Koncertsalens program

For otte år siden besøgte den da 22-årige Lise de la Salle os for første gang. Dengang fik hun skudsmålet ’a talent in a million’ (The Gramophone) og vi så frem til at møde et ustoppeligt klaverfænomen. Hendes ry som ekstrem virtuos men også unikt udfoldede musikalske personlighed er kun vokset siden da, og det er ikke for meget sagt, at hun nu har fulgt en stjernes bane fra barn til voksen uden at forråde det kælenavn, hun fik af Franskrigs store avis Nice-Matin: ’Tangenternes fe’.

Lise de la Salle har kaldt sit program ’Paris’ efter sin elskede hjemby, og forklarer selv hvorfor: ’Alle programmets komponister har boet i Paris i kortere eller længere perioder, og byen har påvirket deres liv og musik på forskellig vis. Mozart tilbragte nogle af sine vigtigste år i byen og havde et had/kærlighedsforhold til Frankrig og Paris. Ravel studerede hos Fauré ved konservatoriet i Paris og de to Chopin-ballader er komponeret i Paris.’

De musikalske referencer til ’byernes by’ begynder med Mozarts leg med både stigende og faldende kromatik og en efter mozartske forhold ganske vemodig stemning i rondoen fra 1787 og den ligeledes sagtmodige fantasia fra 1782. Rondoen i D-dur, der afslutter den lille Mozart-afdeling er oprindelig skrevet for violin og orkester.

Ravels sonatine er i den indledende sats gennemsyret af parallelle kvinter og kvarter. Et harmonisk kendetegn ved den impressionistiske stil, der søgte at frigøre harmonikken fra sin tidligere bundethed. Efter en enkel vals i midten, slutter den virtuose og krævende sidstesats i en rytmisk tagfat mellem 3/4 og 5/4.

Også Ravels store klaverværk Miroirs kræver mildt sagt en virtuos pianist. Lise de la Salle har valgt tre satser ud – heriblandt de to, som sidenhen blev arrangeret for orkester af Ravel selv: Den vuggende og malende beskrivelse af båden, der duver på oceanet og den graciøse serenade med vanvittigt svære passager, der farves af spansk musikkultur.

Efter tre af Faurés smukke og højt skattede barcaroller danner to af Chopins ballader den sidste udflugt i det parisiske. Den første har den ære at være det højest elskede Chopin-værk af både Robert Schumann og Chopin selv. Stykket kommer vidt omkring i stemninger og tematikker – og taktarterne skifter mellem 4/4, 2/2, 6/4 og 6/8.

Ballade nr. 4 er måske den kendteste af Chopins fire ballader. Dertil kommer at den regnes for at være den sværeste – ikke mindst på grund af en gnistrende og rasende hurtig finale.

Brahms’ requiem i Phillip Molls udgave blev en fantastisk oplevelse for publikum ved den første danske opførelse i Holmens Kirke sidste år. Den transparente og elegante udgave af værket tåler bestemt en gentagelse – man aner begyndelsen på en ny påsketradition for Mogens Dahl Kammerkor…

Mogens Dahl Kammerkor fik i 2017 tilladelse af Rundfunkchor Berlin til at bruge deres nye arrangement, som er skrevet for kor og firehændigt klaver. Det har også tidligere været fremført med denne besætning – blandt andet af Brahms selv – men navnlig i de senere år har der været en stigende interesse for at udforske dødsmessen i en slank, kammermusikalsk udgave, hvor Brahms’ fantastiske arbejde med korets stemmer kommer til sin fulde ret.

Og her har den amerikanskfødte pianist Phillip Moll gjort en enestående og Brahms-tro indsats for at netop dette skal lykkes. Phillip Moll er bosiddende i Berlin, hvor han har samarbejdet med blandt andre Berlinerfilharmonikerne og Rundfunkchor Berlin.

Ein Deutsches Requiem består af syv satser, som alle kredser om at formidle en trøst til de efterladte. Måske har Brahms skrevet værket som en art efterbehandling af dødsfald blandt mennesker der stod ham selv nær: Moderen døde i 1865, hvor værket blev påbegyndt og vennen Robert Schumann døde nogle år forinden.

Selvsamme Schumann havde i øvrigt haft planer om nøjagtigt det samme, som Brahms nu gennemførte, nemlig en messe for de døde på det tyske sprog. ’Tysk’ i værkets titel refererer nemlig til det sproglige, og ikke til det tyske folk. Brahms selv har sagt, at han gladelig ville have kaldt sit requiem for ’Ein menschliches Requiem’, hvis det havde tydeligjort hans hensigt.

Ein Deutsches Requiem opføres med de to fremragende danske pianister Rikke Sandberg og Tanja Zapolski, og med solister på højeste internationale niveau.

Brahms’ Liebeslieder har haft en ganske særlig betydning for Mogens Dahl Kammerkor. Da det professionelle vokalensemble blev grundlagt i 2005, ville initiativtageren og dirigenten Mogens Dahl som det første levendegøre en livslang kærlighedsaffære med Brahms’ romantiske musik til de intense, østeuropæiske kærlighedsdigte. Musikken udkom på cd i 2007.

Nu 14 år senere, hvor Mogens Dahl Kammerkor har udviklet sig til et internationalt foretagende med en række uropførelser af store værker dedikeret til koret i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, har stifteren følt en drift mod at genbesøge de smukke sange om den skæbnesvangre kærlighed…

Brahms’ værk med tekster fra folkelig poesi kredser om længsel, afvisning, sorg, og besættelse:

En skakt så mørk er kærlighed,
en alt for farlig brønd;
den faldt jeg, stakkel, i
og misted syn og ørers lyd,
i mine tanker er kun fryd,
i mine plager suk og støn.

Men man aner også en let ironi, og kærligheden sejrer jo altid? Ekstase og glæde er også blandt følelserne i de 18 sange, som udgør værket Liebeslieder, op. 52. Flere andre af Brahms’ vidunderlige, romantiske lieder indgår i koncertprogrammet. Heriblandt Waldesnacht fra Sieben Lieder, op. 62 (tekst: Paul Heyse) hvori det lovende lyder:

Natlige skov, så vidunderlig kølig,
jeg hilser dig tusinde gange,
Efter verdens støjende tummel
hvor er din brusen sød.

Mogens Dahl Kammerkor har nået et stort publikum med Messias-opførelserne i Holmens Kirke. Ikke mindst korets samarbejde med det fantastiske Orchestra of the Age of Enlightenment fra London har vakt opsigt.

Det er nu 12. gang koret synger julen ind med Händels pragtfulde oratorium – i en på én gang moderne og Händel-tro version. Den slanke og sprøde barokudgave er blevet rost til skyerne af samtlige anmeldere, som har måttet finde stadigt stærkere superlativer frem.

Ambitionen har været at skabe en knivskarp udgave, hvor Händels fantastiske melodier og velklingende baroksatser får størst mulig gennemslagskraft. Værket, som fortæller historien om det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden, er på mange måder det ultimative religiøse værk, som omslutter de største kristne højtider, inklusiv påske og jul. Händel dramatiserer mesterligt både de bibelske beretninger og de tilknyttede menneskelige følelser.

★★★★★★
”»Messias« med Mogens Dahls ferme fodfolk og engelske elitestyrker må være noget af det bedste i Europa lige nu”, skrev Søren Schauser i Berlingske i 2017.

Også Politikens anmelder er gået begejstret fra Holmens Kirke: ”Hans Messias er mild og mægtig”, skrev Thomas Michelsen om sit møde med det han kalder et ’skandinavisk renskuret kor’ og solister og orkester som rene ’luksusvarer’.

Mogens Dahl Kammerkor har nået et stort publikum med Messias-opførelserne i Holmens Kirke. Ikke mindst korets samarbejde med det fantastiske Orchestra of the Age of Enlightenment fra London har vakt opsigt.

Det er nu 12. gang koret synger julen ind med Händels pragtfulde oratorium – i en på én gang moderne og Händel-tro version. Den slanke og sprøde barokudgave er blevet rost til skyerne af samtlige anmeldere, som har måttet finde stadigt stærkere superlativer frem.

Ambitionen har været at skabe en knivskarp udgave, hvor Händels fantastiske melodier og velklingende baroksatser får størst mulig gennemslagskraft. Værket, som fortæller historien om det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden, er på mange måder det ultimative religiøse værk, som omslutter de største kristne højtider, inklusiv påske og jul. Händel dramatiserer mesterligt både de bibelske beretninger og de tilknyttede menneskelige følelser.

★★★★★★
”»Messias« med Mogens Dahls ferme fodfolk og engelske elitestyrker må være noget af det bedste i Europa lige nu”, skrev Søren Schauser i Berlingske i 2017.

Også Politikens anmelder er gået begejstret fra Holmens Kirke: ”Hans Messias er mild og mægtig”, skrev Thomas Michelsen om sit møde med det han kalder et ’skandinavisk renskuret kor’ og solister og orkester som rene ’luksusvarer’.