
12. oktober 2025
KONCERTEN ER UDSOLGT PROGRAM
W.A. Mozart (1756 – 1791): Strygekvartet nr. 15 i d-mol, K 421
Claude Debussy (1862 – 1918): Strygekvartet i g-mol, op. 10
***
Johannes Brahms (1833 – 1897): Strygekvartet i a-mol, op. 51 nr. 2 Om programmet
Programmet indledes med Mozarts kvartet nr. 15, fra samlingen af 6 kvartetter opus 10, tilegnet vennen og mentoren, Joseph Haydn. Hvor Haydn ofte omtales som strygekvartettens fader, kan Mozart ses som den, der under indtryk af Haydns kvartetter udvikler genren hen mod især Beethovens banebrydende strygekvartetter.
Haydn og Mozart beundrede gensidigt hinanden, og Haydn roste især de 6 kvartetter opus 10 for det sikre musikerskab og den uforlignelige tematik.
Aftenen rundes af med Johannes Brahms’ strygekvartet nr. 2 fra 1873. Komponisten havde kæmpet meget med formen før han tillod en udgivelse og opførelse. Han målte sig angiveligt med både Mozarts seks kvartetter tilegnet Haydn, samtidig med at han følte Beethovens pionerindsats for genren som en voldsom skygge. Først med strygekvartet nr. 1 og 2 stillede han sig tilfreds.
Der er med andre ord en klar forbindelse mellem Mozarts og Brahms’ kvartetter, som peger frem mod Debussys strygekvartet fra 1892, skrevet da denne var 31 år gammel. Det er kun ca. 20 år der adskiller Brahms’ og Debussys kvartetter, men i udtryk er der en verden til forskel.
Kvartetten (som Ébène-kvartetten har indspillet) er udpræget impressionistisk i sin frie behandling af de tonale forbindelser, som en komponistkollega mente også røbede en russisk indflydelse, primært i de to første satser.
Strygekvartetten som udtryksform er blevet ved med at inspirere og udfordre op til vor tid, og i aften møder vi både rødderne og et vigtigt – og meget smukt – trin på den videre vej.