Koncertsalens program

MUSIKKEN:

Det er Mozart i sit allermest imødekommende hjørne, der møder os i den fjerde af fem klaversonater, komponeret i 1775. Sonaten adskiller sig blandt andet fra de andre ved sin langsomme indledende sats. Efter to elegante menuetter sluttes af med en charmerende allegro, hvor Mozart leger med oktavintervallet.

Den virtuose Carl Philip Emanuel – søn af ’gamle Bach’ – blev kaldt ’Berliner-Bach’ og ’Hamburger-Bach’ på grund af sin fremtrædende rolle ved først Frederik den Stores hof og siden som kantor i Hamborg, hvor han afløste Telemann.

Han var særligt optaget af keyboardinstrumentet og demonstrerer med den lille rondo i c-mol en fantastisk tour de force i skiftende stemninger og uforudsigelige tematiske variationer.

Det fortælles at Arthur Rubinstein brugte åbningen af Beethovens tredje klaversonate for at teste flygler, før han skulle optræde. Både den allerførste trille i parallelle tertser og den hundesvære passage med brudte oktaver i en sekstendedelsfigur kan brække fingrene på mangen en dygtig pianist. Den virtuose sonate i fire satser er dedikeret til Haydn.

Fauré var en stor beundrer af Chopin og komponerede sine berømte nocturnes indenfor de velkendte rammer for romantisk klavermusik. Ikke desto mindre er netop disse lidt mørke stykker musik anerkendt som nogle af en stadig ung Faurés væsentligste værker. Det kræver et stort pianistisk overskud at levendegøre Faurés klavermusik, som åbner sig ved gentagne lytninger som særdeles passioneret og original musik med subtile synkoperinger og avancerede harmoniske skift.

Ravels klaversuite er inspireret af tre digte af Aloysius Bertrand. Vi kommer hele vejen igennem et fantastisk – og farligt – univers befolket af lokkende vandnymfer, dødsklokker for en hængt mand med edderkopper kravlende på sig og endelig djævelen selv, der kravler ind og ud af bevidstheden.

Værket er decideret berygtet for sin ekstreme sværhedsgrad. Det er storslået og dybt fascinerende musik, hvor man spørger sig selv: Hvordan er det menneskeligt muligt for én musiker at realisere et så orkestralt værk på én række tangenter?

MARC-ANDRÉ HAMELIN

Pianisten, der bringer aftenens grandiose klaverprogram til live er blevet kaldt ’kejser af tangenterne’ og en kunstner med ’næsten overmenneskelig teknisk formåen’ af New York Times.

Marc-André Hamelin er hos os for anden gang, og vi kan roligt love en oplevelse i verdensklasse, når canadieren sætter sig til vores flygel.

Den canadiske pianists koncerter og indspilninger har kaldt på store ord overalt i verden – blandt andet har han modtaget 11 Grammy Award-nomineringer.

Karrieren startede i Montreal og siden Philadelphia, men

listen over turnéer til berømte festivaller og scener har siden inkluderet hele verden. Det har ført en lang række priser med sig. Marc-André Hamelin vandt i 1985 Carnegie Hall konkurrencen, blev i 2015 optaget i Gramophones ’Hall of Fame’ og er tildelt de tyske musikkritikeres livstidspris.

Marc-André Hamelin er født i Montreal og i dag bosat i Boston, USA.

MUSIKKEN:

En af Bachs mest omfangsrige og fascinerende motetter anslår temaet for denne allehelgenskoncert: Et håb på trods af livets endelighed. ’Jesu, Meine Freunde’ af Johann Franck personificerer dette håb i Jesus, og Bach væver genialt Johann Crügers koralmelodi ind i et værk, hvor salmens seks vers belyses af ord fra Paulus’ brev til Romerne. Klimaks er sjettesatsens femstemmige dobbeltfuga, hvor Paulus forsikrer os om, at vi mennesker er mere end kød og blod.

Drei Geistliche Gesänge (1984) – tre korte, inderlige hymner med traditionelle tekster fra den russisk-ortodokse kirke. De fremtræder alle umiddelbart i traditionel stil, men bevæger sig samtidig hele tiden væk med uforudsete klangfarver, der kan lyde som en indoptagelse af de særlige harmonier der optræder for øret, når tonerne klinger ind over hinanden i en kirke med lang efterklang. Første sats er en rolig hymne for vekselkor til den hellige jomfru, Guds moder. Anden sats er en dramatisk, andagtsfuld anråbelse af Kristus om nåde – svarende til ’Kyrie’-satsen i en romersk-katolske messe. Tredje sats er en smukt udfoldet og tekstnær itonesættelse af bønnen ’Fader Vor’.

Lutisten Sylvius Leopold Weiss er født samme år som Johan Sebastian Bach, og de to personligheder kendte hinanden godt. Bachs cellosuiter hører man ofte til koncerter, men komponisterne og musikerne på Bachs tid var uhyre produktive, og kvaliteten af værkerne, de skrev,  generelt høj. Weiss skrev for eksempel ikke mindre end 51 suiter for lut. Han var en kendt virtuos på sin tid, og historikere påpeger, at han inspirerede Bach til at skrive for sit instrument – det blev til i alt 5 fantastiske lutsuiter. Til koncerten vil man kunne høre uddrag af Weiss’ suite “L’infidèle” (den Utro). Utroskabet skal i denne sammenhæng forstås sådan, at det musikalske materiale i suiten bevidst prøver at undslippe sit franske ophav – her hører man vovede dissonanser og melodier, der leger med et næsten arabisk klingende udtryk.

Berliner Messe er skrevet på bestilling af Deutscher Katholikentag, en festival, som afholdes hvert andet år. I 1990 afholdtes festivalen i Berlin.

Det havde selvfølgelig været planlagt i flere år, men byens forhadte mur var uventet faldet i vinteren forud. Oveni Berliner Messens religiøse sigte er værket blevet et stærkt symbol på overvindelsen af splittelse og grænsedragning i denne verden og dermed et håbets tegn i mere end én forstand.

Betegnelsen messe i forbindelse med en komposition betyder oftest en udsættelse af de fem ordinarieled, Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei, som normalt indgår i fejringen af den Romersk-Katolske messe-gudstjeneste, men Pärts messe skiller sig ud: I 1990 foregik festivalen i pinsen, og derfor har han valgt at supplere med tre tekster, der udelukkende hører til Pinsedag.

MUSIKKEN:

Da Den Danske Klaverduo blev inviteret til Elb Philharmonie i Hamborg for at spille en koncert under Schleswig-Holstein Festivallen i 2020, fandt duoen et hidtil nærmest ukendt arrangement af Carl Nielsens 3. symfoni i manuskriptform på Det Kongelige Bibliotek.

Symfonien er arrangeret af komponisten selv og hidtil kun opført ved få private lejligheder af Carl Nielsen og hans pianistkollega, Henrik Knudsen.  Den Danske Klaverduo har fået værket renskrevet af pianisten Per Salo og vil ved aftenens koncert i Mogens Dahls Koncertsal lave en offentlig førstefremførelse af den nok mest populære af Carl Nielsens symfonier.

Symfoniens markante, letgenkendelige temaer river lytteren med på en stærk musikalsk fortælling. Ikke mindst Leonard Bernsteins og Det Kongelige Kapels pladeindspilning af ’Espansiva’ i 1965 var med til at udbrede den internationale anerkendelse af den danske komponist.

Duoen opfører desuden et helt nyt værk af den tysk/danske komponist Søren Niels Eichberg. ’2020’ er vinklet, så der indgår en hilsen til Carl Nielsen.

Derudover er Carl Nielsens Aladdin Suite blevet arrangeret til duoen af den engelske dirigent og komponist Anthony Weeden. Også dette arrangement ser dagens lys for første gang ved aftenens koncert.

Aladdin Suitens syv satser er Carl Nielsens bearbejdning af de næsten 90 minutters musik, han satte til Oehlenschlägers drama Aladdin, som var en tidens mest vovemodige produktioner for Det Kongelige Teater i 1919. Musikken er farverig og temaerne sprudler af Carl Nielsen‘sk idérigdom.

DEN DANSKE KLAVERDUO

Den Danske Klaverduo blev dannet i 1995 af de to koncertpianister Tanja Zapolski og Rikke Sandberg. Hver især er de to af Danmarks mest anerkendte koncertpianister, både solistisk og kammermusikalsk. De har optrådt over det meste af Europa, USA og Asien og modtaget adskillige prestigefyldte priser og hædersbevisninger. Begge optræder de jævnligt som solister i klaverkoncerter og på anmelderroste CD-indspilninger.

VI glæder os til at byde denne betydelige danske klaverduo velkommen i Mogens Dahl Koncertsal!

MUSIKKEN:

Der er så få dur-passager i Winterreise, at man spidser øre, når de dukker op. Første gang der moduleres til dur er ikke overraskende når vi introduceres for den pige, der ’talte om kærlighed’ i Gute Nacht. Men endnu mere markant: hele fjerde strofe af denne første sang er i dur; her hvor vandreren efterlader pigen med et indgraveret ’godnat’ på døren. Som om det endegyldige farvel er en forløsning.

Det bliver i løbet af Schuberts legendariske sangcyklus mere og mere klart, at det ikke er en banal fortælling om en ung forelsket mand, der er blevet svigtet af en pige. Det er hele den menneskelige eksistens, der skaber vandrerens – den evige fremmedes – fortvivlelse og dødslængsel.

Wilhelm Müllers digte skildrer en uafvendelig rejse mod døden, men Schubert iklæder det frosne vinterlandskab, hvor tårer fryser til is, en musik, der på paradoksal vis rummer særdeles livfuld æstetik.

Klaveret blæser liv i lindetræets grene, så det spøgelsesagtigt vækker minder om skyggefulde sommerdage. Og i glimt smeltes sneen bort af tårer, så vandet strømmer livfuldt gennem landskabet – helt ned til den elskedes hus i byen. Men ak: I næste sang, Auf dem Flusse, fryser vandet til is igen. I Frühlingstraum galer hanen faretruende, hver gang drømmen om foråret bliver for livagtig, men sangen dør ud i et ubesvaret spørgsmål: Hvornår holder jeg min elskede i mine arme?

Det grundlæggende dilemma udtrykkes i Erstarrung: I det frosne hjerte findes et billede af den elskede, men smelter hjertet, smelter også billedet. Der er med andre ord ingen vej tilbage på den sidste rejse mod vinter. Posthornet gjalder forgæves og håbet dør med det sidste blad, der falder til jorden. Begge dele skildres dog med en levende musikalsk indføling, hvor selv gråden ved håbets grav nuanceres i klaverets sidste skift fra mol til dur.

Tomme kvinter i klaveret og en frysende, uforløst slutning efterlader os skuttende i kulden: Er den uhyggelige lirekassemand i sidste sang et forvarsel om dødens meningsløshed? Vil håbet overvintre?

JOHAN REUTER, baryton

Johan Reuter er et af Danmarks helt store internationale kunstnernavne. Den fremragende bas-baryton optræder fast på teatre og festivaler som Royal Opera House i London, Metropolitan Opera i New York, Wagnerfestspillene i Bayreuth, Opera de Bastille i Paris, Wiener Staatsoper, Bayerische Staatsoper i München og Salzburger Festspiele.

Med sin store stilistiske spændvidde er han også fast gæst i koncertsale som Concertgebouw i Amsterdam, Philharmonien i Berlin, Royal Albert Hall i London og Musikverein i Wien. Johan Reuter medvirker på utallige CD- og DVD-indspilninger og han har to gange vundet Reumertprisen som årets sanger.

Johan Reuter er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på Operaakademiet i København. Fra 1996 til 2019 var han en fast del af Det Kongelige Teaters solistensemble. I dag er han stadig tilknyttet som Associate artist, samtidig med hans engagementer på Gran Teatre de Liceu i Barcelona, Bayerische Staatsoper i München og Metropolitan i New York har taget fart.

JAN PHILIP SCHULZE, piano

Jan Philip Schulze fik en lynstart på sin internationale karriere som prisvinder ved en perlerække af konkurrencer i Italien, Spanien og Sydafrika.

Som lied-akkompagnatør har han regelmæssigt givet koncerter med Juliane Banse, Annette Dasch, Rachel Harnisch, Dietrich Henschel, Jonas Kaufmann og Violeta Urmana. Han optræder regelmæssigt i Berliner Philharmonien, London Wigmore Hall, Salle Pleyel i Paris, Auditorio Nacional i Madrid, i Tokyo, på La Scala i Milano samt på festivalerne i Lucerne, Salzburg, Edinburgh, München og Schwarzenberg.

Jan Philip Schulze har indspillet alle Hans Werner Henzes værker for klaver samt førsteopført musik af adskillige nulevende kunstnere.

Jan Philip Schulze er uddannet ved Musikhochschule i München og ved Tschaikovsky-konservatoriet i Moskva. Siden 2004 har han været professor i “Liedgestaltung” på Musikkonservatoriet i Hannover.