Mogen Dahl Koncertsal
JUBILÆUMSKONCERT #2
Mogens Dahl

28. januar 2026

JUBILÆUMSKONCERT #2

PROGRAM

Stravinskij: Suite Italienne, arr. for strygekvartet
Britten: Solosuite cello nr. 3
—-
Schubert: Strygekvintet i C-dur

OM MUSIKKEN

Stravinskij’s Suite Italienne udsprang af musik til balletten Pulcinella, baseret på musik af barokkomponisten Pergolesi. Stravinskij skrev flere versioner af denne charmerende musik, fx for kammerorkester, for klaver og cello samt en version for klaver og violin. Ved denne koncert altså også i en version for strygekvartet.

Johann Sebastian Bachs 6 solo suiter for cello var banebrydende og er stadig værker som enhver cellist må tage livtag med. Det gælder også for de komponister, der vælger at skrive et sådant værk for instrumentet. Den engelske komponist Benjamin Britten skrev tre solo suiter, og suite nr. 3 er direkte inspireret af Mstislav Rostropovitj’s opførelse af Bachs cello suiter.

Brittens værk har 9 satser, hvoraf fire bygger på russiske melodier.

Brantelid og Den Danske Strygekvartet forenes efter pausen i Franz Schuberts Strygekvintet i C-dur, skrevet i 1828, kun to måneder før komponistens død. Besætningen er usædvanlig, en strygekvartet med en ekstra cello. Selvom det er Schuberts eneste værk for denne besætning, er resultatet blevet én af hans fineste kompositioner overhovedet, og et absolut hovedværk i kammermusiklitteraturen. Tragisk er det derfor at Schubert aldrig selv hørte værket, der først blev opført i 1850