Mogen Dahl Koncertsal
JUBILÆUMSKONCERT #3
Mogens Dahl

30. januar 2026

JUBILÆUMSKONCERT #3

PROGRAM

Werle: Sonetto 292
Poulenc: Un soir de Neige 
Whitacre: Lux Aurumque 
Heise: I den frysende morgen   
Holmboe: Song at Sunset       
Nørgård: At tænde et lys     
Werle: Sonetto Trentacinque
Petersson: Deep in Europe
Ring: Se, nu stiger solen af havets skød

Bemærk at der er unummererede pladser i Holmens Kirke, det anbefales derfor at komme i god tid!


OM PROGRAMMET

Mogens Dahl Kammerkor har i flere år stået for åbningskoncerten ved Copenhagen Light Festival, og i år er koncerten endvidere et led i fejringen af 20-året for indvielsen af Mogens Dahl Koncertsal - og dermed også etableringen af Mogens Dahl Kammerkor, der hurtigt markerede sig som ét Nordens bedste.
Den svenske komponist Per Gunnar Petersson er aktuelt Composer in Residence ved Kammerkoret, og har skrevet flere værker til koret. Korsatsen, Deep in Europe, uropføres ved denne koncert.
Programmets to værker af den svenske komponist Lars-Johan Werle er korværker - med tekster af Petrarca - der veksler mellem det tonalt genkendelige og mere modernistiske (og teknisk udfordrende) i en ekspressivt kommunikerende stil.

Her i vinterens midte (få dage før Kyndelmisse) er en del af programmet centreret omkring netop vinteren, kulden, mørket og det lys, man længes efter:
Francis Poulencs Un Soir de Neige, lille kammerkantate for kor, er skrevet til Paul Éluard’s stærke tekster om vinter, der også ekkoer den eksistentielle vinter efter 1. Verdenskrig.
Harmonikaspilleren Mathias Heise, er en højt skattet samarbejdspartner for Mogens Dahl Kammerkor. Ved denne koncert optræder han også som komponist i værket I den frysende morgen for kor, mundharmonika og klarinet.
Vagn Holmboe efterlod sig en omfattende produktion af kormusik i en personlig og umiddelbar stil der af mange opfattes som særligt ”nordisk”, i Song at Sunset med tekst af Walt Whitman. Mogens Dahl Kammerkor har indspillet flere af Holmboes værker, og fejrer ved denne lejlighed den første release af flere.

Per Nørgård, der døde i 2025, skrev også en stor mængde kormusik, men ved denne koncert opføres instrumentalværket At tænde lys i et arrangement for klarinet solo.
Lyset påkaldes også i den amerikanske komponist Eric Whitacres Lux Aurumque, med de tætte 8-stemmige klange som giver en særlig brillans til stykket. Herefter rundes koncerten af med den måske mest berømte danske salme om dagens og lysets frembryden: Oluf Rings melodi til Jakob Knudsens udødelige tekst Se, nu stiger solen af havets skød.