oktober, 2017

09okt20:00Katia og Marielle Labèque20:00

Info

De franske søstre Katia og Marielle Labéque er klaverets svar på rockens guitarhelte. Med en utrolig bredt favnende karriere, har de vakt opsigt igennem fire årtier som klaverduoen, der spiller minimalisme, barok, jazz, flamenco og avantgarde. Men først og sidst mestrer de et klassisk repertoire til perfektion. Der er både blevet skabt specielle instrumenter og komponeret særlige værker for søstrene, der har skabt deres eget musikproduktionsselskab i Italien, hvor de slog sig ned i 1993.

De har siden 2016 været tilknyttet Deutsche Grammophon. Fra pladeselskabet foreligger der nu fire udgivelser, hvor søstrene opfører værker af så forskellige komponister som blandt andre Stravinskij, Glass, Schubert og Bernstein.

Stravinskys epokegørende værk Sacre du printemps (forårsofferet) er skrevet som balletmusik, men den første nodeudgave fra 1913 (samme år som den herostratisk berømte førsteopførelse på Théâtre des Champs-Élysées) er en udgave for firehændigt klaver. På grund af 1. verdenskrigs udbrud i 1914, var det derfor som klaverværk, denne milepæl i musikhistorien først blev udbredt. Uden orkesterfarver står værket ekstremt skarpt tegnet med sine effektfulde melodier, harmonier og ikke mindst rytmik. Sacre du printemps er musik, der med næsten fysisk intensitet går i kroppen på tilhøreren – en påvirkning, der om muligt forstærkes i det ekstremt intime møde med musikken i udgaven for to klaverer.

Debussy og Stravinsky spillede sammen Sacre du printemps for gæsterne ved en fest. Debussy skal efter sigende have husket tilbage på begivenheden som et ’smukt mareridt’. Debussys egen musik er da også af en ganske anden – mere sfærisk og sart – kaliber. Six epigraphes antiques er skrevet i 1914 for to klaverer og rummer alle den musikalske impressionismes kendetegn: svævende hel-tonerækker, harpelignende arpeggioer, kastagnetlignende smæld i lyse triller.

Fire faldende toner sætter sit gennemgående præg på første sats i Rapsodie espagnole – og genfindes flere efterfølgende steder i det spansk inspirerede værk fra 1907. Ravel komponerede værket for to klaverer og inkluderede statsen Habanera, som var blevet til 12 år tidligere. Herefter arrangerede han værket til en ofte opført orkesterversion. Musikken rummer både rytmiske hints til gnistrende dans og meditative drømmebilleder af et varmt, spansk kulturlandskab.

Info

Program:
Igor Stravinskij (1882-1971): Le Sacre du printemps (Forårsofferet)
Transkription for 2 klaverer
Claude Debussy (1862-1918): Six epigraphes antiques
Maurice Ravel (1875-1937): Rhapsodie espagnole

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program