Mogens Dahl Koncertsal Logo
THE REDEMPTION – VAGN HOLMBOE
Mogens Dahl

5. november 2023

THE REDEMPTION – VAGN HOLMBOE

Køb billet

Info

Program  19.00: Introduktion med Thomas Michelsen 20.00 Koncertstart Vagn Holmboe: Song at Sunset, opus 138b for kor (1978) Ode til Sjælen, opus 161 for kor, messingsekstet (to trompeter, to horn, basun, tuba)

Info

Program 

19.00: Introduktion med Thomas Michelsen

20.00 Koncertstart

Vagn Holmboe:

  • Song at Sunset, opus 138b for kor (1978)
  • Ode til Sjælen, opus 161 for kor, messingsekstet (to trompeter, to horn, basun, tuba) og orgel (1985)
  • A Lyke-wake Dirge, A Border Ballad (1973), opus 110a for kor
  • Die Erfüllung, opus 183 for kor, sopransolist, barytonsolist samt ni blæsere: fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, to trompeter, basun og tuba (1990/1993)
  • Solhymne, opus 77 for kor (1960)

Ved årets Allehelgenkoncert ønsker Mogens Dahl Kammerkor at hylde en af dansk musiks helt store komponister: Vagn Holmboe. Udadtil holdt Vagn Holmboe lav profil med det, men indadtil og i sin musik var han livet igennem styret af åndelige tanker om musikken som en manifestation af noget kosmisk. Intet mindre. Derfor greb han chancen, da Rudolf Steiner-bevægelsen bad ham komponere et værk til tekster af den romantiske mystiker og digter Novails. Værket blev ’Die Erfüllung’, der fik sin uropførelse i Steiner-regi, men som hidtil, selv om det er et af Holmboes store værker og et kerneværk i hans produktion, aldrig ellers har været opført eller indspillet.

I digtet af Johannes Ewald ”Ode til sjælen” besynges den fortabte menneskesjæl og den religiøse frelse som eneste mulige forhåbning i Holmboes komposition for Messingblæsere, orgel vokalsolister og kor. Også resten af koncertens program afspejler det åndelige i Holmboes kunst- og verdenssyn med fokus på det cykliske i reinkarnationstanken, som var styrende for hans syn på det at komponere kosmisk musik, som han kaldte det. Solnedgangen ligger i den antikke ægyptiske ”Solhymne”, der beskriver solens gang fra solopgang til solnedgang frem til den nye opgang – og naturligvis i ”Song of Sunset” med tekst af Walt Whitman.

Alt i alt ønsker vi med denne koncert at give et nyt indblik i kernen af Holmboes syn på, hvad musik var, og hvad musik kunne: nemlig give mennesket indsigt i det kosmiske eller den højere orden, som han også kaldte det i sin private dagbog – netop sådan som Thomas Michelsen med grundig brug af hidtil ikke-offentliggjorte kilder som netop Holmboes dagbøger har redegjort for det i sin biografi om komponisten, ’Det dybe og det rene’.

 Foto: Hans Skaarup 

Info

Medvirkende 

  • Mogens Dahl Kammerkor
  • V. Coloris Blæserkvintet
  • Messingsekstet: Lasse Mauritzen (horn), Gustav Melander og Lazlo Molnar (trompeter), Lars Karlin (Basun), Thomas Roïsland (tuba)
  • Orgel: Jakob Lorentzen
  • Dirigent: Mogens Dahl