marts, 2015

09mar20:00Peter Aalbæk Jensen20:00

Info

Kendt som Ålen, elsket af nogle for sin slagkraftige indsats for dansk film, hadet af andre for sit provokerende image som cigarrygende filmgeneralissimus. Peter Aalbæk Jensen har fået en enestående position i dansk kulturliv gennem hårdt arbejde og markedsføring med kant.

Han er uddannet producer fra Den Danske Filmskole og fik med ’Europa’ sin første succes sammen med Lars von Trier i 1991. Året efter blev Zentropa grundlagt og den internationale anerkendelse tog fart efter kunstneriske og publikumsmæssige successer som ’Breaking the waves’ og flere af dogmefilmene. Siden blev det til Guldpalmer for ’Dancer in the dark’ og Oscar for ’Hævnen’ med Peter Aalbæk Jensen i direktørstolen.

Som direktør for Zentropa har han ofte provokeret med ukonventionel fremtræden. Det vakte for eksempel opsigt, da han proklamerede at man synger fællessang på Zentropa – og blandt andet øver sig i at synge begravelsessange. Intet tyder på at en sangaften med filmdirektøren bliver kedelig!

Info

FOREDRAG OG SANGAFTEN
Vi har i Danmark et meget stort katalog af kvalitetssange, som er kendt af de fleste. Vi løber heller ikke tør for markante personligheder, som formår at fænge med deres blotte tilstedeværelse.
Derfor kan vi fortsætte vores koncept med Foredrag & Sangaften, som vi begyndte helt tilbage i koncertsalens første år.
Det er aftener, hvor publikum er aktive som deltagere i fællessangen, og samtidig kan læne sig tilbage og blive underholdt af hovedpersonens helt personlige vinkler på sangene.
Vores Foredrag & Sangaftener er en lejlighed til at komme bag om kendte menneskers vanlige fremtræden. Glæd dig til at røre stemmen i godt selskab!

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program