt og elegant; komponeret af Brahms på toppen af sin kunnen.

 

Mogens Dahl Kammerkor fik i 2017 tilladelse af Rundfunkchor Berlin til at bruge deres nye arrangement, som er skrevet for kor og firehændigt klaver. Det har også tidligere været fremført med denne besætning – blandt andet af Brahms selv – men navnlig i de senere år har der været en stigende interesse for at udforske dødsmessen i en slank, kammermusikalsk udgave, hvor Brahms’ fantastiske arbejde med korets stemmer kommer til sin fulde ret.

 

Ein Deutsches Requiem består af syv satser, som alle kredser om at formidle en trøst til de efterladte. Måske har Brahms skrevet værket som en art sorgbearbejdning efter dødsfald blandt mennesker, der stod ham selv nær: Moderen døde i 1865, hvor værket blev påbegyndt og vennen Robert Schumann døde nogle år forinden.

 

Selvsamme Schumann havde i øvrigt haft planer om nøjagtigt det samme, som Brahms nu gennemførte, nemlig en messe for de døde på det tyske sprog. ’Tysk’ i værkets titel refererer nemlig til det sproglige, og ikke til det tyske folk. Brahms selv har sagt, at han gladelig ville have kaldt sit requiem for ’Ein menschliches Requiem’, hvis det havde tydeligjort hans hensigt.

 

Brahms: Ein Deutsches Requiem opføres af  Mogens Dahl Kammerkor, de to danske pianister Rikke Sandberg og Tanja Zapolski og to svenske solister, sopran Maria Démerus og baryton David Wijkman.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program