september, 2023

04sep20:0022:00DRØMMESANGE - GOLDEN DAYS KONCERT20:00 - 22:00 Entré: Entré: kr. 295,- / Unge under 30: kr. 100,- (ekskl. gebyrer)

Info

”Voksne mand, voksne mand, hvor skal du hen?”

Mellem gadelamperne, i metroen, foran skærmene. Et blad der bliver rusket i vinden foran ruden, duften af nyslået græs, et blik, der minder om en bekendt fra hjemstavnen. Dagdrømmen begynder og tager form i byens tåger. Stjernehimlen bliver tændt over marken, og roen sænker sig langt om længe.

På få generationer er vi gået fra land til by, men landet er stadig en fast del af vores identitet og drømme. Det gennemsyrer vores kultur og bliver som mælkebøtten ved med at gennembryde det moderne livs asfalt.

Til koncerten lukker Mogens Dahl Kammerkor, Mathias Reumert Group og Jonas Frølund øjnene i selskab med publikum og hengiver sig til drømmen, minderne og realiteterne om livet på landet.

Rejsen går fra St. St. Blichers “Min Ynglingsdal” med beskrivelser af lyset på den jyske hede, skønheden i det vidtstrakte øde og ensomhedens storhed til J.P Jacobsens naturalistiske og dybdegående forbindelse med naturen i Wilhelm Stenhammers ”Tre a cappella Korsange”. Et fortryllende træ minder os om livets gang, når regndråber falder meditativt fra træets små, fugtige blade, når Mathias Reumert Group opfører Toru Takamitsus ”Rain Tree”.

Koncertens centrale værk er Per Nørgårds ”Drømmesange” for kor og slagtøj, komponeret i 1981, hvor tre aspekter af den samme drøm bliver udfoldet, baseret på en ældre kinesisk tekst

Drømmen om landet er aldrig entydig. Den er både foranderlig, individuel og kollektiv. Så luk øjnene og giv plads til drømmene på landet d. 4. september.

Program

Jonas Frølund: Improviseret fanfare
Henry Purcell: Music for a While
Jørgen Jersild: Natteregn & Min Yndlingsdal
Per Nørgård: Drømmesange
Igor Stravinsky: Three Pieces for Clarinet Solo
Svend S. Schultz: Gensyn med Danmark
Toru Takemitsu: Rain Tree (Opført af Mathias Reumert Group)
Anna Cederberg-Orreteg: Music to hear, Sonet 8
Wilhelm Stenhammer: Tre a cappella Korsange

Info

Golden Days Koncert 

 

Medvirkende 

Mogens Dahl Kammerkor
Mathias Reumert Group, slagtøj
Jonas Frølund, klarinet
Dirigent: Mogens Dahl

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program