8. september 2025
PROGRAM
Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847): 6 sange op. 34
Minnelied
Auf Flügeln des Gesanges
Frühlingslied
Suleika
Sonntagslied
Reiselied
Franz Schubert (1797 – 1828): Udvalgte sange
Der Einsame
Gretchen am Spinnrade
Wiegenlied
Auf dem Wasser zu singen
Der Wanderer an den Mond
***
Gustav Mahler (1860 – 1911): Fra “Des Knaben Wunderhorn“
Rheinlegendchen
Urlicht
Das irdische Leben
Lob des hohen Verstandes
Wer hat dies Liedlein erdacht
Johannes Brahms (1833 – 1897): Udvalgte sange
Vergebliches Ständchen
Feldeinsamkeit
Verzagen
Die Mainacht
Von ewiger Liebe
Om programmet Det bliver endnu en smuk lied-aften i Mogens Dahl Koncertsal, når den unge tyske stjerne, mezzosopranen Anna Lucia Richter besøger Islands Brygge som indledning på efterårets program. Den klaverakkompagnerede solosang er nærmest indbegrebet af romantisk kammermusik, der i høj grad kommer til sin ret i Koncertsalens lyse, intime rammer.
Det var Schubert, der som kun 17-årig med mesterværket Gretchen am Spinnrade indvarslede en udvikling af den klaverledsagede solosang (lied) som baner vejen for efterfølgende primært tyske udøvere af kunsten. Blandt disse var den kun lidt ældre Felix Mendelssohn-Bartholdy, hvis lieder – skønt ikke så banebrydende og varierede som Schuberts – er formfuldendte og prægede af stor klarhed.
En krævende karriere som dirigent bevirkede at Gustav Mahler måtte prioritere sine kompositoriske ressourcer, og disse blev koncentreret om sange og symfonier, ofte i en vekselvirkning mellem disse to. Samlingen Des Knaben Wunderhorn, til folkevisetekster, er et oplagt eksempel på dette, da materiale fra disse sange dukker op i flere af hans symfonier.
Hvor Mahlers musik ofte befinder sig i et spændingsfelt mellem tradition og opløsning, der indvarslede modernismen, så vedkender Johannes Brahms sig meget tydeligt arven fra Bach, Beethoven og sågar renæssancen. Hans henved 200 lieder med klaverledsagelse står som et højdepunkt indenfor genren, der på en måde afrunder hvad Schubert igangsatte.
Anna Lucia Richter optræder allerede på de største koncert- og operascener verden over både med sang- og operarepertoire. Hun har samarbejdet med pianister som bl.a. sir András Schiff og Mitsuko Uchida, og ved denne koncert er det den unge, men yderst erfarne pianist Ammiel Bushakevitz der sidder ved tangenterne.