oktober, 2019

07okt20:00Vilde Frang, Violin og Michail Lifits, Piano20:00 Entré: Entré: kr. 395,- / studerende kr. 295,- (inklusiv gebyrer)

Info

Program

Johannes Brahms (1833 – 1897):
Violinsonate nr. 1 i G-dur, op. 78
Vivace ma non troppo
Adagio – Più andante – Adagio
Allegro molto moderato

Franz Schubert (1797 – 1828):
Fantasi i C-dur D934
Andante molto
Allegretto
Andantino
Tempo I
Allegro vivace – Allegretto – Presto

PAUSE

Bela Bartok (1881 – 1945):
Violinsonate nr. 1
Allegro appassionato
Adagio
Allegro

Info

Nu kan du komme helt tæt på Vilde Frangs forførende mesterskab. Hun spillede violin allerede som fireårig, optrådte med Norges radioorkester som tiårig og slog igennem internationalt som tolvårig. Her har du hende på få meteres afstand til en kammermusikkoncert, hvor hun i selskab med det jævnaldrende tyske stjernefrø, Michail Lifits bruger sin verdenskendte violinmagi på Brahms, Schubert og Bartok.

Vilde Frangs karriere blev blandt andet styrket af en mentorrolle hos Anne-Sophie Mutter, og hendes lynhurtige vej til stjernerne har i det hele taget bragt hende i en international liga, hvor kun ganske få andre befinder sig. Alligevel beskrives hendes spil ofte med ord som ’barnlig fryd’ og ’troldpige-agtigt’.

Også Michail Lifits er kommet hurtigt til tops. Han har allerede flere førstepriser ved internationale klaverkonkurrencer på sit cv og hyldes for sit blændende spil på scener som Carnegie Hall, Salle Cortot, Wigmore Hall og Tonhalle.

Der er solskin og landlig idyl fra allerførste tone i Brahms’ første violionsonate. Men ligeså hurtigt blandes varmen op med en anelse kølighed. Violin og klaver spiller op til hinanden med disse vekslende følelser gennem hele første sats i en afvekslende leg med pizzicato, legato, løb, pludselige udbrud og lavmælte passager. Klaveret indleder en langsom og mere indadvendt andensats, mens tredjesatsen har stof til at lade solstrejf feje over det musikalske landskab, omend det er de inderlige og lavmælte følelser, der synes at sejre. Der er motivistisk stof i sonaten fra Brahms’ ’Regenlied’, og den lidt sørgmodige tone passer fint til værkets kælenavn ’regnsonaten’.

Hvis vi tæller alle temposkift med, er der syv satser i Schuberts sidste værk for violin og klaver. Det er et uhyre krævende værk – det regnes for at være noget af det sværeste, man kan komme ud for som både pianist og violinist. Der er sigøjnertoner i luften med klaverets første tremolo – hurtigt vibrerende toner, der ligner effekten fra det ungarske instrument cimbalon, der anslås med hamre. Violinen kommer igennem hele følelesesregistret med virtuose udbrud i de tre sidste satsers rasende hurtige passager – og når et følelsesmæssigt højdepunkt i andantinoens variationer over den smeltende smukke melodi fra Schuberts lied ’Sei mir gegrüsst’.

Bartoks sonate fra 1921 er højdramatisk musik med spor af både folkemusik og tolvtonemusik. Et helt særegent træk ved værket er de to instrumenters egenrådighed: De udfolder hver især deres eget materiale i et fascinerende parløb, der både tonalt og melodisk udgør et højdepunkt i 1900-tallets udforskning af musikkens inderste væsen.

få en uforpligtene snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program