Medvirkende: Trio con Brio Copenhagen Marmén Quartet, strygekvartet Andrej Bielow, violin Hélène Clément, bratsch Ernö Kallai Kiss Gypsy Jr. Gypsy Band Jonathan Swensen, cello Michael Germer, violin PROGRAM: 16.00-18.00 Dobbeltkoncert: En Blanc et Noir Få to vidt forskellige koncertoplevelser og mærk hvordan musik og koncertrum spiller sammen når koncertens to halvdele foregår på samme tid i hver sin sal – og vi lader publikum skifte sal i pausen. Her er kontrasterne i atmosfære og klangverden åbenlyse: I den lyse og solrige Koncertsal skal vi høre himmelske toner af Schubert. I GARAGE lukker vi lyset ude og lader os omslutte af det 20. århundredes musik med kant og nerve. En Blanc Koncertsalen Schubert: Klavertrio i B-dur Koncertintro: Jens Elvekjær Et Noir GARAGE Ravel Duo Gypsy tunes Britten Elegie Bartok: Strygekvartet nr. 3 Koncertintro: Esben Tange 18.00-19.00 Ernö Kallai Kiss Gypsy Band m. gæster indtager gårdhaven med virtuos og festlig musik fra Ungarn og Østeuropa alt imens der kan købes mad og drikke i gården og på tagterassen 19.00-19.20 Koncertoptakt med Esben Tange. Bliv godt klædt på til at få det maksimale ud af aftenens koncertprogram 19.30-20.45 Festkoncert: Karneval på Bryggen Paganini Carneval i Venedig Lukawski: Nyt AI musikværk skabt til Kammermusik på Lundsgaard Suk: Klaverkvartet Georgi Zlatev-Cherkin: Sevdana Enescu: Oktet 21.00-22.30 Baren er åben. Vi tænder lyskæderne og byder på hyggelig loungestemning. Bliv hængende og snak med hinanden eller med de medvirkende og fordøj dagens oplevelser.

Koncertsalen har nummererede pladser. Ved køb af partoutkort tildeles du de bedste ledige pladser på købstidspunktet og modtager senest indenfor 7 hverdage billetterne til de enkelte koncerter inkl. pladsreservation. De sendes til samme mailadresse som du har brugt ved købet. Evt. ønsker til pladsering kan anføres i købsprocessen. Har du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her

PROGRAM Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847): 6 sange op. 34   Minnelied Auf Flügeln des Gesanges Frühlingslied Suleika Sonntagslied Reiselied   Franz Schubert (1797 – 1828): Udvalgte sange Der Einsame Gretchen am Spinnrade Wiegenlied Auf dem Wasser zu singen Der Wanderer an den Mond   ***   Gustav Mahler (1860 – 1911): Fra “Des Knaben Wunderhorn“ Rheinlegendchen Urlicht Das irdische Leben Lob des hohen Verstandes Wer hat dies Liedlein erdacht     Johannes Brahms (1833 – 1897): Udvalgte sange Vergebliches Ständchen Feldeinsamkeit Verzagen Die Mainacht Von ewiger Liebe Om programmet Det bliver endnu en smuk lied-aften i Mogens Dahl Koncertsal, når den unge tyske stjerne, mezzosopranen Anna Lucia Richter besøger Islands Brygge som indledning på efterårets program. Den klaverakkompagnerede solosang er nærmest indbegrebet af romantisk kammermusik, der i høj grad kommer til sin ret i Koncertsalens lyse, intime rammer. Det var Schubert, der som kun 17-årig med mesterværket Gretchen am Spinnrade indvarslede en udvikling af den klaverledsagede solosang (lied) som baner vejen for efterfølgende primært tyske udøvere af kunsten. Blandt disse var den kun lidt ældre Felix Mendelssohn-Bartholdy, hvis lieder – skønt ikke så banebrydende og varierede som Schuberts – er formfuldendte og prægede af stor klarhed. En krævende karriere som dirigent bevirkede at Gustav Mahler måtte prioritere sine kompositoriske ressourcer, og disse blev koncentreret om sange og symfonier, ofte i en vekselvirkning mellem disse to. Samlingen Des Knaben Wunderhorn, til folkevisetekster, er et oplagt eksempel på dette, da materiale fra disse sange dukker op i flere af hans symfonier. Hvor Mahlers musik ofte befinder sig i et spændingsfelt mellem tradition og opløsning, der indvarslede modernismen, så vedkender Johannes Brahms sig meget tydeligt arven fra Bach, Beethoven og sågar renæssancen. Hans henved 200 lieder med klaverledsagelse står som et højdepunkt indenfor genren, der på en måde afrunder hvad Schubert igangsatte. Anna Lucia Richter optræder allerede på de største koncert- og operascener verden over både med sang- og operarepertoire. Hun har samarbejdet med pianister som bl.a. sir András Schiff og Mitsuko Uchida, og ved denne koncert er det den unge, men yderst erfarne pianist Ammiel Bushakevitz der sidder ved tangenterne.

PROGRAM JOHANNES BRAHMS (1833-1897): Sieben Lieder op. 62  (1873-74) Walzer op. 39 for firhændigt klaver nr. 1-8 (1865) Fünf Gesänge op. 104 (1888) *** Kærlighedstale v. Louise Alenius Walzer op. 39 for firhændigt klaver nr. 9-16 Liebeslieder op. 52 (1869) Medvirkende: Mogens Dahl Kammerkor Klaver: Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig Ceremonimester: Louise Alenius Dirigent: Mogens Dahl Om programmet Der er ikke mange sangere, som ikke har sunget kormusik af Brahms. Han var en uhyre flittig komponist af kormusik og hans kormusik er af højeste kvalitet. De to samlinger, Sieben Lieder, opus 62 og Fünf Gesänge, opus 104, er begge for kor a capella, og rummer nogle af Brahms’ mest elskede korsatser, bl.a. Waldesnacht (i opus 62). Hvor Sieben Lieder er skrevet i en lettere folkevisestil – uden at være egentlige folkeviser – er Fünf Gesänge mere komplekse og skrevet senere i livet, hvor Brahms definitivt havde valgt en tilværelse som ungkarl, og ser tilbage på den tabte ungdom, livets tilstundende efterår og ultimative afslutning. De 18 korte satser i Liebeslieder opus 52 er skrevet for fire stemmer og firhændigt klaver. Det tekstlige forlæg er digte fra G.F. Daumers samling af folkeviser og kærlighedsdigte, og dette flamboyante værk er muligvis skrevet samtidigt med den gryende erkendelse af hans kærlighedslængsel mod Clara Schumann – som aldrig blev fuldbyrdet. Mellem de tre samlinger af korsatser spiller Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig Brahms’ Valse, opus 39, som Brahms skrev medens han var bosiddende i Wien. Ifølge Brahms’ eget udsagn er valsene skrevet som en hyldest til den i Wien så populære genre, men også medens hans tanker kredsede om ”Wien og kønne piger”. Her lever håbet om kærlighedens forløsning stadig.

PROGRAM Dmitrij Sjostakovitj (1906 – 1975):  5 præludier (i arrangement af Lera Auerbach) Anton Webern (1883 – 1945): To stykker for cello og klaver Samuel Barber (1910 – 1981): Cellosonate *** Toru Takemitsu (1930 – 1996): Orion Edvard Grieg (1843 – 1907): Cellosonate Om programmet  Dmitrij Sjostakovitj er altid et spændende bekendtskab, som her har fået en ny drejning, da hans fem præludier for klaver fra 1919-21 ved denne koncert opføres i en bearbejdelse for klaver og cello af komponisten Lera Auerbach (født 1973). Den amerikanske komponist Samuel Barber skrev allerede som 22-årig en sonate for cello og klaver som sikrede et gedigent gennembrud. Sonaten, der har ekkoer af fx Brahms, sikrede Barber både et Pulitzer rejselegat og en pris fra det Amerikanske Akademi i Rom. Også Edvard Grieg skrev en sonate for cello og klaver, som blev til efter en kompositionspause grundet arbejdspres og sygdom. Materialet i sonaten bygger på flere af Griegs tidligere kompositioner, bl.a. en sørgemarch for Rikard Nordraak. En helt anden klangverden møder tilhøreren i den japanske komponist Toru Takemitsu’s musik. Takemitsu, som regnes for at være sin generations mest betydningsfulde japanske komponist, forenede i mange af sine værker traditionel japansk musik med den vestlige avantgarde. Det klanglige er et centralt område der udforskes hos Takemitsu, og det sker gennem bl.a. utraditionelle spillemåder og brug af mikrotonalitet, som i dette værk høres gentagne gange i cellostemmen. Orion, der er hans eneste værk for klaver og cello, er en bearbejdelse af et orkesterværk der har sit udgangspunkt i en talsymbolik for de tre stjerner i Orions bælte. Endelig spilles to tidlige stykker for cello og klaver af Anton Webern, i udpræget romantisk tonesprog, og altså inden han vendte sig mod det atonale.

PROGRAM W.A. Mozart (1756 – 1791): Strygekvartet nr. 15 i d-mol, K 421 Claude Debussy (1862 – 1918): Strygekvartet i g-mol, op. 10 *** Johannes Brahms (1833 – 1897): Strygekvartet i a-mol, op. 51 nr. 2 Om programmet Programmet indledes med Mozarts kvartet nr. 15, fra samlingen af 6 kvartetter opus 10, tilegnet vennen og mentoren, Joseph Haydn. Hvor Haydn ofte omtales som strygekvartettens fader, kan Mozart ses som den, der under indtryk af Haydns kvartetter udvikler genren hen mod især Beethovens banebrydende strygekvartetter. Haydn og Mozart beundrede gensidigt hinanden, og Haydn roste især de 6 kvartetter opus 10 for det sikre musikerskab og den uforlignelige tematik. Aftenen rundes af med Johannes Brahms’ strygekvartet nr. 2 fra 1873. Komponisten havde kæmpet meget med formen før han tillod en udgivelse og opførelse. Han målte sig angiveligt med både Mozarts seks kvartetter tilegnet Haydn, samtidig med at han følte Beethovens pionerindsats for genren som en voldsom skygge. Først med strygekvartet nr. 1 og 2 stillede han sig tilfreds. Der er med andre ord en klar forbindelse mellem Mozarts og Brahms’ kvartetter, som peger frem mod Debussys strygekvartet fra 1892, skrevet da denne var 31 år gammel. Det er kun ca. 20 år der adskiller Brahms’ og Debussys kvartetter, men i udtryk er der en verden til forskel. Kvartetten (som Ébène-kvartetten har indspillet) er udpræget impressionistisk i sin frie behandling af de tonale forbindelser, som en komponistkollega mente også røbede en russisk indflydelse, primært i de to første satser. Strygekvartetten som udtryksform er blevet ved med at inspirere og udfordre op til vor tid, og i aften møder vi både rødderne og et vigtigt – og meget smukt – trin på den videre vej.

PROGRAM J. Brahms (1833-1897): Warum ist das Licht gegeben dem mühseligen, op. 74 nr. 1 (1878) Herbert Howells (1892 – 1983): Requiem (1936) G. Fauré (1845 - 1924): Requiem, op. 48 (1887) Mogens Dahl Kammerkor Orgel: Jakob Lorentzen Violin: Jon Gjesme Bratsch: Iben Teilmann & Ida Speyer Grøn Cello: Henrik Brendstrup & Øystein Sonstad Kontrabas: Katrine Øigaard Dirigent: Mogens Dahl Om programmet Bachs musik var en stor inspiration for Johannes Brahms, som tilegnede den store Bachforsker Philipp Spitta sit korværk ”Warum ist das Licht gegeben dem Müseligen” fra 1877. Hele værket kredser om det store: ”Hvorfor”: Når Gud er almægtige og barmhjertig, hvorfor er der så al den lidelse i verden? Motetten slutter med en salmetekst over Simeons Lovsang af Luther. Her er kampen ovre, og den udsatte har fundet hvile og trøst i troen på, at døden ikke er det sidste ord.. Herbert Howells komponerede sit Requiem for uakkompagneret kor a cappella (som stedvist deler sig i dobbeltkor) i 1933 til King´s College, Cambridge. Engelske Howells' musik er meget mere kompleks end anden kormusik fra perioden, hvoraf det meste stadig fulgte i den østrig-tyske tradition, der havde domineret engelsk musik i to århundreder. Lange melodier, der udfolder sig, er sømløst vævet ind i de overordnede teksturer; det harmoniske sprog er modalt, kromatisk, ofte dissonant og den overordnede, tvetydige stil er fri, passioneret og impressionistisk, hvilket alt sammen giver Howells' musik en markant visionær kvalitet. Koncerten slutter med Gabriel Faurés vidunderlige Requiem i d-mol fra 1893: Et romantisk hovedværk, der tillidsfuldt besynger den evige fred og englenes sang med smukke melodier og rene harmonier.

PROGRAM Robert Schumann (1810 – 1856): Märchenerzählungen (Eventyr-fortællinger) for klarinet-trio Maurice Ravel (1875 – 1937): Une barque sur l’océan (En båd på havet) fra ”Miroirs” for soloklaver Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809 – 1847): Sonate i Es-dur – 2. Sats ‘Andante’, for klarinet og klaver Béla Bartók (1881 – 1945): Rumænske folkedanse for bratsch og klaver *** Max Bruch (1838 – 1920): Otte stykker, opus 83, for klarinet-trio Om programmet Aftenens program indrammes af to værker for netop besætningen klaver, bratsch og klarinet, som er en besætning som Mozart var den første til at skrive et værk for tilbage i 1786, hvilket kom til at betyde meget for udbredelsen af klarinetten som et klassisk instrument. Den var et ret nyt instrument på Mozarts tid, men fandt hurtigt sin plads som fuldt integreret og meget anvendt instrument i både orkester- og kammermusik. Schumanns klarinet-trio var ét af de sidste værker, han fuldførte, og han har selv skrevet, at han var optaget af det ”pittoreske og fantasifulde”, men har i øvrigt ikke givet nogen henvisning til hvilket eventyrfortællinger, som værket skulle alludere til – her må man selv finde på. Max Bruch er en (sen)romantisk komponist, som i dag er gået lidt i glemmebogen, bortset fra hans populære første violinkoncert. Det er derfor godt aftenens program også rummer Bruchs bidrag til repertoiret for klarinet-trio. Værket er i 8 korte satser, skrevet sent i karrieren og tilegnet sønnen Max Felix, der var ung professionel klarinettist. I de 8 satser omfavner Bruch forskellige konstellationer af de tre instrumenter iklædt lyriske melodier og raffineret romantisk harmonik. Mellem disse to værker spiller de tre musikere Bartóks Rumænske folkedanse for bratsch og klaver, Ravels Une barque sur l’océan, samt en sats fra Mendelssohns Sonate for klarinet og klaver.

PROGRAM Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Klaversonate nr.1 i f-mol op. 2 nr. 1 Richard Wagner (1813 – 1883): “Ein Albumblatt" WWV 94 Alban Berg (1885 – 1935): 12 variationer over et originalt tema for klaver (1908) Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809 – 1847): Variations sérieuses op. 54 *** Johannes Brahms (1833 – 1897): Klaversonate nr.1 op.1 Richard Wagner/Franz Liszt: Isolde's Liebestod Om programmet Beethovens klaversonater er ét af de absolutte monumenter, ikke kun i klaverlitteraturen, men i den klassiske musik som helhed. Ved koncerten i Mogens Dahl Koncertsal opfører Fujita Beethovens første klaversonate, hvor han stadig står på skuldrene af Haydn og Mozart, men indvarsler det, der vil komme. Genren klaversonate har de fleste komponister ønsket at prøve kræfter med. Således også Johannes Brahms, der selv var en særdeles kapabel pianist. Derfor er det på en måde paradoksalt at han kun skrev tre sonater, og at de alle er ungdomsværker. Sonaten nr. 1 opus 1 er, som Beethovens sonate, i fire satser, og blev lovprist af Robert Schumann, der også anbefalede den til forlæggeren. Det er et værk, der udstråler det ungdommelige vovemod og lysten til at demonstrere virtuositet, dramatik og teknisk elegance. Der er to kortere stykker af Richard Wagner på programmet, et tidligt ”albumblad” tilegnet prinsesse Metternich, og så vennen og svigerfaderen Franz Liszt’ transskription af Isoldes Liebstod fra operaen Tristan og Isolde. Alban Bergs variationer over eget tema er bestemt ikke et typisk værk for ham – tonaliteten og det melodiske arbejde er ganske klassisk. En komposition med variationer over et tema er en velkendt form, som også Mendelssohn prøvede kræfter med i sit værk Variations sérieuses med 17 variationer over eget tema.

MEDVIRKENDE Internationale solister Mogens Dahl Kammerkor Orchestra of the Age of Enlightenment Mogens Dahl, dirigent Om programmet For Mogens Dahl og Kammerkoret har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig værkets kerne. Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage. Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk. Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det – ifølge kilderne var der 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742. Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvordan en opførelse af ”Messias” har lydt på Händels tid. Man må lade musikken tale – og det gør Mogens Dahl Kammerkor og Orchestra of the Age of Enlightenment og kommer så tæt som muligt på den autentiske ”Messias”.

MEDVIRKENDE Internationale solister Mogens Dahl Kammerkor Orchestra of the Age of Enlightenment Mogens Dahl, dirigent Om programmet For Mogens Dahl og Kammerkoret har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig værkets kerne. Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage. Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk. Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det – ifølge kilderne var der 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742. Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvordan en opførelse af ”Messias” har lydt på Händels tid. Man må lade musikken tale – og det gør Mogens Dahl Kammerkor og Orchestra of the Age of Enlightenment og kommer så tæt som muligt på den autentiske ”Messias”.