The Times har udtrykt det sådan her:

”…med sådanne musikere må der være et vist håb for menneskeheden.” Og ellers taler ni Grammyer, tre Gramophonepriser, Avery Fisher-prisen, ’Ensemble of the Year’ i Amerika jo også deres tydelige sprog om Emerson Kvartettens sejrsgang siden begyndelsen i New York i 1976.

I kvartettens 2019-sæson er de efter 40 år stadig ’quartet in residence’  ved Smithsonian Institute i Washington, D.C. , de optræder som del af ’Chamber Music Society’ ved Lincoln Center i New York og er på to omfattende europaturneer – hvoraf den ene fører dem til denne intime koncert i Mogens Dahl Koncertsal.

Celloen åbner med en sødmefuld figur og afslører straks en folkemusikinspireret indfaldsvinkel til kvartetten. De slaviske træk bliver tydeligere i andensatsen. Betegnelsen ’dumka’ stammer fra ukrainsk folkemusik, men den melankolske tone, der associeres med ordet, er Dvoráks fortjeneste. Læg i øvrigt mærke til at melankolien ikke står alene, men særdeles effektfuldt kontrasteres med lystig dans. I sidste sats dukker der passager op, som afslører musikkens geografiske udgangspunkt i det tjekkiske Böhmen, med stilistiske træk fra den hurtige skocná-dans i to fjerdedele.

Den Pulitzerprisvindende komponist Richard Wernick har i mange år bistået dirigenten Riccardo Muti med at udvælge nye værker for Philadelphia Orchestra, mens hans egne værker hovedsageligt har været for kammermusikalske besætninger. Han har tætte samarbejder med blandt andre Juilliard Kvartetten, Mstislav Rostropovitj David Starobin – og Emerson Kvartetten. For sidstnævnte har han skrevet sin 10. strygekvartet, som havde premiere 21. marts 2019 i Berlin foran et begejstret publikum i Pierre Boulez Saal. ”Sofistikeret i højeste potens”, skrev Der Tagesspiel i deres anmeldelse.

Diplomat og prins Razumovskij bestilte tre kvartetter hos Beethoven, som naturligvis refererer behørigt til bestillerens russiske ophav. I strygekvartet nr. 8 optræder det russiske i form af en melodi i tredje sats’ triodel. Den introduceres markant med højt humør i bratchen og slår gnister i et lystigt pingpong, hvor de akkompagnerende stemmer synes at modsige tonaliteten i den russiske melodi. Sidenhen sætter det russiske tema sig spor i de fyrige åbningstoner i sidste sats. Slutningen markeres effektfuldt af to abrubte pauser, der stemmer forventningen til en eksplosion, der udebliver til fordel for en hurtig og elegant bundet sløjfe.