marts, 2017

13mar20:00Pinchas Zukerman / Yefim Bronfman20:00

Info

Pinchas Zukerman, violin og Yefim Bronfman, piano

Israelskfødte Pinchas Zukerman kom til USA i 1962, hvor han studerede på Juilliard i New York. Et langt liv som en af verdens førende violinister har naturligvis sat en meget lang række spor. En diskografi på over 100 titler, 2 grammyer (21 nominationer) og et hav af priser og hædersbevisninger. Zukerman er en af de musikere, der har formået at spænde sit virke ud mellem sit hovedinstrument og dirigenthvervet. Til overmål har han fundet tid og energi til også at engagere sig i uddannelse af næste generations musikere.

Yefim Bronfman voksede op i Usbekistan, men immigrerede til Israel som 15-årig for siden at blive amerikansk statsborger. Hans klaverspil har siden ført ham verden rundt og blandt samarbejdspartnere kan nævnes Zubin Metha, Isaac Stern og Mstislav Rostropovitj.

Mozarts trio blev udgivet som del af hans opus 2 med sætningen ’for cembalo eller klaver akkompagneret af
violin’ skrevet på forsiden. På trods af denne fremhævning af klaveret er der i sonaten en delikat balance mellem de to instrumenter, hvor violinens rolle ofte umærkeligt glider fra det akkompagnerende til det førende – og tilbage igen – med en forbløffende lethed og ynde. Værket er det første blandt de, der regnes for Mozarts ’voksne sonater’, komponeret i 1778.

Hos Schubert er violinen i langt højere grad melodi-førende. Klaveret breder fra starten en velkommende akkompagnementsfigur ud, hvorefter violinen sætter ind med sit sangbare tema. Vi skal dog ikke langt ind i værket, før klaveret og violinen deltager på lige fod i udviklingen af det tematiske materiale. Tredje sats synes ganske tilforladelig og tilbagelænet. Men usædvanlige harmoniske raffinementer bryder ind som overraskende kastevinde på en ellers blank sø. Anden  og fjerde sats slægter hinanden på. Begge steder er det opadgående tonespring, der sætter musikken i gang. Lys og munterhed er fremherskende karakterer til og med sidste tone.

Beethoven var den første til at komponere violinsonaten i fire satser. Førstesatsens hovedtema er sangbart, wienerklassisk kernegods, og som det sig hør og bør har sidetemaerne en lidt mørkere tone. I den langsomme andensats er det klaverets tur til at introducere temaet – en følelsesfuld og inderlig melodi. Som en lille reminiscens fra sonatens tresatsede fortid lægger man mærke til at den tilføjede scherzo er usædvanlig kort. Vittig er satsen også. Beethoven har komponeret en ’ude-af-trit’ fornemmelse ind i de to instrumenters samspil. I den afsluttende rondo er det tilbagevendende tema mildt og rundt. Med de dramatiske kontrastafsnit i mol får hovedtemaet lov at repræsentere den lysende lethed, der står som værkets overordnede stemning.

Info

PROGRAM
Wolfgang Amadeus Mozart (1756 – 1791):
Sonate nr. 17 i C-dur, K. 296
Allegro vivace
Andante sostenuto
Allegro
Franz Schubert (1797 – 1828):
Sonate for violin og klaver i A-dur (“Duo”), D. 574
Allegro moderato
Scherzo: presto
Andantino
Allegro vivace
PAUSE
Ludwig van Beethoven (1770 – 1827):
Sonate nr. 5 (“Forår”) i F-dur, opus 24
Allegro
Adagio molto espressivo
Scherzo: Allegro molto
Rondo: Allegro ma non troppo

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program