Information om menuer m.m. offentliggøres i tættere på eventet.

PROGRAM Sjostakovitj: Strygekvartet nr. 3 Bent Sørensen: Phantasmagoria *** Brahms: Klaverkvintet OM MUSIKKEN Som indledning på programmet opfører Den Danske Strygekvartet Sjostakovitj’s Strygekvartet nr. 3, skrevet i 1946 og præsenteret som en ”krigskvartet”, som en kommentar til den nylige fredsslutning. Denne Tredje Kvartet har fem satser, og har tilsyneladende haft en særlig plads hos Sjostakovitj selv. Han beskrev den selv som ét af sine fineste værker, som han ifølge vidner blev særligt berørt over når han hørte den spillet. Forfald og forgængelighed har i mange år fascineret Bent Sørensen og været inspirationskilde for mange af hans værker. Værket Phantasmagoria (Drømmesyn eller spøgelsesscene) er skrevet til Trio con Brio i 2007, og er bl.a. inspireret af et gotisk stemningsbillede af en natlig ruin, hvor det i forvejen reducerede bygningsværk yderligere sløres af det natlige mørke. I musikken afspejles dette ved en uhåndgribelighed, som et fragmenteret musikalsk skyggespil i fem satser. Efter pausen finder musikere fra de to ensembler sammen i Johannes Brahms’ Klaverkvintet fra 1864 der står som noget af den ypperste kammermusik, han har skrevet. De fire satser udgør et hele af næsten symfoniske proportioner, hvor de enkelte satser i glimt viser inspirationen fra både Schubert og Beethoven.

Billetsalget åbner d. 1. november kl. 12.00 En jubilæumsbillet giver adgang til alle fire koncerter! Ved køb af forsalgsbillet inden d. 17. november, vælges en fast siddeplads ved alle koncerter i Mogens Dahl Koncertsal.  Ved køb af billet efter d. 17. november, tildeles de bedste ledige pladser på købstidspunktet og du modtager senest indenfor 7 hverdage billetterne til de enkelte koncerter inkl. pladsreservation. De sendes til samme mailadresse som du har brugt ved købet. Evt. ønsker til pladsering kan anføres i købsprocessen. Har du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her

PROGRAM Stravinskij: Suite Italienne, arr. for strygekvartet Britten: Solosuite cello nr. 3 —- Schubert: Strygekvintet i C-dur OM MUSIKKEN Stravinskij’s Suite Italienne udsprang af musik til balletten Pulcinella, baseret på musik af barokkomponisten Pergolesi. Stravinskij skrev flere versioner af denne charmerende musik, fx for kammerorkester, for klaver og cello samt en version for klaver og violin. Ved denne koncert altså også i en version for strygekvartet. Johann Sebastian Bachs 6 solo suiter for cello var banebrydende og er stadig værker som enhver cellist må tage livtag med. Det gælder også for de komponister, der vælger at skrive et sådant værk for instrumentet. Den engelske komponist Benjamin Britten skrev tre solo suiter, og suite nr. 3 er direkte inspireret af Mstislav Rostropovitj’s opførelse af Bachs cello suiter. Brittens værk har 9 satser, hvoraf fire bygger på russiske melodier. Brantelid og Den Danske Strygekvartet forenes efter pausen i Franz Schuberts Strygekvintet i C-dur, skrevet i 1828, kun to måneder før komponistens død. Besætningen er usædvanlig, en strygekvartet med en ekstra cello. Selvom det er Schuberts eneste værk for denne besætning, er resultatet blevet én af hans fineste kompositioner overhovedet, og et absolut hovedværk i kammermusiklitteraturen. Tragisk er det derfor at Schubert aldrig selv hørte værket, der først blev opført i 1850

PROGRAM Alfvën: Som stjärnan uppå himmelen så klar  Werle: Sonetto 292  Poulenc: Un soir de Neige   Petersson: Deep in Europe  Nørgård: At tænde et lys   Heise: I den frysende morgen Morales: Parce mihi Domine Holmboe: Song at Sunset Werle: Sonetto Trentacinque Ring: Se, nu stiger solen af havets skød  Bemærk at der er unummererede pladser i Holmens Kirke, det anbefales derfor at komme i god tid! OM PROGRAMMET Mogens Dahl Kammerkor synger igen i år åbningskoncerten ved Copenhagen Light Festival. Koncerten er desuden et led i fejringen af 20-året for indvielsen af Mogens Dahl Koncertsal - og dermed også etableringen af Mogens Dahl Kammerkor, der hurtigt har markeret sig som ét af Nordens fremmeste vokalensembler.  Den svenske komponist Per Gunnar Petersson er aktuelt Composer in Residence ved Kammerkoret, og har skrevet flere værker til koret. Korsatsen, Deep in Europe, uropføres ved denne koncert.  Programmets to værker af den svenske komponist Lars-Johan Werle er korværker - med tekster af Petrarca - der veksler mellem det tonalt genkendelige og mere modernistiske (og teknisk udfordrende) i en ekspressivt kommunikerende stil.    Her i vinterens midte (få dage før Kyndelmisse) er en del af programmet centreret omkring netop vinteren, kulden, mørket og det lys, man længes efter:  Francis Poulencs Un Soir de Neige, lille kammerkantate for kor, er skrevet til Paul Éluard’s stærke tekster om vinter, der også ekkoer den eksistentielle vinter efter 1. Verdenskrig.  Per Nørgård, der døde i 2025, skrev også en stor mængde kormusik, men ved denne koncert opføres instrumentalværket At tænde lys i et arrangement for klarinet solo.  Harmonikaspilleren Mathias Heise, er en højt skattet samarbejdspartner for Mogens Dahl Kammerkor. Ved denne koncert optræder han også som komponist i værket I den frysende morgen for kor, mundharmonika og klarinet.  Vagn Holmboe efterlod sig en omfattende produktion af kormusik i en personlig og umiddelbar stil der af mange opfattes som særligt ”nordisk”, i Song at Sunset med tekst af Walt Whitman. Mogens Dahl Kammerkor har indspillet flere af Holmboes værker, og fejrer ved denne lejlighed den første release af flere..  Lyset påkaldes i den spanske renæssance komponist Christobal de Morales´ smukke og introverte Pace mihi Domine der tilføjer koncerten en tidløshed der samtidig peger mod nutiden ved mødet med  Mathias Heises akkompagnement. Et greb, saxofonisten Jan Gabarek tidligere har anvendt med stort held i mødet med tidlig musik. Herefter rundes koncerten af med en af de mest berømte danske salmer om dagens og lysets frembryden: Oluf Rings melodi til Jakob Knudsens udødelige tekst Se, nu stiger solen af havets skød.

PROGRAM Brahms: Cellosonate i e-mol Boismortier: Sonate for to celli Albeniz: Cuba & Sevilla – arr. For to celli *** Mendelssohn: Klavertrio op. 66 OM MUSIKKEN Johannes Brahms’ Cellosonate nr. 1 markerer på flere måder et vendepunkt for komponisten. Det er hans først sonate for to instrumenter (klaver og cello) der er bevaret, og samtidig lægger han en mere rebelsk side af sig selv væk. I Cellosonaten vedkender Brahms sig i høj grad sin gæld til store fortidige komponister som fx J.S. Bach, samtidig med at han i de tre satser anvender former og teknikker der var udbredte i barok og renæssance, fx fuga. I andensatsen er det desuden indflydelse fra Mozart og Schubert, der mærkes. Joseph Bodin de Boismortier var en særdeles produktiv barok-komponist, der imidlertid har været en relativt sjælden gæst på koncert-repertoiret i nyere tid. Ved denne koncert opføres en sonate for to celli, hvilket heller ikke er nogen gængs besætning. To celli får vi desuden at høre i et arrangement af to af satserne fra den spanske komponist Isaac Albéniz’ klaversuite Suite Española. Albéniz var selv klavervirtuos, komponist og dirigent, og i sine kompositioner inddrog han, især i klaverværkerne, spansk folkemusik. Mange af disse – ofte relativt korte – satser er blevet folkeeje, også udenfor Spanien. Den helt klassiske klavertrio afrunder denne aften med Mendelssohns Klavertrio nr. 2 opus 66. Mendelssohn skrev kun to klavertrioer, men begge regnes for højdepunkter, ikke kun i Mendelssohns produktion, men i kammermusikken i det hele taget. Flere af temaerne i denne trio danner basis for temaer i senere værker af Johannes Brahms.

KONCERTER 2. marts 2026 kl. 20.00 Albrecht Mayer, obo // Theo Plath, fagot // Fabian Müller, klaver Værker af: Francaix, Boutry, Poulenc, Saint-Saëns og Ravel 22. marts 2026 kl. 20.00 Barbara Hannigan, sopran // Belcea Quartet, strygekvartet Værker af: Webern, Mozart, Hindemith og Schönberg 13. april 2026 kl. 20.00 Jean Rondeau, cembalo Programmet offentliggøres senere 4. maj 2026 kl. 20.00 Pierre-Laurent Aimard, klaver Værker af: Beethoven, Knussen, Volkonsky og Ligeti PRAKTISK INFO Et partoutkort giver adgang til forårets fire kammerkoncerter! Ved køb af forsalgsbillet inden d. 5. januar, vælges en fast siddeplads ved alle koncerter. Ved køb af billet efter d. 5. januar, tildeles de bedste ledige pladser på købstidspunktet og du modtager senest indenfor 7 hverdage billetterne til de enkelte koncerter inkl. pladsreservation. De sendes til samme mailadresse som du har brugt ved købet. Evt. ønsker til pladsering kan anføres i købsprocessen. Har du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her

PROGRAM Françaix: Trio for obo, fagot og klaver Boutry: Interférences I for fagot og klaver Poulenc: Sonate for obo og klaver FP 185 *** Saint-Saëns: Sonate for fagot og klaver i G-dur op. 168 Ravel: Fra „Miroirs“ for Klavier: Nr. 2 Oiseaux tristes, Nr. 4: Alborada del gracioso Poulenc: Trio for obo, fagot og klaver OM PROGRAMMET Efter de fire jubilæumskoncerter i januar skydes forårssæsonens koncertrække i gang med et regulært stjernetræf når den legendariske solo-oboist ved Berliner Philharmonikerne, Albrecht Mayer spiller kammermusik sammen med den prisvindende tyske fagottist Theo Plath og stjernepianisten Fabian Müller. Kombinationen af obo, fagot og klaver er usædvanlig, men med slægtskab til den klassiske klavertrio for klaver, violin og cello. De to strygere erstattes af to instrumenter med dobbelt rørblad: Oboen og fagotten. To centrale værker for besætningen af Jean Francaix og Francis Poulenc indleder og afslutter aftenens program. Begge komponister valgte værkformen Trio med hhv. tre og fire satser. Disse to værker sammenstilles denne aften med en lille håndfuld værker der yderligere dukker ned i den franske klangkulturs elegante og raffinerede univers med musik fyldt af esprit, humor og melankoli. Poulencs Trio var et ungdomsværk og hans første større kammermusikalske værk, som så ofte hos komponisten med tydelig inspiration fra mange forskellige stilarter. I modsætning hertil er Jean Francaix’ Trio et alderdomsværk, skrevet i et neoklassisk tonesprog kun tre år før komponisten døde. Poulenc er repræsenteret med endnu et værk, Sonate for obo og klaver, hans sidste værk, skrevet kort før han døde. Også Camille Saint-Saëns Sonate for fagot og klaver er et sent værk, skrevet i dødsåret 1921, og med udpræget romantisk tonesprog. Den franske komponist Roger Boutry har blandt mange værker i et alsidigt repertoire gjort en stor indsats for fagotten. Boutry anså selv Interférences I for fagot og klaver for at være ét af sine mest inspirerede værker. Inspirationen fra Maurice Ravel er mærkbar hos mange franske komponister i det. 20. århundrede, hvorfor det er oplagt at programmet suppleres med to satser fra hans store klaversuite, Miroirs.

PROGRAM Webern: Fem satser for strygekvartet op. 5 Mozart: Strygekvartet nr. 19 K 465 ''Dissonans'' *** Hindemith: Melancholie, Op. 13 Arnold Schönberg: Strygekvartet nr. 2, op. 10 OM PROGRAMMET Enhver der beskæftiger sig blot en smule med klassisk musik vil kende navnet Barbara Hannigan. Hendes virke som sanger og dirigent (ofte på samme tid) sprænger ganske enkelt alle gængse kategoriseringer da hun synger stort al slags musik fra de seneste 300 år, dog med et særligt fokus på samtidens musik hvor hun har uropført mere end 80 værker, skrevet specielt til hende. Ved aftenens koncert er hun forenet med den fremtrædende strygekvartet, Belcea Quartet, i værker af de to modernistiske pionerer, Paul Hindemith og Arnold Schönberg. Strygekvartet nr. 2 af Schönberg er bemærkelsesværdig ikke kun grundet spændingerne mellem aftagende tonalitet og tiltagende atonalitet, men også ved at inddrage en sopranstemme i de to sidste satser. Uropførelsen blev en veritabel skandale. Paul Hindemith er i manges bevidsthed forbundet med såkaldt neobarok der kan virke kantet og utilnærmelig. Inden han vendte sig mod denne skrivemåde var hans musik i højere grad præget af ekspressionisme, hvilket Melancholie er et smukt eksempel på med sine næsten filmiske iscenesættelser af teksterne. Omtrent samtidig med at Schönberg fik sin strygekvartet nr. 2 uropført, skrev hans gode ven og elev Anton Webern sin første strygekvartet, Fem satser for strygekvartet op. 5. Her er udviklingen til koncentreret atonalitet fuldført. Disse tre modernistiske milepæle perspektiveres ved denne koncert af én af Mozarts sene strygekvartetter, tilegnet vennen og mentoren Joseph Haydn, der knæsætter strygekvartetten i den form, vi kender den i dag. Mozarts ”Dissonans” kvartet er tilmed et fint eksempel på hvordan også han afsøgte sin tids musikalske grænser, bl.a. i kraft af de usædvanlige sammenstød mellem stemmerne (dissonanser), der i begyndelse af førstesatsen indføres og opløses på overraskende måder.

PROGRAM Arvo Pärt: Passio Domini nostri Jesu Christi secundum Joannem (1982) SOLISTER Jesus: Steffen Bruun Pilatus: James Robinson OM PROGRAMMET Som optakt til Påsken opfører Mogens Dahl Kammerkor med solister og instrumentalister Arvo Pärts Johannespassion Palmesøndag i Holmens kirke Selve genren ”Passion” er uløseligt forbundet med Påsken, da en Passion er en musikalsk beretning om Jesu lidelse og død, i de fleste tilfælde med tekst taget fra ét af evangelierne. Genren har formodentlig sine rødder helt tilbage i sen-antikken og den tidlige middelalder, hvor musikken var den enstemmige gregorianske sang. Disse rødder vedkender Pärts Johannespassion (eller, som den rettelig hedder: Passio Domini nostri Jesu Christi secundum Joannem) tydeligvis også. Som i både de middelalderlige passionsspil og i de store passioner af Bach dramatiseres teksten i et vist omfang ved at både Jesus og Pilates synges af solister, medens den fortællende tekst formidles af ”evangelisten”, her dog ikke en solist, men en solokvartet. Koret har på klassisk vis rollen som menneskemængde, jødisk eller hedensk. Sangerne ledsages af en spartansk, nærmest nøgtern besætning på fire instrumenter (violin, cello, obo og fagot) samt orgel. Selve det musikalske sprog er langt fra barokkens Passionsmusik, som vi ellers kender det fra Bachs Matthäuspassion eller Johannespassion. Da Pärt skrev Passio i 1982, havde han forladt andre modernistiske avantgarde-kompositionsteknikker, og da han efter en længere pause med fordybelse i middelalderens og renæssancens musik igen begyndte at komponere, var det i en helt anden, enkel stil, præget af både minimalisme og kristen åndelighed. Stort set alle Pärts værker siden ca. 1976 er skrevet i denne stil, af Pärt selv kaldet ”tintinnabuli”; en kompositionsteknik, der kombinerer noget uhyre enkelt (ganske få toner, fx fra en treklang) med stram organisering af rytmer og toner til et meditativt, nærmest hypnotisk, udtryk. Resultatet har været en musikalsk produktion, der overskrider genrekonventioner og har sikret Pärt en helt enestående popularitet på tværs af generationer og grænser. Og som har vist sig at være et perfekt redskab for musik til kontemplation, fordybelse, eftertanke, fællesskab og indre ro. Johannespassion er, i al i sin strenge objektivitet, et af de smukkeste og mest bevægende af Pärts kirkelige værker.

PROGRAM Bach: Goldbergvariationer OM PROGRAMMET Kun få komponister i musikhistorien har været så produktive, nyskabende og alsidige som Johann Sebastian Bach. Samtidig er hans enorme produktion kendetegnet af et generelt særdeles højt niveau, der ind i mellem når en kompleksitet og musikalsk udtrykskraft, der næppe siden er overgået. Dette kan især opleves i nogle af hans kompositioner for et enkelt instrument, hvor Goldbergvariationerne indtager en særlig plads i kraft af ikke kun sit omfang, men af sin komplekse indre struktur. Værket består af 30 variationer over en smuk og inderlig lille Aria, der både indleder og afslutter værket. I de 30 variationer iklædes denne lille arie en række af tidens musikalske former, fx kanons, fugaer og forskellige barokdanse, der ordnet efter en formal arkitektur, der er ligeså sindrig og detaljemættet som en barokbygning, eller som renæssancens myldremalerier af Breugel eller Bosch. Man kan blive ved med at gå på opdagelse i musikken, der ofte er teknisk uhyre krævende og en prøvesten for enhver ambitiøs pianist. At opleve dem alle spillet samlet ved en koncert er en kraftpræstation, man ikke må snyde sig selv for, særligt ikke når de her spilles på cembalo, som værket oprindeligt er skrevet for.

PROGRAM Beethoven: Righini variationer Knussen: Variationer Beethoven: Fantasi op. 77 Volkonsky: Musica Stricta *** Beethoven: Bagateller op. 119 Ligeti: Musica Ricercata OM PROGRAMMET Aimards repertoire spænder fra Beethoven til samtidens musik, hvilket reflekteres i programmet for denne koncert, hvor tre sjældent hørte værker af Beethoven sættes op mod værker af tre modernistiske komponister, Oliver Knussen, Andrei Volkonsky og György Ligeti. De tre værker af Beethoven er eksempler på vigtige sider af hans kunstneriske virke, for det første arbejdet med genren Tema med variationer (som han ofte skulle vende tilbage til), for det andet hans legendariske evner som improvisator, da Fantasi opus 77 måske er det nærmeste vi kommer en nedskrift af én af hans improvisationer. Og endelig arbejdet med musikalske miniaturer i de 11 Bagateller opus 119. Knussens, Ligetis og Volkonskys værker kontrasterer på hver deres måde Beethovens værker, naturligvis mest tydeligt i forskelle i tonesprog, samtidig med at de udviser slægtskab i grundform og opbygning. Knussens stramt opbyggede værk præsenterer 12 variationer på lidt over 7 minutter, medens både Ligeti og Volkonsky har ladet sig inspirere af den barokke form ”ricercar” til deres værker. Hos Volkonsky iklædt 12 tonesproget, som var radikalt i Sovjet i 50’erne, og hos Ligeti som et værk med 11 satser (som Beethovens Bagateller) i en overvejende enkel stil, men naturligvis med en række elementer, der peger frem mod komponistens mere komplekse stil i senere værker.