september, 2017

07sep20:00Golden Days-koncert på Johan Borups højskole20:00

Info

I samarbejde med Golden Days, forfatteren Bjørn Bredal og Johan Borups Højskole præsenterer Mogens Dahl Kammerkor en koncert, hvor musikken, sangen og det levende ord fortæller en kærlighedshistorie hvis omdrejningspunkt er København, som blandt andre Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge beskriver byen i deres sansemættede digte.

Koncerten rammes ind af Claudio Monteverdis slanke sonetter, som matcher de nordiske, lyse toner fra Nørholm og Sørensen, samt tematisk hænger sammen med kærlighedssonetter til tekster af Petrarca – sat i musik af svenske Lars Johan Werle. Af de 365 sonetter til den skønne Donna Lauras pris er her udvalgt to, hvor kærligheden flammer voldsomt op, skønt det ser ganske sort ud. Poetens lyre græder over den tilsyneladende uopnåelige kærlighed og på trods af digterens opretholdelse af et roligt ydre, brænder der en ild og blæser en storm i det inderste af sjælen.

Også Michael Strunge viser sig som en ægte romantiker, når kærligheden sammen med poesien åbner for en kosmisk og grænseoverskridende erfaring – sat i Bent Sørensens spinkle og transparente korklang.

Koncerten kommenteres af højskoleforstander Bjørn Bredal. Den tidligere redaktør på blandt andet Gyldendal og Politiken vil sætte perspektiver på teksten, musikken og omgivelserne i det centrale København.

Johan Borups Højskole danner ramme om koncerten med sine charmerende 1700-tals-bygninger ved Frederiksholms Kanal. Da Johan Borup (1853-1946) stiftede skolen i 1891, ønskede han, at den skulle hjælpe storbyens ’herrer og damer’ med at ’finde sig til rette i den moderne verden’. Med denne koncert er storbyens publikum med andre ord inviteret med på en rejse, hvor både rammer, tekster og musik peger direkte ind i Københavns bevægelige hjerte.

Medvirkende:
Mogens Dahl Kammerkor
Bjørn Bredal, fortæller
Kristoffer Hyldig, piano
Mogens Dahl, dirigent

Info

Program:
Claudio Monteverdi (1567 – 1643):
Ecco mormorar l´onde
Dolcemente dormiva
Ib Nørholm (f. 1931):
Mine danske kilder
De lette skyer (Inger Christensen)
Wi saaes nu (Christine Brahe)
Fugleflokke (Poul Borum)
Innocens den liggende (Asger Pedersen)
Fadet fra Hangchou (Jørgen Gustava Brandt)
Lars Johan Werle (1926 – 2001):
Sonetto 292
Lars Johan Werle:
Sonetto Trentacinque
Carl Nielsen (1865 – 1931): Chaconne, op. 32 (piano)
Bent Sørensen (f. 1958):
En gang om dagen
I kurvestolen, i vintersolen
(tekster: Søren Ulrik Thomsen)
Bent Sørensen:
4 Strungesange (tekster: Michael Strunge)
Claudio Monteverdi:
Sestina

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program