april, 2014

28apr20:00Christian Stadil20:00

Info

Han har en sporty hummeljakke på. Christian Stadil er for mange synonym med den mand, der reddede det hæderkronede danske tøjfirma Hummel, og den historie skal selvfølgelig signaleres med påklædningen. Men Christian Stadil har mange flere historier at fortælle.

Hans succes i forretningsverdenen er i hvert fald farvestrålende og anderledes. Han er student fra Herlufsholm Kostskole, hvorefter det blev til et par år i livgarden. Et jurastudium i Aarhus blev afbrudt og to nye, hvidt forskellige, interesser blev grundlaget for hans videre karriere: Forretning og buddhisme.

De helt rigtige investeringer, på de helt rigtige tidspunkter, har givet Christian Stadil økonomisk succes. Samtidig har en spirituel interesse også præget den 43-åriges dagsorden. Han er en flittig foredragsholder med emner som kreativitet, karma og personlig udvikling.

Info

Med en kordirigent som direktør, er det klart at Mogens Dahl Koncertsal må emme af sang på mere end én måde. En af de idéer, der hurtigt bed sig fast, da koncertsalen etablerede sig for snart ti år siden, var at lave ”Foredrag & Sangaftener”, hvor en kendt person introducerede de fællessange, som han eller hun kunne fortælle ganske særlige historier om.
Vi tror og håber, vores publikum går syngende hjem fra disse aftener. Sammen med fornyet inspiration til at udforske sangens verden følger ny viden om vidt forskellige emner lige fra madlavning over politik til håndbold.
Gennem årene har et stort antal sangglade mennesker været forbi  Islands Brygge til disse aftener, hvor der er underholdende historier og overraskende glimt fra interessante – og vidt forskellige – personligheders verden.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program