Type:
Alle
Alle
Foredrag og Sangaften
Kammerkoncerter
Mogens Dahl Kammerkor
september 2022
08sep20:00Hjertets Dronning - Mogens Dahl Kammerkor20:00 Mogens Dahl Koncertsal
César Geoffray: Triptyque Marial Per Gunnar Petersson: An anonymous Nun´s Prayer Claude Debussy: Trois Chansons Lars Johan Werle: Sonetto Trentacinque Claudio Monteverdi: Sestina Sven-David Sandström: Seventeenth Century Nun´s Prayer Mogens
Mogens Dahl Kammerkor
Dirigent: Mogens Dahl
Med denne koncert præsenterer Mogens Dahl Kammerkor et program, hvor hengivelsen til Hjertets Dronning – den himmelske såvel som de mere jordiske – løber som en dyb understrøm af længsel og inderlighed gennem hele koncerten. Et udvalg af skønt klingende, både storladne og elegant svungne værker, der i sit udvalg af tekst og musik bygger bro over 1000 års kultur og kærlighedsdigtning.
Koncerten åbner med den ultimative hyldest til Jomfru Maria, Himlens dronning. Den gribende middelalderhymne, Salve Regina, som siden 1200-tallet har været munkenes både sødmefulde og indtrængende anråbelse om den himmelske dronningemoders omsorg i denne tåredal, som er vores jordiske liv. Her i en gudesmuk fortolkning for firestemmigt kor i værket: Triptyque Marial af den franske komponist César Geoffray.
Mens munkene anråbte himmeldronningen, skrev en anonym nonne anderledes menneskeligt jordnært om tilværelsens fortrædeligheder. An Anonymous Nun’s Prayer er en ældre nonnes bøn, fundet i 1610 bag på indgangsdøren til en engelsk kirke, og sat i musik tilegnet Mogens Dahl Kammerkor af de to komponister Sven-David Sandström og Per Gunnar Petterson. Her er ingen store anråbelser. Den ældre nonne orker ikke længere at pakke sine ord ind for Gud. Hun beder om hans hjælp til at undgå at blive en nævenyttig, bedrevidende, bitter gammel kone, som ikke kan holde mund og som glemmer at tænke sig om. ”Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være helgen – nogle af dem er svære at holde ud…”
Med de tre sange af Claude Debussy – hans eneste værk for a capella kor – er vi tilbage i den mere højstemte dyrkelse af kvinden. Det maskuline blik… Værket baserer sig på tekster af middelalderdigteren Charles, hertug af Orléans og griber også stilistisk tilbage til renæssancens musikalske former og tonesprog. ”Dieu qu’il la fait bon regarder”: ”Gud, hvor er det godt at se hende!”, udbryder digteren spontant. Sangene fejrer glæden ved at holde sig varme (sammen) i sengen, og fjernt fra vinterens kulde.
I Petrarcas sonetter i 1300-tallet tog den vestlige litteratur måske det første væsentlige skridt i retning af en moderne kærlighedsdigtning. Og er måske aldrig blevet overgået siden. Lars Johan Werles kongeniale tolkning hensætter os med det samme til et indre landskab hvor ensomhed og brændende inderlighed mødes på hjertets vildveje: ”Ensom og tankefuld træder jeg langs de øde kyster, og måler dem med langsomme, dvælende skridt (…) bjerge og sletter, floder og skove kender gløden i mit liv, det liv som er skjult for alle andre. Men hvor barske og vilde veje, jeg end finder, følger mig altid kærligheden, altid taler den med mig, og jeg med den.”
Claudio Monteverdis store Sestina ”Lagrime d’amante al sepolcro dell’amata” (”En elskers tårer ved sine elskedes grav) er fra hans sjette madrigalbog, udgivet i Venedig i 1614. Både digt og musik blev skrevet til minde om Caterina Martinelli, en ung sangerinde, som døde alt for tidligt. Det er et uforglemmeligt stykke, som afsøger og udfolder en verden af tab, smerte og fortrydelse gennem musikalske virkemidler, der med Monteverdis musik for første gang for alvor satte sig igennem i den vestlige musik. Intense skift mellem spænding og opløsning, kromatiske passager, heftige ramaskrig, forpustede pauser. Hele det menneskelige følelseslivs vokabularium blev her til musik.
Foto: Uffe Weng
Partoutkortet gælder til følgende fem koncerter, efterår 2022: ”HJERTETS DRONNING” – MOGENS DAHL KAMMERKOR Torsdag d. 8. september 2022 kl. 20.00 SITKOVETSKY TRIO Mandag d. 26. september 2022 kl. 20.00 JOHAN DALENE (violin) & CHRISTIAN
Partoutkortet gælder til følgende fem koncerter, efterår 2022:
”HJERTETS DRONNING” – MOGENS DAHL KAMMERKOR
Torsdag d. 8. september 2022 kl. 20.00
SITKOVETSKY TRIO
Mandag d. 26. september 2022 kl. 20.00
JOHAN DALENE (violin) & CHRISTIAN IHLE HADLAND (klaver)
Tirsdag d. 11. oktober 2022 kl. 20.00
RICHARD GOODE (klaver)
Tirsdag d. 1. november 2022 kl. 20.00
CASALS KVARTETTEN
Søndag d. 20. november 2022 kl. 20.00
26sep20:00SITKOVETSKY TRIO20:00 Mogens Dahl Koncertsal
PROGRAM: Sam Perkins (f. 1961): Freakshow Maurice Ravel (1875-1937): Trio for Violin, Cello og Klaver i A-mol I. Modére II. Pantoum. Assez vif III. Passacaille. Trés large
PROGRAM:
Sam Perkins (f. 1961):
Freakshow
Maurice Ravel (1875-1937):
Trio for Violin, Cello og Klaver i A-mol
I. Modére
II. Pantoum. Assez vif
III. Passacaille. Trés large
IV. Finale. Animé
– pause
Ludwig van Beethoven (1770-1827):
Allegretto i Bb for Violin, Cello og Klaver, W.o.O. 39
Dmitri Shostakovich (1906-1975):
Klaver Trio No. 2 i E-mol, Op. 67
I. Andante – Moderato
II. Allegro con brio
III. Largo
IV. Allegretto – Adagio
Sitkovetsky Trio har allerede på få år siden 2014 etableret sig som en helt enestående klavertrio med sensationelle optrædener i de førende koncertsale rundt om i verden. Deres tankevækkende og engagerede tilgang har givet ensemblet kritikerros og invitationer til blandt mange andre Amsterdam Concertgebouw, Frankfurt Alte Oper, Palais des Beaux Arts, Musée du Louvre, l’Auditori Barcelona, Wigmore Hall og Lincoln Center New York for blot at nævne nogle få. Og nu er vi stolte over at få dem på besøg i Mogens Dahl Koncertsal.
Programmet for aftenens koncert åbner med spændende ny musik af den spektakulære komponist Sam Perkins – ja titlen ”Freakshow” siger i virkeligheden ret meget om musikken. Desuden har trioen Ravel, Beethoven og sidst men absolut ikke mindst Shostakovich på programmet.
Alexander Sitkovetsky (violin), Wu Qian (klaver) Isang Enders (cello)
Foto: Cal Vincy
oktober 2022
11okt20:00Johan Dalene & Christian Ihle Hadland20:00 Mogens Dahl Koncertsal
PROGRAM: Ludwig van Beethoven (1770-1827): Violinsonate nr. 5 I F, Opus 24 I. Allegro II. Adagio molto espressivo III. Scherzo: Allegro molto IV. Rondo
PROGRAM:
Ludwig van Beethoven (1770-1827):
Violinsonate nr. 5 I F, Opus 24
I. Allegro
II. Adagio molto espressivo
III. Scherzo: Allegro molto
IV. Rondo Allegro ma non troppo
Francis Poulenc (1899-1963):
Violinsonate FP 119
I. Allegro con fuoco
II. Intermezzo
III. Presto tragico
Clara Schumann (1819-1896):
Three Romances for Violin & Piano, Opus 22
I. Andante molto
II. Allegretto
III. Leidenschaftlich schnell
Lili Boulanger (1893-1918):
D’Un Matit de printemps
Edvard Grieg (1843-1907):
Violinsonate nr. 3, C-mol, Opus 45
I. Allegro molto ed appassionata
II. Allegretto espressivo alla Romanza
III. Allegro animata
Den kun 20-årige violinist, Johan Dalene gør spiller allerede en betydelig rolle på den internationale scene, hvor han optræder med førende orkestre og i kammermusikalske konstellationer i alle de væsentligste koncerthuse i hjemlandet Sverige og i udlandet. Han har en forfriskende, ærlig musikalitet og en særlig evne til at interagere med musikere og publikummer overalt. Dette har givet ham mange beundrere og ikke mindst den prestigiøse Norwegian Soloist Prize og førstepladsen i Carl Nielsen konkurrence begge i 2019. Senest er Dalene blevet udnævnt til European Concert Hall Organisations ”Rising Star” i 2021-22 og BBC New Generations Artist i 2019-21. Vi havde fornøjelsen af at kunne præsentere Dalene på vores COLLAGE FESTIVAL i oktober 2021 og har glædet os til at kunne få ham på plakaten igen.
Denne aften optræder han med en kending her i Mogens Dahl Koncertsal, som dels var med på samme COLLAGE FESTIVAL, men som også har optrådt her med Andreas Brantelid flere gange i vores tidligere sæsoner. Christian Ihle Hadland er en af de mest eftersøgte pianister og akkompagnatører i sin generation. Han debuterede allerede som professionel i 2015 og har samme fine portefølje af priser og udnævnelser, som hans medmusikant denne aften og har ligeledes optrådt med alle de store orkestre verden rundt. I 2023 er han på den største af alle scener, nemlig Carnegie Hall med selvsamme Johan Dalene. Foruden sit musikervirke er Hadland kunstnerisk leder af Stavanger Internationale Kammermusik Festival.
Foto: Mats Bäcker & Nikolaj Lund
23okt20:00Mesterværker for kor - Martin & Pizzetti20:00 Christians Kirke
Martins Messe for dobbeltkor & Pizzettis Messa di Requiem Frank Martins Messe for to firestemmige kor og Ildebrando Pizzettis Messa di Requiem for stemmer alene er begge blevet til i 1922,
Martins Messe for dobbeltkor & Pizzettis Messa di Requiem
Frank Martins Messe for to firestemmige kor og Ildebrando Pizzettis Messa di Requiem for stemmer alene er begge blevet til i 1922, og de regnes med rette for at være to af kormusikkens absolutte hovedværker.
Det er skønne og storslåede klangverdener, der indbyder til fordybelse. I deres sublime udtryk synes de næsten guddommeligt inspirerede og udtrykker på hver deres måde et drama, der i sig rummer både den dybeste fornedrelse og den højeste salighed.
Oven på civilisationens sammenbrud i 1. Verdenskrig følte mange komponister at et radikalt nyt tonesprog måtte til som afløsning for den dominerende romantiske stil. Det gjaldt både Frank Martin ((1890 – 1974) og Ildebrando Pizzetti (1880 – 1968), der begge søgte tilbage til de gamle mestre og musikalske former i deres bestræbelse for at skabe noget nyt.
Medvirkende:
Mogens Dahl Kammerkor
Søren Johannsen – Organist
Mogens Dahl – Dirigent
MOGENS DAHL KAMMERKOR
Klassisk kor med faste arbejdsgange og gennemprøvede koncepter? Tænk om igen. Mogens Dahl Kammerkor er et unikt internationalt korprojekt, som både kunstnerisk og organisatorisk bryder med det vante. Dirigenten Mogens Dahl har stræbt efter at skabe et fleksibelt ensemble, der tør og kan træde nye stier i vokalmusikkens verden. En pool af o. 40 unge sangere fra nær og fjern danner rygraden i koret, som lige fra begyndelsen i 2005 har vakt stor opsigt med sine nyskabende koncert-, festival- og cd-projekter. Samarbejdspartnere som blandt andre Orchestra of the Age of Enlightenment, Brooklyn Rider og Athelas Sinfonietta vidner om ensemblets kunstneriske spændvidde og internationale udsyn. Med afsæt i den nordiske a cappella tradition har Mogens Dahl Kammerkor søgt at sprænge de gængse repertoiremæssige grænser for klassisk vokalmusik. Hvorfor elsker Nordens førende komponister at skrive ny musik for ensemblet? En grund kan være, at koret på sine internationale turneer til bl.a. Berlin, Halle, Stockholm, Bergen, Reykjavik, Tallinn og Riga har kunnet demonstrere sit delikate greb om nutidig vokalkunst. For eksempel uropførte Mogens Dahl Kammerkor Nordic Mass af Sven-David Sandström på Festspillene i Bergen i 2014, i 2015 var det verdenspremieren på samme komponists ’The Passion of St. John’ i Konzerthaus Berlin. Og senest i 2021 uropførte vi det sidste værk fra hans hånd ‘Sonnets of Darkness and Love’. Et værk skrevet og dedikeret til koret og Nils Landgren, der var både vokal- og trombonesolist i værket. Men der er vel ikke noget publikum til den klassiske kormusik i dag? Her kan koret skyde endnu en fordom ned: Mogens Dahl Kammerkor, der i international sammenhæng har samarbejdet med Anna Netrebko, har flere og flere entusiastiske følgere fra hele verden med sin omfattende tilstedeværelse på digitale medier. Herhjemme har koret også Kongehusets bevågenhed og medvirkede ved Dronningens officielle besøg i Zagreb, Kroatien. Fremtidige projekter tæller spændende internationale turneer, ligesom flere cd-udgivelser er på vej
MOGENS DAHL, DIRIGENT
Mogens Dahl er dirigent og grundlægger af Mogens Dahl Kammerkor, som han har udviklet til at være et af Skandinaviens førende vokalensembler i dag. Han er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut i Århus og fra Det Jyske Musikkonservatorium suppleret med studier hos blandt andre Eric Ericson og Jorma Panula og han har være lektor en årrække ved konservatoriet i Aarhus og på Aalborg Universitet. Fra 1991 til 2003 var han syngemester på Den Jyske Opera. En lang række af Mogens Dahls banebrydende projekter er baseret på nyskrevne værker, dedikeret til Mogens Dahl og Kammerkoret af bl.a. førende komponister i Skandinavien. Mogens Dahls visionære arbejde med nordisk vokalmusik har ført til opsigtsvækkende samarbejder med komponister og musikere på tværs af vante genreskel. For fjerde år i træk dirigerede Mogens Dahl i 2018 det London[1]ensemblet Orchestra of the Age of Enlightenment i forbindelse med Mogens Dahl Kammerkors årlige Messias-koncerter i Holmens Kirke, København. I foråret 2019 dirigerede har kammerkoret i en succesfuld turne til de Baltiske lande med Brahms’ Requiem
SØREN JOHANNSEN, ORGANIST
Søren Johannsen tog organisteksamen i 1992 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Året efter blev han optaget i solistklassen sammesteds og havde sin debutkoncert i Helligåndskirken, København i 1995. Med det klassiske orgelrepertoire har Søren Johannsen givet en lang række koncerter i Danmark og i udlandet. Han har bl.a. opført J. S. Bachs samlede orgelværker fire gange i koncertrækker. Han blev i 2003 ansat som organist ved Frederiksberg Slotskirke i 2007 som organist i Christians Kirke i København.
Foto: Mads Dobel
november 2022
01nov20:00RICHARD GOODE20:00 Mogens Dahl Koncertsal
PROGRAM: Ludwig van Beethoven (1770-1827): Bagatelles Nr. 6 – 11 fra 11 Bagatelles, Op. 119 Ludwig van Beethoven (1770-1827): Sonate Nr. 30 i E, Op. 109 -pause Ludwig van Beethoven (1770-1827): Variationer over en vals af Diabelli, Op.
PROGRAM:
Ludwig van Beethoven (1770-1827):
Bagatelles Nr. 6 – 11 fra 11 Bagatelles, Op. 119
Ludwig van Beethoven (1770-1827):
Sonate Nr. 30 i E, Op. 109
-pause
Ludwig van Beethoven (1770-1827):
Variationer over en vals af Diabelli, Op. 120
Richard Goode er blevet hyldet for sit musikerskab der indeholder en fantastisk følelsesmæssig kraft, dybde og udtryksfuldhed og er kendt og anerkendt verden over som en af de førende fortolker af det klassiske og romantiske repertoire. Goode er en musiker uden sidestykke og optræder jævnligt på de største scener og festivaler i både Europa og USA både som solist og med de fineste orkestre i verden. The Daily Telegraph udtrykte det på følgende fine måde: ”Der findes brillante unge pianister og der findes de gamle kloge ”fugle”, som viser deres visdom helt naturligt i alt hvad de gør – uden at gøre væsen af sig eller fremhæve særlige detaljer. Goode er af den sidstnævnte type”.
Denne aftens program er i særklasse blandt Goode’s specialiteter netop med det ultraklassiske Bach-repertoire og så værker der rækker frem mod romantikken.
Foto: Steve Riskind
20nov20:00CASALS KVARTETTEN20:00 Mogens Dahl Koncertsal
PROGRAM: Johann Sebastian Bach (1685-1750): Die Kunst der Fuge, BWV 1080, kontrapunkt nr. 1-7 & 9 Franz Joseph Haydn (1732-1809): Strygekvartet nr. 6 i A, Opus 20 I. Allegro di molto
PROGRAM:
Johann Sebastian Bach (1685-1750):
Die Kunst der Fuge, BWV 1080, kontrapunkt nr. 1-7 & 9
Franz Joseph Haydn (1732-1809):
Strygekvartet nr. 6 i A, Opus 20
I. Allegro di molto
II. Un poco adagio affettuoso
III. Minuet. Allegretto alla zingarese – Trio
IV. Presto e scherzando
pause
Johannes Brahms (1833-1897):
Strygekvartet nr. 2 A-mol, Opus 51
I. Allegro non troppo
II. Andante moderato
III. Quasi minuetto, moderato – Allegro vivace
IV. Finale. Allegra non assai
Casals Kvartetten blev grundlagt i 1997 og er Spaniens første strygekvartet med stor international gennemslagskraft. De har fejret triumfer i Wigmore, Carnegie Hall, Concertgebouw og på en lang række andre af de største brændpunkter for klassisk musik. Med til for alvor at sparke karrieren i gang var førsteprisen ved Londons internationale strygekvartetkonkurrence i 2000. Kvartettens medlemmer er bosat i Barcelona, men er ofte i Köln, hvor de er Quartet in Residence på Hoch-schule für Musik und Tanz’.
Kvartetten har en imponerende diskografi med pladeselskabet Hamonia Mundi bag sig. De spænder og et meget alsidigt repertoire fra de mindre kendte spanske komponister som Arriaga og Toldrá og til de helt store klassikere Mozart, Haydn, Schubert og Brahms, men også til nyere musik som fx på aftenens koncert med Shostakovich.
Foto: David Ruano
december 2022
09dec19:30HÄNDELS MESSIAS19:30 Holmens Kirke
PROGRAM: G. F. Händel: Messias MEDVIRKENDE: Mogens Dahl Kammerkor Orchestra Of The Age Of Enlightenment Solister: Camilla Tilling, sopran Helen Charlston, alt Ian Bostridge, tenor Gordon Bintner, bas Dirigent: Mogens Dahl FREDAG 9. DECEMBER 2022 kl. 19.30 LØRDAG 10. DECEMBER 2022 KL.
PROGRAM:
G. F. Händel: Messias
MEDVIRKENDE:
Mogens Dahl Kammerkor
Orchestra Of The Age Of Enlightenment
Solister:
Camilla Tilling, sopran
Helen Charlston, alt
Ian Bostridge, tenor
Gordon Bintner, bas
Dirigent: Mogens Dahl
FREDAG 9. DECEMBER 2022 kl. 19.30
LØRDAG 10. DECEMBER 2022 KL. 19.30
Holmens Kirke, København
År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.
Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.
”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018
”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018
”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017
10dec19:30HÄNDELS MESSIAS19:30 Holmens Kirke
PROGRAM: G. F. Händel: Messias MEDVIRKENDE: Mogens Dahl Kammerkor Orchestra Of The Age Of Enlightenment Solister: Camilla Tilling, sopran Helen Charlston, alt Ian Bostridge, tenor Gordon Bintner, bas Dirigent: Mogens Dahl FREDAG 9. DECEMBER 2022 kl. 19.30 LØRDAG 10. DECEMBER 2022 KL.
PROGRAM:
G. F. Händel: Messias
MEDVIRKENDE:
Mogens Dahl Kammerkor
Orchestra Of The Age Of Enlightenment
Solister:
Camilla Tilling, sopran
Helen Charlston, alt
Ian Bostridge, tenor
Gordon Bintner, bas
Dirigent: Mogens Dahl
FREDAG 9. DECEMBER 2022 kl. 19.30
LØRDAG 10. DECEMBER 2022 KL. 19.30
Holmens Kirke, København
År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.
Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.
”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018
”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018
”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017
11dec14:00HÄNDELS MESSIAS - VIBORG DOMKIRKE14:00 Viborg Domkirke
PROGRAM: G. F. Händel: Messias MEDVIRKENDE: Mogens Dahl Kammerkor Orchestra Of The Age Of Enlightenment Solister: Camilla Tilling, sopran Helen Charlston, alt Ian Bostridge, tenor Gordon Bintner, bas Dirigent: Mogens Dahl Søndag 11. december 2022 kl. 14:00 Viborg Domkirke
PROGRAM:
G. F. Händel: Messias
MEDVIRKENDE:
Mogens Dahl Kammerkor
Orchestra Of The Age Of Enlightenment
Solister:
Camilla Tilling, sopran
Helen Charlston, alt
Ian Bostridge, tenor
Gordon Bintner, bas
Dirigent: Mogens Dahl
Søndag 11. december 2022 kl. 14:00
Viborg Domkirke
År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder publikum en på samme tid moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.
Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.
”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018
”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018
”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017
Glæd én du har kær med et gavekort til Mogens Dahl Koncertsal.
FØLG LINKET HER
Du bestemmer selv, hvilket beløb du ønsker at give.
Anvendelse:
Et gavekort giver modtageren mulighed for at købe billetter til vores koncerter og foredragsaftener. På vores hjemmeside finder du det ønskede arrangement og vælger ”køb billet”. Efter at have valgt det ønskede antal billetter og lagt dem i indkøbskurven, indtastes gavekortskoden og beløbet vil blive fratrukket købsprisen.
Skulle værdien overstige købsprisen, vil det overskydende beløb forblive på gavekortet, der kan anvendes til senere køb. Kontant udbetaling er ikke muligt.
Mogens Dahl Koncertsal er et lille kulturelt kraftcenter på bagsiden af Bryggen i København, med koncerter og andre aktiviteter i international klasse. Det er samtidig et sted, hvor en voksende del af landets ledende virksomheder og organisationer lægger deres møder og konferencer, events og produktlanceringer.
Mogens Dahl Koncertsal A/S
Snorresgade 22
2300 København S
mail: info@mogensdahl.dk
Tel: +45 7023 0082
Udfyld formularen og vi ringer dig op