september, 2017

27sep20:00Isabelle Faust og Alexander Melnikov20:00

Info

Det blev til en grammy-nominering, da stjerneduoen Faust/Melnikov indspillede Beethovens violinsonater i 2009. Den tyske violinist og den russiske pianist har siden fortsat samarbejdet og blandt andet indspillet værker af Schumann og Brahms på Harmonia Mundi. Hver for sig har de to musikere oparbejdet et betydeligt ry som solister, og de optræder jævnligt med verdens førende orkestre. Sidste år blev Isabelle Faust fast tilknyttet Mahler Chamber Orchestra som ’artistic partner’, men hendes engagementer breder sig over et bredt repertoire fra barok til helt ny musik.

Beethovens violinsonater er på linje med hele hans revolutionerende livsværk, en milepæl for konstellationen violin/klaver.

De første er fra 1798 og tilegnet Antonio Salieri, som Beethoven studerede ved i slutningen af samme årti. I dag vil vi hæfte os ved ligheden med Mozart og Haydn, men i samtiden fik sonaterne prædikatet ’mærkelig’ i musikpressen, som bestemt ikke fandt dem lyttervenlige. En årsag kan måske findes i Beethovens harmoniske sprælskhed. Eksempelvis kommer det meget rige tematiske materiale i den første D-dur-sonate så langt som til F-dur i et – på den tid – ikke helt almindeligt harmonisk spring midt i første sats. Den afsluttende sats i 6/8 gentager besøget i F-dur i en af variationerne.

Endnu en forskel til Mozart og Haydn er, at Beethoven lader de to instrumenter optræde helt ligeværdigt og fortryller sin tilhører med både virtuose løb og triller samt fascinerende rytmik fra begge instrumenter. Hør for eksempel de to instrumenter lege tagfat i sonate nr. 2, hvor synkoperne flyver fra violin til klaver og omvendt i en humørfyldt førstesats.

I Eb-dur-sonaten når virtuositeten nye højder, mens adagio-satsen består af dyb alvor i en ekspressiv, langsom melodi.

’Kreutzer’-sonaten var i første omgang dedikeret til George Bridgetower – en violinvirtuos af afro-europæisk herkomst, som også medvirkede ved førsteopførelsen (alt imens han læste noden på klaveret over Beethovens skulder). En senere skærmydsel mellem de to betød dog, at Beethoven ændrede dedikationen til Rudolphe Kreutzer.

Koncerten sendes i DR P2 Koncerten d. 29. september kl. 19.20. Du kan efterfølgende genhøre koncerten på  www.dr.dk/p2koncerten

Info

Program:
Ludwig van Beethoven (1770 – 1827):
Violinsonate nr. 1 i D-dur, op. 12, nr. 1
Allegro con brio
Tema con variazioni
Rondo: Allegro
Ludwig van Beethoven:
Violinsonate nr. 2 i A-dur, op. 12, nr. 2
Allegro vivace
Andante, piu tosto Allegretto
Allegro piacevole
Ludwig van Beethoven:
Violinsonate nr. 3 i Eb-dur, op. 12, nr. 3
Allegro con spirito
Adagio con molt’espressione
Rondo: Allegro molto
Ludwig van Beethoven:
Violinsonate nr. 9 i A-dur, op. 47, “Kreutzer”
Adagio sostenuto – Presto
Andante con variazioni
Finale: Presto

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program