PROGRAM Beethoven: Righini variationer Knussen: Variationer Beethoven: Fantasi op. 77 Volkonsky: Musica Stricta *** Beethoven: Bagateller op. 119 Ligeti: Musica Ricercata OM PROGRAMMET Aimards repertoire spænder fra Beethoven til samtidens musik, hvilket reflekteres i programmet for denne koncert, hvor tre sjældent hørte værker af Beethoven sættes op mod værker af tre modernistiske komponister, Oliver Knussen, Andrei Volkonsky og György Ligeti. De tre værker af Beethoven er eksempler på vigtige sider af hans kunstneriske virke, for det første arbejdet med genren Tema med variationer (som han ofte skulle vende tilbage til), for det andet hans legendariske evner som improvisator, da Fantasi opus 77 måske er det nærmeste vi kommer en nedskrift af én af hans improvisationer. Og endelig arbejdet med musikalske miniaturer i de 11 Bagateller opus 119. Knussens, Ligetis og Volkonskys værker kontrasterer på hver deres måde Beethovens værker, naturligvis mest tydeligt i forskelle i tonesprog, samtidig med at de udviser slægtskab i grundform og opbygning. Knussens stramt opbyggede værk præsenterer 12 variationer på lidt over 7 minutter, medens både Ligeti og Volkonsky har ladet sig inspirere af den barokke form ”ricercar” til deres værker. Hos Volkonsky iklædt 12 tonesproget, som var radikalt i Sovjet i 50’erne, og hos Ligeti som et værk med 11 satser (som Beethovens Bagateller) i en overvejende enkel stil, men naturligvis med en række elementer, der peger frem mod komponistens mere komplekse stil i senere værker.

PROGRAM Bach: Goldbergvariationer OM PROGRAMMET Kun få komponister i musikhistorien har været så produktive, nyskabende og alsidige som Johann Sebastian Bach. Samtidig er hans enorme produktion kendetegnet af et generelt særdeles højt niveau, der ind i mellem når en kompleksitet og musikalsk udtrykskraft, der næppe siden er overgået. Dette kan især opleves i nogle af hans kompositioner for et enkelt instrument, hvor Goldbergvariationerne indtager en særlig plads i kraft af ikke kun sit omfang, men af sin komplekse indre struktur. Værket består af 30 variationer over en smuk og inderlig lille Aria, der både indleder og afslutter værket. I de 30 variationer iklædes denne lille arie en række af tidens musikalske former, fx kanons, fugaer og forskellige barokdanse, der ordnet efter en formal arkitektur, der er ligeså sindrig og detaljemættet som en barokbygning, eller som renæssancens myldremalerier af Breugel eller Bosch. Man kan blive ved med at gå på opdagelse i musikken, der ofte er teknisk uhyre krævende og en prøvesten for enhver ambitiøs pianist. At opleve dem alle spillet samlet ved en koncert er en kraftpræstation, man ikke må snyde sig selv for, særligt ikke når de her spilles på cembalo, som værket oprindeligt er skrevet for.

PROGRAM Arvo Pärt: Passio Domini nostri Jesu Christi secundum Joannem (1982) MEDVIRKENDE Petter Moen, tenor Steffen Bruun, bas Eva Steinaa, obo Audun Halvorsen, fagot Teresa la Cour, violin Toke Møldrup, cello Jakob Lorentzen, orgel Mogens Dahl Kammerkor Mogens Dahl, dirigent OM PROGRAMMET Som optakt til Påsken opfører Mogens Dahl Kammerkor med solister og instrumentalister Arvo Pärts Johannespassion Palmesøndag i Holmens kirke Selve genren ”Passion” er uløseligt forbundet med Påsken, da en Passion er en musikalsk beretning om Jesu lidelse og død, i de fleste tilfælde med tekst taget fra ét af evangelierne. Genren har formodentlig sine rødder helt tilbage i sen-antikken og den tidlige middelalder, hvor musikken var den enstemmige gregorianske sang. Disse rødder vedkender Pärts Johannespassion (eller, som den rettelig hedder: Passio Domini nostri Jesu Christi secundum Joannem) tydeligvis også. Som i både de middelalderlige passionsspil og i de store passioner af Bach dramatiseres teksten i et vist omfang ved at både Jesus og Pilates synges af solister, medens den fortællende tekst formidles af ”evangelisten”, her dog ikke en solist, men en solokvartet. Koret har på klassisk vis rollen som menneskemængde, jødisk eller hedensk. Sangerne ledsages af en spartansk, nærmest nøgtern besætning på fire instrumenter (violin, cello, obo og fagot) samt orgel. Selve det musikalske sprog er langt fra barokkens Passionsmusik, som vi ellers kender det fra Bachs Matthäuspassion eller Johannespassion. Da Pärt skrev Passio i 1982, havde han forladt andre modernistiske avantgarde-kompositionsteknikker, og da han efter en længere pause med fordybelse i middelalderens og renæssancens musik igen begyndte at komponere, var det i en helt anden, enkel stil, præget af både minimalisme og kristen åndelighed. Stort set alle Pärts værker siden ca. 1976 er skrevet i denne stil, af Pärt selv kaldet ”tintinnabuli”; en kompositionsteknik, der kombinerer noget uhyre enkelt (ganske få toner, fx fra en treklang) med stram organisering af rytmer og toner til et meditativt, nærmest hypnotisk, udtryk. Resultatet har været en musikalsk produktion, der overskrider genrekonventioner og har sikret Pärt en helt enestående popularitet på tværs af generationer og grænser. Og som har vist sig at være et perfekt redskab for musik til kontemplation, fordybelse, eftertanke, fællesskab og indre ro. Johannespassion er, i al i sin strenge objektivitet, et af de smukkeste og mest bevægende af Pärts kirkelige værker.

PROGRAM Webern: Fem satser for strygekvartet op. 5 Mozart: Strygekvartet nr. 19 K 465 ''Dissonans'' *** Hindemith: Melancholie, Op. 13 - fire sange for sopran og strygekvartet Arnold Schönberg: Strygekvartet nr. 2, op. 10 for sopran og strygekvartet OM PROGRAMMET Enhver der beskæftiger sig blot en smule med klassisk musik vil kende navnet Barbara Hannigan. Hendes virke som sanger og dirigent (ofte på samme tid) sprænger ganske enkelt alle gængse kategoriseringer da hun synger stort al slags musik fra de seneste 300 år, dog med et særligt fokus på samtidens musik hvor hun har uropført mere end 80 værker, skrevet specielt til hende. Ved aftenens koncert er hun forenet med den fremtrædende strygekvartet, Belcea Quartet, i værker af de to modernistiske pionerer, Paul Hindemith og Arnold Schönberg. Strygekvartet nr. 2 af Schönberg er bemærkelsesværdig ikke kun grundet spændingerne mellem aftagende tonalitet og tiltagende atonalitet, men også ved at inddrage en sopranstemme i de to sidste satser. Uropførelsen blev en veritabel skandale. Paul Hindemith er i manges bevidsthed forbundet med såkaldt neobarok der kan virke kantet og utilnærmelig. Inden han vendte sig mod denne skrivemåde var hans musik i højere grad præget af ekspressionisme, hvilket Melancholie er et smukt eksempel på med sine næsten filmiske iscenesættelser af teksterne. Omtrent samtidig med at Schönberg fik sin strygekvartet nr. 2 uropført, skrev hans gode ven og elev Anton Webern sin første strygekvartet, Fem satser for strygekvartet op. 5. Her er udviklingen til koncentreret atonalitet fuldført. Disse tre modernistiske milepæle perspektiveres ved denne koncert af én af Mozarts sene strygekvartetter, tilegnet vennen og mentoren Joseph Haydn, der knæsætter strygekvartetten i den form, vi kender den i dag. Mozarts ”Dissonans” kvartet er tilmed et fint eksempel på hvordan også han afsøgte sin tids musikalske grænser, bl.a. i kraft af de usædvanlige sammenstød mellem stemmerne (dissonanser), der i begyndelse af førstesatsen indføres og opløses på overraskende måder.

KONCERTER 2. marts 2026 kl. 20.00 Albrecht Mayer, obo // Theo Plath, fagot // Fabian Müller, klaver Værker af: Francaix, Boutry, Poulenc, Saint-Saëns og Ravel 22. marts 2026 kl. 20.00 Barbara Hannigan, sopran // Belcea Quartet, strygekvartet Værker af: Webern, Mozart, Hindemith og Schönberg   NB! NY DATO 16. april 2026 kl. 20.00 Jean Rondeau, cembalo Bach: Goldbergvariationer 4. maj 2026 kl. 20.00 Pierre-Laurent Aimard, klaver Værker af: Beethoven, Knussen, Volkonsky og Ligeti PRAKTISK INFO Et partoutkort giver adgang til forårets fire kammerkoncerter! Ved køb af forsalgsbillet inden d. 5. januar, vælges en fast siddeplads ved alle koncerter. Ved køb af billet efter d. 5. januar, tildeles de bedste ledige pladser på købstidspunktet og du modtager senest indenfor 7 hverdage billetterne til de enkelte koncerter inkl. pladsreservation. De sendes til samme mailadresse som du har brugt ved købet. Evt. ønsker til pladsering kan anføres i købsprocessen. Har du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her

PROGRAM Françaix: Trio for obo, fagot og klaver Boutry: Interférences I for fagot og klaver Poulenc: Sonate for obo og klaver FP 185 *** Saint-Saëns: Sonate for fagot og klaver i G-dur op. 168 Ravel: Fra „Miroirs“ for Klavier: Nr. 2 Oiseaux tristes, Nr. 4: Alborada del gracioso Poulenc: Trio for obo, fagot og klaver OM PROGRAMMET Efter de fire jubilæumskoncerter i januar skydes forårssæsonens koncertrække i gang med et regulært stjernetræf når den legendariske solo-oboist ved Berliner Philharmonikerne, Albrecht Mayer spiller kammermusik sammen med den prisvindende tyske fagottist Theo Plath og stjernepianisten Fabian Müller. Kombinationen af obo, fagot og klaver er usædvanlig, men med slægtskab til den klassiske klavertrio for klaver, violin og cello. De to strygere erstattes af to instrumenter med dobbelt rørblad: Oboen og fagotten. To centrale værker for besætningen af Jean Francaix og Francis Poulenc indleder og afslutter aftenens program. Begge komponister valgte værkformen Trio med hhv. tre og fire satser. Disse to værker sammenstilles denne aften med en lille håndfuld værker der yderligere dukker ned i den franske klangkulturs elegante og raffinerede univers med musik fyldt af esprit, humor og melankoli. Poulencs Trio var et ungdomsværk og hans første større kammermusikalske værk, som så ofte hos komponisten med tydelig inspiration fra mange forskellige stilarter. I modsætning hertil er Jean Francaix’ Trio et alderdomsværk, skrevet i et neoklassisk tonesprog kun tre år før komponisten døde. Poulenc er repræsenteret med endnu et værk, Sonate for obo og klaver, hans sidste værk, skrevet kort før han døde. Også Camille Saint-Saëns Sonate for fagot og klaver er et sent værk, skrevet i dødsåret 1921, og med udpræget romantisk tonesprog. Den franske komponist Roger Boutry har blandt mange værker i et alsidigt repertoire gjort en stor indsats for fagotten. Boutry anså selv Interférences I for fagot og klaver for at være ét af sine mest inspirerede værker. Inspirationen fra Maurice Ravel er mærkbar hos mange franske komponister i det. 20. århundrede, hvorfor det er oplagt at programmet suppleres med to satser fra hans store klaversuite, Miroirs.

PROGRAM Brahms: Cellosonate i e-mol Boismortier: Sonate for to celli Albeniz: Cuba & Sevilla – arr. For to celli *** Mendelssohn: Klavertrio op. 66 OM MUSIKKEN Johannes Brahms’ Cellosonate nr. 1 markerer på flere måder et vendepunkt for komponisten. Det er hans først sonate for to instrumenter (klaver og cello) der er bevaret, og samtidig lægger han en mere rebelsk side af sig selv væk. I Cellosonaten vedkender Brahms sig i høj grad sin gæld til store fortidige komponister som fx J.S. Bach, samtidig med at han i de tre satser anvender former og teknikker der var udbredte i barok og renæssance, fx fuga. I andensatsen er det desuden indflydelse fra Mozart og Schubert, der mærkes. Joseph Bodin de Boismortier var en særdeles produktiv barok-komponist, der imidlertid har været en relativt sjælden gæst på koncert-repertoiret i nyere tid. Ved denne koncert opføres en sonate for to celli, hvilket heller ikke er nogen gængs besætning. To celli får vi desuden at høre i et arrangement af to af satserne fra den spanske komponist Isaac Albéniz’ klaversuite Suite Española. Albéniz var selv klavervirtuos, komponist og dirigent, og i sine kompositioner inddrog han, især i klaverværkerne, spansk folkemusik. Mange af disse – ofte relativt korte – satser er blevet folkeeje, også udenfor Spanien. Den helt klassiske klavertrio afrunder denne aften med Mendelssohns Klavertrio nr. 2 opus 66. Mendelssohn skrev kun to klavertrioer, men begge regnes for højdepunkter, ikke kun i Mendelssohns produktion, men i kammermusikken i det hele taget. Flere af temaerne i denne trio danner basis for temaer i senere værker af Johannes Brahms.

PROGRAM Alfvén: Som stjärnan uppå himmelen så klar Alfvén: Aftonen  Werle: Sonetto 292  Poulenc: Un soir de Neige   Petersson: Madrigal Nørgård: At tænde lys   Heise: I den frysende morgen Morales: Parce, mihi Domine Holmboe: Song at Sunset Storm: Evening Reflections Werle: Sonetto Trentacinque Ring: Se, nu stiger solen af havets skød  MEDVIRKENDE Mogens Dahl Kammerkor Mathias Heise, mundharpe Jonas Frølund, klarinet Jakob Lorentzen, orgel CPH Light Festival, lysdesign Mogens Dahl, dirigent Bemærk at der er unummererede pladser i Holmens Kirke, det anbefales derfor at komme i god tid! OM PROGRAMMET Mogens Dahl Kammerkor synger igen i år åbningskoncerten ved Copenhagen Light Festival. Koncerten er desuden et led i fejringen af 20-året for indvielsen af Mogens Dahl Koncertsal - og dermed også etableringen af Mogens Dahl Kammerkor, der hurtigt har markeret sig som ét af Nordens fremmeste vokalensembler.  Den svenske komponist Per Gunnar Petersson er aktuelt Composer in Residence ved Kammerkoret, og har skrevet flere værker til koret. Korsatsen, Madrigal, uropføres ved denne koncert.  Programmets to værker af den svenske komponist Lars-Johan Werle er korværker - med tekster af Petrarca - der veksler mellem det tonalt genkendelige og mere modernistiske (og teknisk udfordrende) i en ekspressivt kommunikerende stil.    Her i vinterens midte (få dage før Kyndelmisse) er en del af programmet centreret omkring netop vinteren, kulden, mørket og det lys, man længes efter:  Francis Poulencs Un Soir de Neige, lille kammerkantate for kor, er skrevet til Paul Éluard’s stærke tekster om vinter, der også ekkoer den eksistentielle vinter efter 1. Verdenskrig.  Per Nørgård, der døde i 2025, skrev også en stor mængde kormusik, men ved denne koncert opføres instrumentalværket At tænde lys i et arrangement for klarinet solo.  Harmonikaspilleren Mathias Heise, er en højt skattet samarbejdspartner for Mogens Dahl Kammerkor. Ved denne koncert optræder han også som komponist i værket I den frysende morgen for kor, mundharmonika og klarinet.  Vagn Holmboe efterlod sig en omfattende produktion af kormusik i en personlig og umiddelbar stil der af mange opfattes som særligt ”nordisk”, i Song at Sunset med tekst af Walt Whitman. Mogens Dahl Kammerkor har indspillet flere af Holmboes værker, og fejrer ved denne lejlighed den første release af flere..  Lyset påkaldes i den spanske renæssance komponist Christobal de Morales´ smukke og introverte Parce mihi Domine der tilføjer koncerten en tidløshed der samtidig peger mod nutiden ved mødet med  Mathias Heises akkompagnement. Et greb, saxofonisten Jan Gabarek tidligere har anvendt med stort held i mødet med tidlig musik. Herefter rundes koncerten af med en af de mest berømte danske salmer om dagens og lysets frembryden: Oluf Rings melodi til Jakob Knudsens udødelige tekst Se, nu stiger solen af havets skød.

PROGRAM Stravinskij: Suite Italienne, arr. for strygekvartet Britten: Solosuite cello nr. 3 —- Schubert: Strygekvintet i C-dur OM MUSIKKEN Stravinskij’s Suite Italienne udsprang af musik til balletten Pulcinella, baseret på musik af barokkomponisten Pergolesi. Stravinskij skrev flere versioner af denne charmerende musik, fx for kammerorkester, for klaver og cello samt en version for klaver og violin. Ved denne koncert altså også i en version for strygekvartet. Johann Sebastian Bachs 6 solo suiter for cello var banebrydende og er stadig værker som enhver cellist må tage livtag med. Det gælder også for de komponister, der vælger at skrive et sådant værk for instrumentet. Den engelske komponist Benjamin Britten skrev tre solo suiter, og suite nr. 3 er direkte inspireret af Mstislav Rostropovitj’s opførelse af Bachs cello suiter. Brittens værk har 9 satser, hvoraf fire bygger på russiske melodier. Brantelid og Den Danske Strygekvartet forenes efter pausen i Franz Schuberts Strygekvintet i C-dur, skrevet i 1828, kun to måneder før komponistens død. Besætningen er usædvanlig, en strygekvartet med en ekstra cello. Selvom det er Schuberts eneste værk for denne besætning, er resultatet blevet én af hans fineste kompositioner overhovedet, og et absolut hovedværk i kammermusiklitteraturen. Tragisk er det derfor at Schubert aldrig selv hørte værket, der først blev opført i 1850

PROGRAM Sjostakovitj: Strygekvartet nr. 3 Bent Sørensen: Phantasmagoria *** Brahms: Klaverkvintet OM MUSIKKEN Som indledning på programmet opfører Den Danske Strygekvartet Sjostakovitj’s Strygekvartet nr. 3, skrevet i 1946 og præsenteret som en ”krigskvartet”, som en kommentar til den nylige fredsslutning. Denne Tredje Kvartet har fem satser, og har tilsyneladende haft en særlig plads hos Sjostakovitj selv. Han beskrev den selv som ét af sine fineste værker, som han ifølge vidner blev særligt berørt over når han hørte den spillet. Forfald og forgængelighed har i mange år fascineret Bent Sørensen og været inspirationskilde for mange af hans værker. Værket Phantasmagoria (Drømmesyn eller spøgelsesscene) er skrevet til Trio con Brio i 2007, og er bl.a. inspireret af et gotisk stemningsbillede af en natlig ruin, hvor det i forvejen reducerede bygningsværk yderligere sløres af det natlige mørke. I musikken afspejles dette ved en uhåndgribelighed, som et fragmenteret musikalsk skyggespil i fem satser. Efter pausen finder musikere fra de to ensembler sammen i Johannes Brahms’ Klaverkvintet fra 1864 der står som noget af den ypperste kammermusik, han har skrevet. De fire satser udgør et hele af næsten symfoniske proportioner, hvor de enkelte satser i glimt viser inspirationen fra både Schubert og Beethoven.

Billetsalget åbner d. 1. november kl. 12.00 En jubilæumsbillet giver adgang til alle fire koncerter! Ved køb af forsalgsbillet inden d. 17. november, vælges en fast siddeplads ved alle koncerter i Mogens Dahl Koncertsal.  Ved køb af billet efter d. 17. november, tildeles de bedste ledige pladser på købstidspunktet og du modtager senest indenfor 7 hverdage billetterne til de enkelte koncerter inkl. pladsreservation. De sendes til samme mailadresse som du har brugt ved købet. Evt. ønsker til pladsering kan anføres i købsprocessen. Har du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her

MENUER 27. januar kl. 18.00 Bøffelmozzarella, bagte tomater og basilikum, olivenolie og balsamico Filet af dansk lokalt, bæredygtig fanget fisk i sæson, bagt med citronsaft, røget havsalt og olivenolie. Bagte Vildmose kartofler med legeret creme og citrus, porre vinaigrette 28. januar kl. 18.00 Grillet kejserhat, gomasauce, lola rossa, og krydderurtesalat Grillet bryst fra Rokkedahl frilandskylling med creme på grillet pimentos cous cous med persille og græskarkerner 31. januar kl. 18.00 Bagt filet af rødspætte, snitbønner, mousseline med hvid miso, og vild brøndkarse Medaljon af dansk kalvemørbrad, svampecreme og bagte rodfrugter

MEDVIRKENDE Mogens Dahl Kammerkor Solister: Julia Doyle, sopran Kayleigh Decker, alt Mark Padmore, tenor André Morsch, bas Orchestra of the Age of Enlightenment Mogens Dahl, dirigent Om programmet For Mogens Dahl og Kammerkoret har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig værkets kerne. Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage. Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk. Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det – ifølge kilderne var der 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742. Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvordan en opførelse af ”Messias” har lydt på Händels tid. Man må lade musikken tale – og det gør Mogens Dahl Kammerkor og Orchestra of the Age of Enlightenment og kommer så tæt som muligt på den autentiske ”Messias”.

MEDVIRKENDE Mogens Dahl Kammerkor Solister: Julia Doyle, sopran Kayleigh Decker, alt Mark Padmore, tenor André Morsch, bas Orchestra of the Age of Enlightenment Mogens Dahl, dirigent Om programmet For Mogens Dahl og Kammerkoret har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig værkets kerne. Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage. Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk. Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det – ifølge kilderne var der 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742. Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvordan en opførelse af ”Messias” har lydt på Händels tid. Man må lade musikken tale – og det gør Mogens Dahl Kammerkor og Orchestra of the Age of Enlightenment og kommer så tæt som muligt på den autentiske ”Messias”.

PROGRAM Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Klaversonate nr.1 i f-mol op. 2 nr. 1 Richard Wagner (1813 – 1883): “Ein Albumblatt" WWV 94 Alban Berg (1885 – 1935): 12 variationer over et originalt tema for klaver (1908) Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809 – 1847): Variations sérieuses op. 54 *** Johannes Brahms (1833 – 1897): Klaversonate nr.1 op.1 Richard Wagner/Franz Liszt: Isolde's Liebestod Om programmet Beethovens klaversonater er ét af de absolutte monumenter, ikke kun i klaverlitteraturen, men i den klassiske musik som helhed. Ved koncerten i Mogens Dahl Koncertsal opfører Fujita Beethovens første klaversonate, hvor han stadig står på skuldrene af Haydn og Mozart, men indvarsler det, der vil komme. Genren klaversonate har de fleste komponister ønsket at prøve kræfter med. Således også Johannes Brahms, der selv var en særdeles kapabel pianist. Derfor er det på en måde paradoksalt at han kun skrev tre sonater, og at de alle er ungdomsværker. Sonaten nr. 1 opus 1 er, som Beethovens sonate, i fire satser, og blev lovprist af Robert Schumann, der også anbefalede den til forlæggeren. Det er et værk, der udstråler det ungdommelige vovemod og lysten til at demonstrere virtuositet, dramatik og teknisk elegance. Der er to kortere stykker af Richard Wagner på programmet, et tidligt ”albumblad” tilegnet prinsesse Metternich, og så vennen og svigerfaderen Franz Liszt’ transskription af Isoldes Liebstod fra operaen Tristan og Isolde. Alban Bergs variationer over eget tema er bestemt ikke et typisk værk for ham – tonaliteten og det melodiske arbejde er ganske klassisk. En komposition med variationer over et tema er en velkendt form, som også Mendelssohn prøvede kræfter med i sit værk Variations sérieuses med 17 variationer over eget tema.

PROGRAM Robert Schumann (1810 – 1856): Märchenerzählungen (Eventyr-fortællinger) for klarinet-trio Maurice Ravel (1875 – 1937): Une barque sur l’océan (En båd på havet) fra ”Miroirs” for soloklaver Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809 – 1847): Sonate i Es-dur – 2. Sats ‘Andante’, for klarinet og klaver Béla Bartók (1881 – 1945): Rumænske folkedanse for bratsch og klaver *** Max Bruch (1838 – 1920): Otte stykker, opus 83, for klarinet-trio Om programmet Aftenens program indrammes af to værker for netop besætningen klaver, bratsch og klarinet, som er en besætning som Mozart var den første til at skrive et værk for tilbage i 1786, hvilket kom til at betyde meget for udbredelsen af klarinetten som et klassisk instrument. Den var et ret nyt instrument på Mozarts tid, men fandt hurtigt sin plads som fuldt integreret og meget anvendt instrument i både orkester- og kammermusik. Schumanns klarinet-trio var ét af de sidste værker, han fuldførte, og han har selv skrevet, at han var optaget af det ”pittoreske og fantasifulde”, men har i øvrigt ikke givet nogen henvisning til hvilket eventyrfortællinger, som værket skulle alludere til – her må man selv finde på. Max Bruch er en (sen)romantisk komponist, som i dag er gået lidt i glemmebogen, bortset fra hans populære første violinkoncert. Det er derfor godt aftenens program også rummer Bruchs bidrag til repertoiret for klarinet-trio. Værket er i 8 korte satser, skrevet sent i karrieren og tilegnet sønnen Max Felix, der var ung professionel klarinettist. I de 8 satser omfavner Bruch forskellige konstellationer af de tre instrumenter iklædt lyriske melodier og raffineret romantisk harmonik. Mellem disse to værker spiller de tre musikere Bartóks Rumænske folkedanse for bratsch og klaver, Ravels Une barque sur l’océan, samt en sats fra Mendelssohns Sonate for klarinet og klaver.

PROGRAM J. Lorentzen: Orgel-improvisation over Bachs koral: ’Mit Fried und Freud ich fahr dahin’  J. Brahms: Warum ist das Licht gegeben dem mühseligen, op. 74 nr. 1 (1878) J.S. Bach: Largo fra solosonate for violin no. 3 i C-dur H. Howells: Requiem (1936) G. Fauré (1845 - 1924): Requiem, op. 48 (1887) Mogens Dahl Kammerkor Orgel: Jakob Lorentzen Violin: Jon Gjesme Bratsch: Iben Teilmann & Ida Speyer Grøn Cello: Henrik Brendstrup & Øystein Sonstad Kontrabas: Katrine Øigaard Dirigent: Mogens Dahl Om programmet Bachs musik var en stor inspiration for Johannes Brahms, som tilegnede den store Bachforsker Philipp Spitta sit korværk ”Warum ist das Licht gegeben dem Müseligen” fra 1877. Hele værket kredser om det store: ”Hvorfor”: Når Gud er almægtige og barmhjertig, hvorfor er der så al den lidelse i verden? Motetten slutter med en salmetekst over Simeons Lovsang af Luther. Her er kampen ovre, og den udsatte har fundet hvile og trøst i troen på, at døden ikke er det sidste ord.. Herbert Howells komponerede sit Requiem for uakkompagneret kor a cappella (som stedvist deler sig i dobbeltkor) i 1933 til King´s College, Cambridge. Engelske Howells' musik er meget mere kompleks end anden kormusik fra perioden, hvoraf det meste stadig fulgte i den østrig-tyske tradition, der havde domineret engelsk musik i to århundreder. Lange melodier, der udfolder sig, er sømløst vævet ind i de overordnede teksturer; det harmoniske sprog er modalt, kromatisk, ofte dissonant og den overordnede, tvetydige stil er fri, passioneret og impressionistisk, hvilket alt sammen giver Howells' musik en markant visionær kvalitet. Koncerten slutter med Gabriel Faurés vidunderlige Requiem i d-mol fra 1893: Et romantisk hovedværk, der tillidsfuldt besynger den evige fred og englenes sang med smukke melodier og rene harmonier.

KONCERTEN ER UDSOLGT PROGRAM W.A. Mozart (1756 – 1791): Strygekvartet nr. 15 i d-mol, K 421 Claude Debussy (1862 – 1918): Strygekvartet i g-mol, op. 10 *** Johannes Brahms (1833 – 1897): Strygekvartet i a-mol, op. 51 nr. 2 Om programmet Programmet indledes med Mozarts kvartet nr. 15, fra samlingen af 6 kvartetter opus 10, tilegnet vennen og mentoren, Joseph Haydn. Hvor Haydn ofte omtales som strygekvartettens fader, kan Mozart ses som den, der under indtryk af Haydns kvartetter udvikler genren hen mod især Beethovens banebrydende strygekvartetter. Haydn og Mozart beundrede gensidigt hinanden, og Haydn roste især de 6 kvartetter opus 10 for det sikre musikerskab og den uforlignelige tematik. Aftenen rundes af med Johannes Brahms’ strygekvartet nr. 2 fra 1873. Komponisten havde kæmpet meget med formen før han tillod en udgivelse og opførelse. Han målte sig angiveligt med både Mozarts seks kvartetter tilegnet Haydn, samtidig med at han følte Beethovens pionerindsats for genren som en voldsom skygge. Først med strygekvartet nr. 1 og 2 stillede han sig tilfreds. Der er med andre ord en klar forbindelse mellem Mozarts og Brahms’ kvartetter, som peger frem mod Debussys strygekvartet fra 1892, skrevet da denne var 31 år gammel. Det er kun ca. 20 år der adskiller Brahms’ og Debussys kvartetter, men i udtryk er der en verden til forskel. Kvartetten (som Ébène-kvartetten har indspillet) er udpræget impressionistisk i sin frie behandling af de tonale forbindelser, som en komponistkollega mente også røbede en russisk indflydelse, primært i de to første satser. Strygekvartetten som udtryksform er blevet ved med at inspirere og udfordre op til vor tid, og i aften møder vi både rødderne og et vigtigt – og meget smukt – trin på den videre vej.

PROGRAM Dmitrij Sjostakovitj (1906 – 1975):  5 præludier (i arrangement af Lera Auerbach) Anton Webern (1883 – 1945): To stykker for cello og klaver Samuel Barber (1910 – 1981): Cellosonate *** Toru Takemitsu (1930 – 1996): Orion Edvard Grieg (1843 – 1907): Cellosonate Om programmet  Dmitrij Sjostakovitj er altid et spændende bekendtskab, som her har fået en ny drejning, da hans fem præludier for klaver fra 1919-21 ved denne koncert opføres i en bearbejdelse for klaver og cello af komponisten Lera Auerbach (født 1973). Den amerikanske komponist Samuel Barber skrev allerede som 22-årig en sonate for cello og klaver som sikrede et gedigent gennembrud. Sonaten, der har ekkoer af fx Brahms, sikrede Barber både et Pulitzer rejselegat og en pris fra det Amerikanske Akademi i Rom. Også Edvard Grieg skrev en sonate for cello og klaver, som blev til efter en kompositionspause grundet arbejdspres og sygdom. Materialet i sonaten bygger på flere af Griegs tidligere kompositioner, bl.a. en sørgemarch for Rikard Nordraak. En helt anden klangverden møder tilhøreren i den japanske komponist Toru Takemitsu’s musik. Takemitsu, som regnes for at være sin generations mest betydningsfulde japanske komponist, forenede i mange af sine værker traditionel japansk musik med den vestlige avantgarde. Det klanglige er et centralt område der udforskes hos Takemitsu, og det sker gennem bl.a. utraditionelle spillemåder og brug af mikrotonalitet, som i dette værk høres gentagne gange i cellostemmen. Orion, der er hans eneste værk for klaver og cello, er en bearbejdelse af et orkesterværk der har sit udgangspunkt i en talsymbolik for de tre stjerner i Orions bælte. Endelig spilles to tidlige stykker for cello og klaver af Anton Webern, i udpræget romantisk tonesprog, og altså inden han vendte sig mod det atonale.

PROGRAM JOHANNES BRAHMS (1833-1897): Sieben Lieder op. 62  (1873-74) Walzer op. 39 for firhændigt klaver nr. 1-8 (1865) Fünf Gesänge op. 104 (1888) *** Kærlighedstale v. Louise Alenius Walzer op. 39 for firhændigt klaver nr. 9-16 Liebeslieder op. 52 (1869) Medvirkende: Mogens Dahl Kammerkor Klaver: Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig Ceremonimester: Louise Alenius Dirigent: Mogens Dahl Om programmet Der er ikke mange sangere, som ikke har sunget kormusik af Brahms. Han var en uhyre flittig komponist af kormusik og hans kormusik er af højeste kvalitet. De to samlinger, Sieben Lieder, opus 62 og Fünf Gesänge, opus 104, er begge for kor a capella, og rummer nogle af Brahms’ mest elskede korsatser, bl.a. Waldesnacht (i opus 62). Hvor Sieben Lieder er skrevet i en lettere folkevisestil – uden at være egentlige folkeviser – er Fünf Gesänge mere komplekse og skrevet senere i livet, hvor Brahms definitivt havde valgt en tilværelse som ungkarl, og ser tilbage på den tabte ungdom, livets tilstundende efterår og ultimative afslutning. De 18 korte satser i Liebeslieder opus 52 er skrevet for fire stemmer og firhændigt klaver. Det tekstlige forlæg er digte fra G.F. Daumers samling af folkeviser og kærlighedsdigte, og dette flamboyante værk er muligvis skrevet samtidigt med den gryende erkendelse af hans kærlighedslængsel mod Clara Schumann – som aldrig blev fuldbyrdet. Mellem de tre samlinger af korsatser spiller Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig Brahms’ Valse, opus 39, som Brahms skrev medens han var bosiddende i Wien. Ifølge Brahms’ eget udsagn er valsene skrevet som en hyldest til den i Wien så populære genre, men også medens hans tanker kredsede om ”Wien og kønne piger”. Her lever håbet om kærlighedens forløsning stadig.