marts, 2014

25mar20:00Peter Øvig Knudsen20:00

Info

Journalisten Peter Øvig Knudsen har været forbi arbejdspladser som Ekstra Bladet, Press, Information, Weekendavisen og DR. Forfatterkarrieren tog imidlertid over allerede i 2003, hvor to af hans bøger om besættelsen desuden blev filmatiseret og prisbelønnet.

To bøger om Blekingegadebanden blev dog det, der for alvor slog hans navn fast som dokumentarist. Et væld af priser, herunder Cavlingprisen og Montanas litteraturpris er siden regnet ned over forfatteren, som er født i Aarhus i 1961.

Det gav en del omtale, at hans bøger om Hippietiden fik censureret forsidebilledet med nøgne kroppe væk fra Apples elektroniske butikker. Det førte i efteråret 2013 til en EU-høring om censur på internettet. Glæd dig til en ucensureret aften med forfatteren og hans yndlingssange.

Info

Med en kordirigent som direktør, er det klart at Mogens Dahl Koncertsal må emme af sang på mere end én måde. En af de idéer, der hurtigt bed sig fast, da koncertsalen etablerede sig for snart ti år siden, var at lave ”Foredrag & Sangaftener”, hvor en kendt person introducerede de fællessange, som han eller hun kunne fortælle ganske særlige historier om.
Vi tror og håber, vores publikum går syngende hjem fra disse aftener. Sammen med fornyet inspiration til at udforske sangens verden følger ny viden om vidt forskellige emner lige fra madlavning over politik til håndbold.
Gennem årene har et stort antal sangglade mennesker været forbi  Islands Brygge til disse aftener, hvor der er underholdende historier og overraskende glimt fra interessante – og vidt forskellige – personligheders verden.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program