Hjemadressen er ganske vist Israel. Men denne kvartets arbejdsplads er i allerhøjeste grad omskiftelig. Med mindst to årlige USA-turneer, optrædener i for eksempel Wigmore Hall, Elbphilharmonie eller Theatre des Champs-Elysées samt ture til Rusland har Jerusalem Kvartetten bidt sig fast som en af verdens betydeligste. Med en række prisvindende udgivelser på Harmonia Mundi er ensemblets varme og afbalancerede lyd blevet et kendetegn, hvad enten det drejer sig om nye eller gamle epokers musik.

Den 28-årige Beethoven sætter sin første strygekvartet i gang med et kort motiv. Fra denne kim udvikler han med stærk inspiration fra Haydn og Mozart sit univers af stærke musikalske følelser. Andensatsen står i dyb kontrast til åbningens lethed. Efter sigende med inspiration fra Shakespeares tragedie, Romeo og Julie, komponerede Beethoven alle afskygninger af tragedie, dyb sorg og pludselige chok ind i denne sats. Scherzoen farer af sted med finurlige synkoper og en triodel, der sender førsteviolinen ud i hæsblæsende guirlander. Humøret er højt i sidstesatsen, hvor åbningsmotivet udfolder sig energisk med sit hurtige, indbyggede løb.

Langsomt og med store, faldende spring trækker Bartok os med sit allerførste stykke kammermusik ind i en sorgfuld verden. Smerten skyldtes en uigengældt kærlighed, men det er ikke en følelse, der får lov at stå alene i denne kvartet, der breder sig over tre satser.
Allerede i andensatsen er der mere liv og rørelse, men især tredjesatsen præges af det, der siden skulle blive Bartoks kendemærke: De folkemusikinspirerede temaer med sprælsk rytmik og karakterfulde melodier. Vidunderlige passager med fuga-teknik, små sørgmodige kontraststykker og en energisk finale synes at være Bartoks vej ud af kærlighedssorgen.

I modsætning til mange andre store komponister, har Debussy kun komponeret én strygekvartet. Det er et værk, der indvarsler mange af de træk, vi kender som impressionismens vigtigste kendetegn: let og luftig klang med svævende harmonik og legende rytmik. Læg mærke til førstesatsens hovedtema: Fornemmes det, at hele kvartetten gennemsyres af variationer over disse første takter, er man på rette spor. Temaet (eller elementer af det) vendes og drejes og flettes sammen med nye temaer gennem alle fire satser. Andensatsen præges af en legende vekslen mellem klangen fra knipsede strenge og strøg med buen og i tredje sats forføres vi af lange rolige passager med varm, smeltende melodik. I sidste sats væver nye variationer sig ind i det sindrige filigran af kendt og nyt materiale inden slutningen hvor hovedtemaets tre første markante toner gentages tre gange og et gnistrende løb ender i en dur-akkord.