Det er intet mindre end et scoop at det er lykkedes for Mogens Dahls Koncertsal at få Emerson Kvartetten til at komme til København i forbindelse med kvartettens afskedsturné.

Emerson Kvartetten har i mere end fire årtier hørt til blandt de ypperste kammermusikensembler i verden, og selvom de til næste år stopper som kvartet, kan man glæde sig over et væld af indspilninger der fastholder deres tekniske kunnen og musikalitet. Således har kvartetten indspillet samtlige strygekvartetter af Beethoven, Mendelssohn, Brahms, Bartok, Webern og Sjostakovitj, foruden en stor del af Haydns, Mozarts, Dvoraks og Schuberts kvartetter.

Når Emerson Kvartetten 12. marts træder frem i koncertsalen på Islands Brygge vil man kunne nyde Haydns Strygekvartet nr. 3 i G-dur, Mozarts Strygekvartet nr. 15 i d-mol og til sidst Beethovens Strygekvartet nr. 8 i e-mol. En enestående mulighed for at tage afsked med et absolut verdensnavn indenfor kammermusikken.

Den Danske Strygekvartet, der i 2022 havde 20 års jubilæum, har i årenes løb markeret sig som en kvartet med internationalt format. Det er blevet til en perlerække af roste optrædender og indspilninger, og kvartetten er blevet belønnnet med en lang række priser. Turnevirksomheden er omfattende og den musikalske nysgerrighed stor. I 2014 udgav de en CD med traditionel skandinavisk folkemusik, og i disse år samarbejder de med selskabet ECM om en udgivelsesrække hvor forbindelserne mellem J.S. Bachs fugaer og senere store mestres strygekvartetter udforskes.

Ved denne koncert spiller Den Danske Strygekvartet værker udvalgt blandt kernerepertoiret for strygekvartet, suppleret med et mere sjældent opført værk af Benjamin Britten. Aftenens program vil rumme Josef Haydns Strygekvartet nr. 3 i g-mol, Strygekvartet nr. 7 af Dmitrij Sjostakovitj og Benjamin Brittens ”3 Divertimenti. Efter pausen spilles Schuberts monumentale Strygekvartet nr. 13, ”Rosamunde.”

Vægten er lagt på musik fra det 20. århundrede til koncerten med de to norske stjernemusikere Amalie Stalheim (cello) og Christian Ihle Hadland (klaver). Samtidig er variationen i udtryk stor, fra det neoklassiske hos Igor Stravinskij i ”Suite Italienne” til det minimalistisk punktmusikalske i Anton Weberns ”Drei Kleine Stücke op. 11”. Fra det næsten impressionistiske – med folkemusikalske strejf – i Janáceks ”Pohadka” (”Eventyr”) til Poulencs ”Sonate for cello og klaver”, der – som meget andet af Poulencs musik – er svær at sætte i bås.

Amalie Stalheim og Christian Ihle Hadland er begge særdeles anerkendte musikere, der hver især har samarbejdet med en lang række orkestre og dirigenter, og som nu her i Mogens Dahl Koncertsal kan opleves i dette spændende og alsidige program.

Fotos: Nikolaj Lund

Det kan næppe være mere passende at Mogens Dahl Kammerkor afholder åbningskoncerten på Copenhagen Light Festival netop Midvinter, 3. februar, dagen efter Kyndelmisse, som netop kommer af det latinske ord for Lysmesse.

Til denne særlige koncert har koret sammensat et program hvor de rene korsatser møder digtoplæsning af Jacob Holtze, og hvor koret i ét af værkerne akkompagneres af Jacob Lorentzen på orgel og i et andet synger sammen med mundharpenisten Mathias Heise i ét af hans egne værker – komponeret til lejligheden.

I flere af a capella værkerme spiller lyset ganske naturligt en hovedrolle, som f. eks. i Monteversis madrigaler og ikke mindst Edward Elgars ”Lux Aeterna” (Det Evige Lys).

I andre satser er lyset mere et delelement som f. eks. hos den senromantiske engelske komponist Charles Stanford og den svenske komponist Sven-David Sandström. Evighedshåbets lys er repræsenteret af den spanske renæssancekomponist Cristobal de Morales medens den mere løsslupne forårsfornemmelse skildres i motetter af den italienske komponist Monteverdi.

De rene korsatser møder oplæsning, akkompagnement af orgel og klaver og sidst men ikke mindst blander de sig med mundharmonikaens fantastiske klangunivers.

År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder publikum en på samme tid moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.

Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.

”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”

Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017

År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.

Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.

”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017

År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.

Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.

”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017

Casals Kvartetten blev grundlagt i 1997 og er Spaniens første strygekvartet med stor international gennemslagskraft. De har fejret triumfer i Wigmore, Carnegie Hall, Concertgebouw og på en lang række andre af de største brændpunkter for klassisk musik. Med til for alvor at sparke karrieren i gang var førsteprisen ved Londons internationale strygekvar­tetkonkurrence i 2000. Kvartettens medlemmer er bosat i Barcelona, men er ofte i Köln, hvor de er Quartet in Residence på Hoch-schule für Musik und Tanz’.

Kvartetten har en imponerende diskografi med pladeselskabet Hamonia Mundi bag sig. De spænder og et meget alsidigt repertoire fra de mindre kendte spanske komponister som Arriaga og Toldrá og til de helt store klassikere Mozart, Haydn, Schubert og Brahms, men også til nyere musik som fx Shostakovich.

Kvartetten består af: Abel Tomàs (violin), Vera Martínez (violin), Jonathan Brown (bratch) & Arnau Tomàs (cello)

Foto: David Ruano

Richard Goode er blevet hyldet for sit musikerskab der indeholder en fantastisk følelsesmæssig kraft, dybde og udtryksfuldhed og er kendt og anerkendt verden over som en af de førende fortolker af det klassiske og romantiske repertoire. Goode er en musiker uden sidestykke og optræder jævnligt på de største scener og festivaler i både Europa og USA både som solist og med de fineste orkestre i verden. The Daily Telegraph udtrykte det på følgende fine måde: ”Der findes brillante unge pianister og der findes de gamle kloge ”fugle”, som viser deres visdom helt naturligt i alt hvad de gør – uden at gøre væsen af sig eller fremhæve særlige detaljer. Goode er af den sidstnævnte type”.

Glæd jer til en Beethoven-aften i særklasse!

Foto: Steve Riskind

MOGENS DAHL KAMMERKOR
Klassisk kor med faste arbejdsgange og gennemprøvede koncepter? Tænk om igen. Mogens Dahl Kammerkor er et unikt internationalt korprojekt, som både kunstnerisk og organisatorisk bryder med det vante. Dirigenten Mogens Dahl har stræbt efter at skabe et fleksibelt ensemble, der tør og kan træde nye stier i vokalmusikkens verden. En pool af o. 40 unge sangere fra nær og fjern danner rygraden i koret, som lige fra begyndelsen i 2005 har vakt stor opsigt med sine nyskabende koncert-, festival- og cd-projekter. Samarbejdspartnere som blandt andre Orchestra of the Age of Enlightenment, Brooklyn Rider og Athelas Sinfonietta vidner om ensemblets kunstneriske spændvidde og internationale udsyn. Med afsæt i den nordiske a cappella tradition har Mogens Dahl Kammerkor søgt at sprænge de gængse repertoiremæssige grænser for klassisk vokalmusik. Hvorfor elsker Nordens førende komponister at skrive ny musik for ensemblet? En grund kan være, at koret på sine internationale turneer til bl.a. Berlin, Halle, Stockholm, Bergen, Reykjavik, Tallinn og Riga har kunnet demonstrere sit delikate greb om nutidig vokalkunst. For eksempel uropførte Mogens Dahl Kammerkor Nordic Mass af Sven-David Sandström på Festspillene i Bergen i 2014, i 2015 var det verdenspremieren på samme komponists ’The Passion of St. John’ i Konzerthaus Berlin. Og senest i 2021 uropførte vi det sidste værk fra hans hånd ‘Sonnets of Darkness and Love’. Et værk skrevet og dedikeret til koret og Nils Landgren, der var både vokal- og trombonesolist i værket. Men der er vel ikke noget publikum til den klassiske kormusik i dag? Her kan koret skyde endnu en fordom ned: Mogens Dahl Kammerkor, der i international sammenhæng har samarbejdet med Anna Netrebko, har flere og flere entusiastiske følgere fra hele verden med sin omfattende tilstedeværelse på digitale medier. Herhjemme har koret også Kongehusets bevågenhed og medvirkede ved Dronningens officielle besøg i Zagreb, Kroatien. Fremtidige projekter tæller spændende internationale turneer, ligesom flere cd-udgivelser er på vej

MOGENS DAHL,  DIRIGENT

Mogens Dahl er dirigent og grundlægger af Mogens Dahl Kammerkor, som han har udviklet til at være et af Skandinaviens førende vokalensembler i dag. Han er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut i Århus og fra Det Jyske Musikkonservatorium suppleret med studier hos blandt andre Eric Ericson og Jorma Panula og han har være lektor en årrække ved konservatoriet i Aarhus og på Aalborg Universitet. Fra 1991 til 2003 var han syngemester på Den Jyske Opera. En lang række af Mogens Dahls banebrydende projekter er baseret på nyskrevne værker, dedikeret til Mogens Dahl og Kammerkoret af bl.a. førende komponister i Skandinavien. Mogens Dahls visionære arbejde med nordisk vokalmusik har ført til opsigtsvækkende samarbejder med komponister og musikere på tværs af vante genreskel. For fjerde år i træk dirigerede Mogens Dahl i 2018 det London[1]ensemblet Orchestra of the Age of Enlightenment i forbindelse med Mogens Dahl Kammerkors årlige Messias-koncerter i Holmens Kirke, København. I foråret 2019 dirigerede har kammerkoret i en succesfuld turne til de Baltiske lande med Brahms’ Requiem

SØREN JOHANNSEN, ORGANIST

Søren Johannsen tog organisteksamen i 1992 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Året efter blev han optaget i solistklassen sammesteds og havde sin debutkoncert i Helligåndskirken, København i 1995. Med det klassiske orgelrepertoire har Søren Johannsen givet en lang række koncerter i Danmark og i udlandet. Han har bl.a. opført J. S. Bachs samlede orgelværker fire gange i koncertrækker. Han blev i 2003 ansat som organist ved Frederiksberg Slotskirke i 2007 som organist i Christians Kirke i København.

Foto: Mads Dobel

Den kun 20-årige violinist, Johan Dalene gør spiller allerede en betydelig rolle på den internationale scene, hvor han optræder med førende orkestre og i kammermusikalske konstellationer i alle de væsentligste koncerthuse i hjemlandet Sverige og i udlandet. Han har en forfriskende, ærlig musikalitet og en særlig evne til at interagere med musikere og publikummer overalt. Dette har givet ham mange beundrere og ikke mindst den prestigiøse Norwegian Soloist Prize og førstepladsen i Carl Nielsen konkurrence begge i 2019. Senest er Dalene blevet udnævnt til European Concert Hall Organisations ”Rising Star” i 2021-22 og BBC New Generations Artist i 2019-21. Vi havde fornøjelsen af at kunne præsentere Dalene på vores COLLAGE FESTIVAL i oktober 2021 og har glædet os til at kunne få ham på plakaten igen.

Denne aften optræder han med en kending her i Mogens Dahl Koncertsal, som dels var med på samme COLLAGE FESTIVAL, men som også har optrådt her med Andreas Brantelid flere gange i vores tidligere sæsoner. Christian Ihle Hadland er en af de mest efterspurgte pianister og akkompagnatører i sin generation. Han debuterede allerede som professionel i 2015 og har samme fine portefølje af priser og udnævnelser, som hans medmusikant denne aften og har ligeledes optrådt med alle de store orkestre verden rundt. I 2023 er han på den største af alle scener, nemlig Carnegie Hall med selvsamme Johan Dalene. Foruden sit musikervirke er Hadland kunstnerisk leder af Stavanger Internationale Kammermusik Festival.

Foto: Mats Bäcker & Nikolaj Lund

Sitkovetsky Trio har allerede på få år siden 2014 etableret sig som en helt enestående klavertrio med sensationelle optrædener i de førende koncertsale rundt om i verden. Deres tankevækkende og engagerede tilgang har givet ensemblet kritikerros og invitationer til blandt mange andre Amsterdam Concertgebouw, Frankfurt Alte Oper, Palais des Beaux Arts, Musée du Louvre, l’Auditori Barcelona, ​​Wigmore Hall og Lincoln Center New York for blot at nævne nogle få. Og nu er vi stolte over at få dem på besøg i Mogens Dahl Koncertsal.

Programmet for aftenens koncert åbner med spændende ny musik af den spektakulære komponist Sam Perkin – ja titlen ”Freakshow” siger i virkeligheden ret meget om musikken. Desuden har trioen Ravel, Beethoven og sidst men absolut ikke mindst Shostakovich på programmet.

Alexander Sitkovetsky (violin), Wu Qian (klaver) Isang Enders (cello)

Foto: Cal Vincy

Med denne koncert præsenterer Mogens Dahl Kammerkor et program, hvor hengivelsen til Hjertets Dronning – den himmelske såvel som de mere jordiske – løber som en dyb understrøm af længsel og inderlighed gennem hele koncerten. Et udvalg af skønt klingende, både storladne og elegant svungne værker, der i sit udvalg af tekst og musik bygger bro over 1000 års kultur og kærlighedsdigtning.

Koncerten åbner med den ultimative hyldest til Jomfru Maria, Himlens dronning. Den gribende middelalderhymne, Salve Regina, som siden 1200-tallet har været munkenes både sødmefulde og indtrængende anråbelse om den himmelske dronningemoders omsorg i denne tåredal, som er vores jordiske liv.  Her i en gudesmuk fortolkning for firestemmigt kor i værket: Triptyque Marial af den franske komponist César Geoffray.

Mens munkene anråbte himmeldronningen, skrev en anonym nonne anderledes menneskeligt jordnært om tilværelsens fortrædeligheder. An Anonymous Nun’s Prayer er en ældre nonnes bøn, fundet i 1610 bag på indgangsdøren til en engelsk kirke, og sat i musik tilegnet Mogens Dahl Kammerkor af de to komponister Sven-David Sandström og Per Gunnar Petterson. Her er ingen store anråbelser. Den ældre nonne orker ikke længere at pakke sine ord ind for Gud. Hun beder om hans hjælp til at undgå at blive en nævenyttig, bedrevidende, bitter gammel kone, som ikke kan holde mund og som glemmer at tænke sig om. ”Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være helgen – nogle af dem er svære at holde ud…”

Med de tre sange af Claude Debussy – hans eneste værk for a capella kor – er vi tilbage i den mere højstemte dyrkelse af kvinden. Det maskuline blik… Værket baserer sig på tekster af middelalderdigteren Charles, hertug af ​​Orléans og griber også stilistisk tilbage til renæssancens musikalske former og tonesprog. ”Dieu qu’il la fait bon regarder”: ”Gud, hvor er det godt at se hende!”, udbryder digteren spontant. Sangene fejrer glæden ved at holde sig varme (sammen) i sengen, og fjernt fra vinterens kulde.

I Petrarcas sonetter i 1300-tallet tog den vestlige litteratur måske det første væsentlige skridt i retning af en moderne kærlighedsdigtning. Og er måske aldrig blevet overgået siden. Lars Johan Werles kongeniale tolkning hensætter os med det samme til et indre landskab hvor ensomhed og brændende inderlighed mødes på hjertets vildveje: ”Ensom og tankefuld træder jeg langs de øde kyster, og måler dem med langsomme, dvælende skridt (…) bjerge og sletter, floder og skove kender gløden i mit liv, det liv som er skjult for alle andre. Men hvor barske og vilde veje, jeg end finder, følger mig altid kærligheden, altid taler den med mig, og jeg med den.”

Claudio Monteverdis store Sestina ”Lagrime d’amante al sepolcro dell’amata” (”En elskers tårer ved sine elskedes grav) er fra hans sjette madrigalbog, udgivet i Venedig i 1614. Både digt og musik blev skrevet til minde om Caterina Martinelli, en ung sangerinde, som døde alt for tidligt. Det er et uforglemmeligt stykke, som afsøger og udfolder en verden af ​​tab, smerte og fortrydelse gennem musikalske virkemidler, der med Monteverdis musik for første gang for alvor satte sig igennem i den vestlige musik. Intense skift mellem spænding og opløsning, kromatiske passager, heftige ramaskrig, forpustede pauser. Hele det menneskelige følelseslivs vokabularium blev her til musik.

Foto: Uffe Weng

Programmet for aftenens koncert er meget alsidigt og vidtfavnende fra norske folketoner til romantiske klavermastodonter. Glæd dig til at opleve 2 musikere i et program sammensat helt specielt til denne aften i Mogens Dahl Koncertsal.

Norske Tine Thing Helseth har siden sin karrieres begyndelse forsvaret trompetrepertoiret og har modtaget den største kritikerros for sin sjælfulde, lyriske lyd og samarbejdstilgang til musikskabelse. Helseth er en kunstner, der udfordrer genrens grænser ud fra en intenst kreativ, fordomsfri filosofi. Hendes stadigt voksende repertoire spænder helt fra det klassiske repertoire til nutidige værker.

Vi stiftede her i Mogens Dahl Koncertsal et meget behageligt bekendtskab med Tine under vores COLLAGE FESTIVAL i oktober 2021. Også her fik vi hendes alsidighed at høre, da hun både spillede Joseph Haydns og Bent Sørensens trompetkoncerter og desuden var vokalsolist på et jazzet repertoire senere på samme aften. Glæd jer til en musiker i en klasse helt for sig selv.

Marianna Shirinyan, armensk-dansk pianist har vundet flere priser, blandt andet modtog hun som den første DR’s nye klassiske kunstnerpris, P2 Prisen i oktober 2010. Marianna har siden 2015 været ansat som professor i klaver ved Norges Musikkhøgskole i Oslo. Sideløbende hermed har hun været løst tilknyttet Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og er netop udnævnt til gæsteprofessor.

Foto: Nikolaj Lund & Anna Julia Granberg

Schumann Kvartetten er nået til et stadium, hvor alt er muligt, fordi den har givet afkald på sikkerhed og faste aftaler. Det har også konsekvenser for publikum, der fra den ene koncert til den anden skal være forberedt på alle nye oplevelser af samme værk: “Et værk udvikler sig virkelig kun i en liveoptræden,” siger kvartetten. “Det er ‘den ægte vare’, for vi ved aldrig selv, hvad der kommer til at ske. På scenen forsvinder alle forstillelser, og du bliver automatisk helt ærlig over for dig selv. Derefter kan du knytte et bånd med publikum og kommunikere med publikum gennem musikken”.

Et særligt højdepunkt i 21/22 sæsonen vil være de fire koncerter på Wigmore Hall London, hvor kvartetten er ‘Quartet in Residence’ i denne sæson. Derudover er kvartetten tilbage på turné i USA efter en tvungen pause. De gæster Strygekvartetten Biennalen i Amsterdam, Slesvig-Holstein
musikfestival og MDR Musiksommer samt i Berlin, Schwetzingen, Frankfurt, Köln og Dortmund og vi er stolte af at de også lægger vejen forbi Mogens Dahl Koncertsal.

Kvartetten består af: Erik Schumann (violin), Ken Schumann (violin), Veit Hertenstein (bratch) og Mark Schumann (cello)

På denne aftens anden halvdel er kvartetten flankeret af pianist Fabian Müller. Müller har i løbet af de seneste sæsoner virkelig etableret sig som en af de mest bemærkelsesværdige tyske pianister i sin generation. Han vakte stor opsigt ved den internationale ARD-musikkonkurrence i München 2017, hvor han ikke kun vandt 2. pladsen på den samlede rangliste, men blev belønnet med ikke mindre end fire ekstra priser: publikumsprisen, Brothers Busch-prisen, specialprisen Genuine-Classics samt Henle Urtext-prisen.

Udover sine projekter som solist er Fabian Müller også intensivt dedikeret til kammermusik. Hans partnere på dette område omfatter kunstnere som Albrecht Mayer, Julian Bliss, Sarah Christian, Niklas Liepe, Daniel Müller-Schott, Maximilian Hornung, Aris Quartett, Vision String Quartet og altså som ved aftenens koncert; Schumann Kvartetten. Desuden er han kunstnerisk leder af kammermusikserien Bonner Zwischentöne, som blev initieret af ham.

Foto: Harald Hoffmann & Neda Navaee

Brahms’ tyske Requiem er almindelig kendt som et værk for kor og orkester, men komponisten arrangerede også selv sit Requiem i en udgave for firhændigt klaver – versionen var en julegave til hans nære veninde og livslange muse, Clara Schumann. Og hvor det tidligere har været populært at opføre orkesterversionen af værket med dens næsten opulente tyngde, har der navnlig inden for de seneste ca. ti år blandt fremtrædende kammerkor på den internationale scene bredt sig en interesse for at præsentere værket i den mere intime og kammermusikalske opstilling. Det er på en måde et helt andet værk, der her møder publikum. Besætningen med blot to pianister, to solister og kammerkor åbenbarer et rigt facetteret mesterværk. Når det lykkes, står Brahms’ geniale behandling af korstemmerne frem med kontrapunktisk klarhed og præcision, en rig harmonik og tekstformidling og ikke mindst en elegant kalibreret klangskønhed. Værket tåler at blive vist frem, renset og afklædt med koret og ordet i centrum, og man mærker en komponist, der åbenlyst står i lykkelig gæld til forgængere som J. S. Bach og Mendelssohn.

Koncerten optages af DR P2 til udsendelse senere på foråret. Følg med på vores Facebook for yderligere info.

Foruden Mogens Dahl Kammerkor medvirker to solister MARIA DEMÉRUS (sopran) er uddannet på bl.a. Stockholm Operaakademi. Som operasanger har hun vakt opsigt for sine fortolkninger af krævende sopranpartier som Gilda i Rigoletto på Den Skånske Opera, Adina i The Love Drink på Folkoperan & Sandrina i La Finta Giardiniera på Drottningholms Slotsteater. I de senere år har Maria også specialiseret sig i det klassiske koncert- og kirkerepertoire, og er nu en af Sveriges mest hyrede koncert- & oratoriesolister, med en bred vifte af repertoire fra barokken til de romantiske & nutidige værker.

DAVID WIJKMAN (baryton). Davids musikalske bane begyndte allerede som ung dreng i Adolf Fredriks musikskole i Stockholm. David har siden hen studeret ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på operaskolen i Weimar. Han har sunget roller som Papageno i Tryllefløjten, Figaro i Figaros Bryllup og Nick Shadow i Rake’s Progress på scener både i Skandinavien og internationalt. Som oratoriesolist har David været flittigt brugt i de fleste store oratorier og har to gange sunget solopartiet i Faurés Requiem sammen med Mogens Dahl Kammerkor.

Ved aftenens koncert præsenteres Brahms’ firhændige klaver-version i et nyt arrangement af Phillip Moll bestilt og uropført af Rundfunkchor Berlin i 2016. De virtuose klaverstemmer er lagt i hænderne på to førende danske pianister i den yngre generation, Rikke Sandberg og Tanja Zapolski.

Medvirkende:

Mogens Dahl Kammerkor
Tanja Zapolski og Rikke Sandberg, piano
Maria Demérus, sopran
David Wijkman, baryton
Mogens Dahl, dirigent

Denne fantastiske duo mødte vi senest ved COLLAGE FESTIVAL 2021, hvor de havde sammensat et dansk-norske program var en del af temaet for festivalen. Mogens Dahl var hurtig til at ønske duoen tilbage, så endnu flere kan opleve de to sammen. Denne gang er der også det nordiske på programmet, men den samlende tematiske tråd er årstallet 1915 som er det år hvor alle værker er komponeret. Hvad verdenssituationen har haft af betydning for komponisterne, kan vi blive klogere på denne aften.

Duoen Brantelid-Hadland er en forening af to af tidens mest eftertragtede og fantasifulde skandinaviske musikere.

Den danske cellist Andreas Brantelid debuterede som solist som 14-årig, hvor han optrådte med Edward Elgars Cellokoncert i sin hjemby København med Det Kongelige Kapel. Han fortsatte med at lave en perlerække af roste indspilninger for EMI og BIS og optræder både solo og som koncertsolist med orkestre rundt om i verden.

Christian Ihle Hadland, en tidligere BBC New Generation Artist er Brantelids partner i duoen. Han blev født i Stavanger i Norge i 1983 og har skabt sig et navn som en sand troldmand ved klaveret med et karakteristisk touch og en sult efter repertoire af alle slags. Han har givet koncertoptrædener på BBC Proms, samarbejdet med nogle af de mest højt profilerede kunstnere i vores tid, herunder Renée Fleming, og er en hyppig gæst solist i Wigmore Hall i London.

Duoen Brantelid-Hadland har optrådt i hele Skandinavien med bemærkelsesværdige koncerter i Mogens Dahl Koncertsal i København og på Hindsgavl, Bergen og Dresden Festivallerne. Koncerter, der er udsendt på alle de store nordiske og tyske radiostationer samt på BBC.

Foto: Marios Taramides & Kim Laland

Brahms’ kormusik har gennem hele Mogens Dahl Kammerkors levetid haft en ganske særlig betydning. Da det professionelle vokalensemble blev grundlagt i 2005, havde vi, som det første, en ambition om at levendegøre en livslang kærlighedsaffære med Brahms’ kormusik. Mogens Dahl Kammerkors fortolkning af Brahms’ Liebeslieder udkom på cd helt tilbage i 2007.

Nu mange år senere er kærlighedsaffæren lige stærk og Brahms’ kormusik er igen en hjørnesten i korets aktiviteter. Koncerten her er sammensat med vekslende indslag for henholdsvis kor a cappella, klaverværker samt værker for kor og klaver.

Klaveret ved denne koncert er i kyndige hænder på Den Danske Klaverduo, som består af de to koncertpianister Tanja Zapolski og Rikke Sandberg. Hver for sig har de igennem de sidste årtier etableret sig som 2 af de mest eftertragtede pianister i norden, både solistisk og kammermusikalsk. De har optrådt over det meste af Europa, USA og Asien og modtaget et utroligt antal prestigefyldte priser og hædersbevisninger.  Duoen mødtes som ganske unge privatelever af samme lærer, årene inden de startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og har siden spillet sammen, når lejligheden bød sig. Deres nære og langvarige forhold gør dem symbiotiske og legende i deres musikalske tilgang til repertoiret for 2 klaverer og 4 hænder.

Medvirkende:

Mogens Dahl Kammerkor
Tanja Zapolski og Rikke Sandberg, piano
Mogens Dahl, dirigent

Foto: Ole Christiansen

Er der et dansk ensemble, vi har fulgt nøje i Mogens Dahl Koncertsal, må man pege på det elegante og succesfulde Trio con Brio Copenhagen. De optrådte første gang i Mogens Dahl Koncertsal helt tilbage i 2006.

De to koreansk-fødte søstre og danske Jens Elvekjær, der mødte hinanden i Wien, har magtet at gøre både individuel karriere og vække international opsigt som ensemble. De er blevet mødt af priser og lovord over hele verden. ’One of the greatest performances of chamber music I’ve ever encountered’, skrev de for eksempel i American Record Guide.

Programmet ved denne koncert har de mastodontiske klavertrioer af henholdsvis Beethoven og Tjajkovskij på programmet. Værker vi elsker at præsentere og længes efter at genhøre – ikke mindst i så fornem fortolkning som hos Trio con Brio Copenhagen. Indimellem disse kolosser finder vi en uropførelse af Poul Ruders værk: “PIANO TRIO” i tre satser. Værket er skrevet og dedikeret til Trio con Brio i 2020 og uropføres altså ved denne koncert.

Foto: Nikolaj Lund

Vi har på baggrund af en aflysning fra Orchestra of the Age of Enlightenment, som igen i år skulle have været vores orkester på koncerterne, sammenholdt med den aktuelle pandemisituation vi har i Danmark og de seneste udmeldinger fra sundhedsmyndighederne, besluttet at aflyse dette års Messias koncerter d. 10. og 11. december.

Skulle du allerede have købt billet, vil du naturligvis få dit køb refunderet. Billetlugen henvender sig direkte til alle billetkøbere.

Vi håber naturligvis at kunne vende tilbage med nye koncerter snarest og ikke mindst med den gode december tradition sammen med vores engelske venner.  

Det ville i 2021 have været 13. gang Mogens Dahl dirigerede et sprødt barokorkester, internationale stjernesolister og sit eget toptrimmede, professionelle kammerkor. Vi glæder os til at kunne genoptage den gode december tradition igen når verden er normal.

 Se og lyt til optagelse af Messias koncert fra 2018 her

Anmeldelser:
”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage…”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017

Vi har på baggrund af en aflysning fra Orchestra of the Age of Enlightenment, som igen i år skulle have været vores orkester på koncerterne, sammenholdt med den aktuelle pandemisituation vi har i Danmark og de seneste udmeldinger fra sundhedsmyndighederne, besluttet at aflyse dette års Messias koncerter d. 10. og 11. december.

Skulle du allerede have købt billet, vil du naturligvis få dit køb refunderet. Billetlugen henvender sig direkte til alle billetkøbere.

Vi håber naturligvis at kunne vende tilbage med nye koncerter snarest og ikke mindst med den gode december tradition sammen med vores engelske venner.  

Det ville i 2021 have været 13. gang Mogens Dahl dirigerede et sprødt barokorkester, internationale stjernesolister og sit eget toptrimmede, professionelle kammerkor. Vi glæder os til at kunne genoptage den gode december tradition igen når verden er normal.

 Se og lyt til optagelse af Messias koncert fra 2018 her

Anmeldelser:
”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage…”
Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017

MUSIKKEN:

En af Bachs mest omfangsrige og fascinerende motetter anslår temaet for denne allehelgenskoncert: Et håb på trods af livets endelighed. ’Jesu, Meine Freunde’ af Johann Franck personificerer dette håb i Jesus, og Bach væver genialt Johann Crügers koralmelodi ind i et værk, hvor salmens seks vers belyses af ord fra Paulus’ brev til Romerne. Klimaks er sjettesatsens femstemmige dobbeltfuga, hvor Paulus forsikrer os om, at vi mennesker er mere end kød og blod.

Renæssancens stærkt polyfone musik, hvor korets stemmer ’taler i munden på hinanden’ resulterer i en fascinerende og uendelig smuk samklang, der løfter sig mod himlen. Men kan man nu helt høre, om der bliver sunget ’kyrie’ eller ’qui tollis’ når seks stemmer glider ind og ud af hinanden – stiger og falder på egen hånd – i musikalsk leg?

Den diskussion blev flere gange rejst af kritiske røster i den katolske kirkes ledelse; man bebrejdede komponisterne, at de skjule bibelens ord bag alt for fyldig musik.

Det fortælles, at denne debat danner baggrund for Palestrinas berømte messe til Pave Marcelli. Den skulle ganske enkelt være komponeret for at ’redde Palestrinas polyfoni’.

Om historien er sand, ved vi ikke. Men vi kan konstatere, at Palestrina i dette værk viser sit sande mesterskab ved at benytte de avancerede kontrapunktiske teknikker i en fremsynet kombination med mere moderne, homofone passager. Kyrie eleison (Herre forbarm dig) lægger ud med den velkendte og ubegribeligt smukke polyfoni, men læg mærke til hvordan der allerede i næste sats – Gloria (Ære være) – sættes an med udstrakt brug af homofone passager, hvor stemmerne ’følges ad’.

Berliner Messe er skrevet på bestilling af Deutscher Katholikentag, en festival, som afholdes hvert andet år. I 1990 afholdtes festivalen i Berlin.

Det havde selvfølgelig været planlagt i flere år, men byens forhadte mur var uventet faldet i vinteren forud. Oveni Berliner Messens religiøse sigte er værket blevet et stærkt symbol på overvindelsen af splittelse og grænsedragning i denne verden og dermed et håbets tegn i mere end én forstand.

Betegnelsen messe i forbindelse med en komposition betyder oftest en udsættelse af de fem ordinarieled, Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei, som normalt indgår i fejringen af den Romersk-Katolske messe-gudstjeneste, men Pärts messe skiller sig ud: I 1990 foregik festivalen i pinsen, og derfor har han valgt at supplere med tre tekster, der udelukkende hører til Pinsedag.

PROGRAMNOTER FINDES PÅ: COLLAGEFESTIVAL.DK

GODT AT VIDE

18.00 Venue åbner
19.00 Dørene åbner til koncertsalen
19.30 Afslutningskoncert med Leif Ove Andsnes og norske talenter
22.00 Afterparty

Under dit besøg på COLLAGE FESTIVAL er det selvfølgelig muligt at nyde mad og drikke af samme høje kvalitet som programmet på scenen. Maden vil være lavet af lækre råvarer med fokus på at stille din sult mellem koncerterne. I baren vil der være alt lige fra øl til rødvin og flotte drinks.

Bemærk at alle tider er foreløbige og der kan forekomme justeringer.

PROGRAMOTER FINDES PÅ: COLLAGEFESTIVAL.DK

GODT AT VIDE

13.30 Venue åbner
14.30 Dørene åbner til koncertsalen
15.00 Koncert med Andreas Brantelid og Christian Ihle Hadland
16.15 Talk: En samtale om talentudvikling
17.15 Koncertperformance med Kind of Opera og Amalie Stalheim (cello)

Under dit besøg på COLLAGE FESTIVAL er det selvfølgelig muligt at nyde mad og drikke af samme høje kvalitet som programmet på scenen. Maden vil være lavet af lækre råvarer med fokus på at stille din sult mellem koncerterne. I baren vil der være alt lige fra øl til rødvin og flotte drinks.

Bemærk at alle tider er foreløbige og der kan forekomme justeringer.

PROGRAMNOTER FINDES PÅ: COLLAGEFESTIVAL.DK

GODT AT VIDE

10.45 Dørene åbner, bobler serveres
11.00 Bach Kantate nr. 131
11.30 Brunchen serveres
12.30 Talk med Finn Skårderud

Bemærk at alle tider er foreløbige og der kan forekomme justeringer.

PROGRAMNOTER FINDES PÅ: COLLAGEFESTIVAL.DK

GODT AT VIDE:

PROGRAMNOTER FINDES PÅ COLLAGEFESTIVAL.DK

GODT AT VIDE

13.30 Venue åbner
14.00 Talk: “Mød Bent Sørensen”
14.30 Koncert med Katrine Gislinge, Andreas Brantelid og Christian Ihle Hadland
15.45 Talk: “Hvor går grænsen”
16.45 Koncert med tidligere medlemmer af talentprogrammet Crescendo

Under dit besøg på COLLAGE FESTIVAL er det selvfølgelig muligt at nyde mad og drikke af samme høje kvalitet som programmet på scenen. Maden vil være lavet af lækre råvarer med fokus på at stille din sult mellem koncerterne. I baren vil der være alt lige fra øl til rødvin og flotte drinks.

Bemærk at alle tider er foreløbige og der kan forekomme justeringer.

PROGRAMNOTER FINDES PÅ COLLAGE FESTIVAL.DK

GODT AT VIDE:

18.00 Venue åbner
19.00 Dørene åbner til koncertsalen
19.30 Åbningskoncert
21.30 Late Night Concert

Under dit besøg på COLLAGE FESTIVAL er det selvfølgelig muligt at nyde mad og drikke af samme høje kvalitet som programmet på scenen. Maden vil være lavet af lækre råvarer med fokus på at stille din sult mellem koncerterne. I baren vil der være alt lige fra øl til rødvin og flotte drinks.

Bemærk at alle tider er foreløbige og der kan forekomme justeringer.

MUSIKKEN:

Ved dette års Golden Days Festival præsenterer Mogens Dahl Kammerkor sammen med den verdenskendte jazzbasunist Nils Landgren et program viet til mørkets lidenskab ved bevidsthedens og civilisationens grænse. En musik født ud af den vanvittige kraft fra dybet, når kærligheden svigter, og man står tilbage – forsmået og forladt.

Det gamle Grækenland var ikke bare sund fornuft, demokrati og rene linjer. Den store tyske filosof Nietzsche var inspireret af Antikkens mørke, dens vilde side – raseriet, lidenskaben, selvforglemmelsen, det dyriske begær, som han fandt i dyrkelsen af Dionysos, guden for drukkenskab, dans og poesi. Samtidig så han denne mørke underside i den græske kultur som det, der gav dybden og skønheden til den velordnede, klassiske kunst.

Koncertens hovedværk er uropførelsen af den svenske komponist Sven-David Sandströms sidste værk inden sin død i sommeren 2019: Sonnets of Darkness and Love. Værket er komponeret og dedikeret til Mogens Dahl Kammerkor og til den svenske basunist og sanger Nils Landgren.

I et digt udlægger Nietzsche Ariadnes klagesang, hvor hun til sidst møder Dionysos. Ifølge den antikke myte om den minoiske prinsesse Ariadne, mister hun forstanden af sorg over at blive forladt af sin Theseus, som hun har sat alt ind på at hjælpe. I denne tilstand bliver hun fundet af Dionysos, som gør hende til sin kone. Teksten er skrevet på et tidspunkt, hvor Nietzsche, ramt af syfilis, selv var tæt på at blive sindssyg.

På koncertprogrammet denne aften er ligeledes Claudio Monteverdis: Lamento d’Arianna fra 1614 (Ariadnes klagesang) og der trækkes herved spor frem til det nye sonetværk hvor myten igen toner frem gennem den aldrende Nietzsches sidste dunkle tekster i samspil med dirrende tekster af Shakespeare og Lorcas mørke kærlighedssonetter, der balancerer intenst mellem erotisk længsel og rasende afmagt. Herefter synger koret endnu en madrigal af samme komponist: Ecco mormorar lónde.

Koncerten indledes med et af Mogens Dahl Kammerkors signaturværker:  Per Gunnar Peterssons: Aftonland (1989), hvor Lägerkvists tekster skaber en samhørighed med naturen, døden og alt det vi ikke kan se, men alligevel sanser.

Den svenske jazzmusiker Nils Landgrens medvirken betyder, at jazzelementer møder den klassiske, nordiske vokalkunst på en ny og særdeles virkningsfuld måde.

OPLEV ”DAHL PÅ HACK” FOR FØRSTE GANG I MOGENS DAHL KONCERTSAL

Inden længe får Mogens Dahl Koncertsal en debut indenfor familien, når ”DAHL på HACK” besøger koncertsalen hele 2 gange indenfor 3 uger.

”DAHL på HACK” byder lytterne indenfor til en samtale med kendte og spændende gæster. Søren Dahl er den altid veloplagte vært, som inviterer på en samtale fyldt med nærvær og hjerterum. Snakken kommer vidt omkring – krydret med dejlig musik.

Der bliver serveret et glas bobler under første del samt kage og kaffe under anden del.

Søren Dahl får besøg af 2 forskellige gæster denne aften:

Søren Brostrøm, læge og direktør for Sundhedsstyrelsen

Søren Østergaard: Skuespiller og cirkusdirektør

Ret til ændringer forbeholdes.

MUSIKKEN:

Der er så få dur-passager i Winterreise, at man spidser øre, når de dukker op. Første gang der moduleres til dur er ikke overraskende når vi introduceres for den pige, der ’talte om kærlighed’ i Gute Nacht. Men endnu mere markant: hele fjerde strofe af denne første sang er i dur; her hvor vandreren efterlader pigen med et indgraveret ’godnat’ på døren. Som om det endegyldige farvel er en forløsning.

Det bliver i løbet af Schuberts legendariske sangcyklus mere og mere klart, at det ikke er en banal fortælling om en ung forelsket mand, der er blevet svigtet af en pige. Det er hele den menneskelige eksistens, der skaber vandrerens – den evige fremmedes – fortvivlelse og dødslængsel.

Wilhelm Müllers digte skildrer en uafvendelig rejse mod døden, men Schubert iklæder det frosne vinterlandskab, hvor tårer fryser til is, en musik, der på paradoksal vis rummer særdeles livfuld æstetik.

Klaveret blæser liv i lindetræets grene, så det spøgelsesagtigt vækker minder om skyggefulde sommerdage. Og i glimt smeltes sneen bort af tårer, så vandet strømmer livfuldt gennem landskabet – helt ned til den elskedes hus i byen. Men ak: I næste sang, Auf dem Flusse, fryser vandet til is igen. I Frühlingstraum galer hanen faretruende, hver gang drømmen om foråret bliver for livagtig, men sangen dør ud i et ubesvaret spørgsmål: Hvornår holder jeg min elskede i mine arme?

Det grundlæggende dilemma udtrykkes i Erstarrung: I det frosne hjerte findes et billede af den elskede, men smelter hjertet, smelter også billedet. Der er med andre ord ingen vej tilbage på den sidste rejse mod vinter. Posthornet gjalder forgæves og håbet dør med det sidste blad, der falder til jorden. Begge dele skildres dog med en levende musikalsk indføling, hvor selv gråden ved håbets grav nuanceres i klaverets sidste skift fra mol til dur.

Tomme kvinter i klaveret og en frysende, uforløst slutning efterlader os skuttende i kulden: Er den uhyggelige lirekassemand i sidste sang et forvarsel om dødens meningsløshed? Vil håbet overvintre?

JOHAN REUTER, baryton

Johan Reuter er et af Danmarks helt store internationale kunstnernavne. Den fremragende bas-baryton optræder fast på teatre og festivaler som Royal Opera House i London, Metropolitan Opera i New York, Wagnerfestspillene i Bayreuth, Opera de Bastille i Paris, Wiener Staatsoper, Bayerische Staatsoper i München og Salzburger Festspiele.

Med sin store stilistiske spændvidde er han også fast gæst i koncertsale som Concertgebouw i Amsterdam, Philharmonien i Berlin, Royal Albert Hall i London og Musikverein i Wien. Johan Reuter medvirker på utallige CD- og DVD-indspilninger og han har to gange vundet Reumertprisen som årets sanger.

Johan Reuter er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på Operaakademiet i København. Fra 1996 til 2019 var han en fast del af Det Kongelige Teaters solistensemble. I dag er han stadig tilknyttet som Associate artist, samtidig med hans engagementer på Gran Teatre de Liceu i Barcelona, Bayerische Staatsoper i München og Metropolitan i New York har taget fart.

JAN PHILIP SCHULZE, piano

Jan Philip Schulze fik en lynstart på sin internationale karriere som prisvinder ved en perlerække af konkurrencer i Italien, Spanien og Sydafrika.

Som lied-akkompagnatør har han regelmæssigt givet koncerter med Juliane Banse, Annette Dasch, Rachel Harnisch, Dietrich Henschel, Jonas Kaufmann og Violeta Urmana. Han optræder regelmæssigt i Berliner Philharmonien, London Wigmore Hall, Salle Pleyel i Paris, Auditorio Nacional i Madrid, i Tokyo, på La Scala i Milano samt på festivalerne i Lucerne, Salzburg, Edinburgh, München og Schwarzenberg.

Jan Philip Schulze har indspillet alle Hans Werner Henzes værker for klaver samt førsteopført musik af adskillige nulevende kunstnere.

Jan Philip Schulze er uddannet ved Musikhochschule i München og ved Tschaikovsky-konservatoriet i Moskva. Siden 2004 har han været professor i “Liedgestaltung” på Musikkonservatoriet i Hannover.

OPLEV ”DAHL PÅ HACK” FOR FØRSTE GANG I MOGENS DAHL KONCERTSAL

Inden længe får Mogens Dahl Koncertsal en debut indenfor familien, når ”DAHL på HACK” besøger koncertsalen hele 2 gange indenfor 3 uger.

”DAHL på HACK” byder lytterne indenfor til en samtale med kendte og spændende gæster. Søren Dahl er den altid veloplagte vært, som inviterer på en samtale fyldt med nærvær og hjerterum. Snakken kommer vidt omkring – krydret med dejlig musik.

Der bliver serveret et glas bobler under første del samt kage og kaffe under anden del.

Søren Dahl får besøg af 2 forskellige gæster denne aften:

Rasmus Walter, sanger og sangskriver

2. gæst offentliggøres inden længe

Ret til ændringer forbeholdes.

MUSIKKEN:

Da Den Danske Klaverduo blev inviteret til Elb Philharmonie i Hamborg for at spille en koncert under Schleswig-Holstein Festivallen i 2020, fandt duoen et hidtil nærmest ukendt arrangement af Carl Nielsens 3. symfoni i manuskriptform på Det Kongelige Bibliotek.

Symfonien er arrangeret af komponisten selv og hidtil kun opført ved få private lejligheder af Carl Nielsen og hans pianistkollega, Henrik Knudsen.  Den Danske Klaverduo har fået værket renskrevet af pianisten Per Salo og vil ved aftenens koncert i Mogens Dahls Koncertsal lave en offentlig førstefremførelse af den nok mest populære af Carl Nielsens symfonier.

Symfoniens markante, letgenkendelige temaer river lytteren med på en stærk musikalsk fortælling. Ikke mindst Leonard Bernsteins og Det Kongelige Kapels pladeindspilning af ’Espansiva’ i 1965 var med til at udbrede den internationale anerkendelse af den danske komponist.

Duoen opfører desuden et helt nyt værk af den tysk/danske komponist Søren Niels Eichberg. ’2020’ er vinklet, så der indgår en hilsen til Carl Nielsen.

Derudover er Carl Nielsens Aladdin Suite blevet arrangeret til duoen af den engelske dirigent og komponist Anthony Weeden. Også dette arrangement ser dagens lys for første gang ved aftenens koncert.

Aladdin Suitens syv satser er Carl Nielsens bearbejdning af de næsten 90 minutters musik, han satte til Oehlenschlägers drama Aladdin, som var en tidens mest vovemodige produktioner for Det Kongelige Teater i 1919. Musikken er farverig og temaerne sprudler af Carl Nielsen‘sk idérigdom.

DEN DANSKE KLAVERDUO

Den Danske Klaverduo blev dannet i 1995 af de to koncertpianister Tanja Zapolski og Rikke Sandberg. Hver især er de to af Danmarks mest anerkendte koncertpianister, både solistisk og kammermusikalsk. De har optrådt over det meste af Europa, USA og Asien og modtaget adskillige prestigefyldte priser og hædersbevisninger. Begge optræder de jævnligt som solister i klaverkoncerter og på anmelderroste CD-indspilninger.

Vi glæder os til at byde denne betydelige danske klaverduo velkommen i Mogens Dahl Koncertsal!

Tak til Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat samt Toyota-Fonden for økonomisk støtte og til Carl Nielsen Selskabet for samarbejdet om realisering af denne koncert.

MUSIKKEN:

En af Bachs mest omfangsrige og fascinerende motetter anslår temaet for denne allehelgenskoncert: Et håb på trods af livets endelighed. ’Jesu, Meine Freunde’ af Johann Franck personificerer dette håb i Jesus, og Bach væver genialt Johann Crügers koralmelodi ind i et værk, hvor salmens seks vers belyses af ord fra Paulus’ brev til Romerne. Klimaks er sjettesatsens femstemmige dobbeltfuga, hvor Paulus forsikrer os om, at vi mennesker er mere end kød og blod.

Drei Geistliche Gesänge (1984) – tre korte, inderlige hymner med traditionelle tekster fra den russisk-ortodokse kirke. De fremtræder alle umiddelbart i traditionel stil, men bevæger sig samtidig hele tiden væk med uforudsete klangfarver, der kan lyde som en indoptagelse af de særlige harmonier der optræder for øret, når tonerne klinger ind over hinanden i en kirke med lang efterklang. Første sats er en rolig hymne for vekselkor til den hellige jomfru, Guds moder. Anden sats er en dramatisk, andagtsfuld anråbelse af Kristus om nåde – svarende til ’Kyrie’-satsen i en romersk-katolske messe. Tredje sats er en smukt udfoldet og tekstnær itonesættelse af bønnen ’Fader Vor’.

Lutisten Sylvius Leopold Weiss er født samme år som Johan Sebastian Bach, og de to personligheder kendte hinanden godt. Bachs cellosuiter hører man ofte til koncerter, men komponisterne og musikerne på Bachs tid var uhyre produktive, og kvaliteten af værkerne, de skrev,  generelt høj. Weiss skrev for eksempel ikke mindre end 51 suiter for lut. Han var en kendt virtuos på sin tid, og historikere påpeger, at han inspirerede Bach til at skrive for sit instrument – det blev til i alt 5 fantastiske lutsuiter. Til koncerten vil man kunne høre uddrag af Weiss’ suite “L’infidèle” (den Utro). Utroskabet skal i denne sammenhæng forstås sådan, at det musikalske materiale i suiten bevidst prøver at undslippe sit franske ophav – her hører man vovede dissonanser og melodier, der leger med et næsten arabisk klingende udtryk.

Berliner Messe er skrevet på bestilling af Deutscher Katholikentag, en festival, som afholdes hvert andet år. I 1990 afholdtes festivalen i Berlin.

Det havde selvfølgelig været planlagt i flere år, men byens forhadte mur var uventet faldet i vinteren forud. Oveni Berliner Messens religiøse sigte er værket blevet et stærkt symbol på overvindelsen af splittelse og grænsedragning i denne verden og dermed et håbets tegn i mere end én forstand.

Betegnelsen messe i forbindelse med en komposition betyder oftest en udsættelse af de fem ordinarieled, Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei, som normalt indgår i fejringen af den Romersk-Katolske messe-gudstjeneste, men Pärts messe skiller sig ud: I 1990 foregik festivalen i pinsen, og derfor har han valgt at supplere med tre tekster, der udelukkende hører til Pinsedag.

MUSIKKEN:

Det er Mozart i sit allermest imødekommende hjørne, der møder os i den fjerde af fem klaversonater, komponeret i 1775. Sonaten adskiller sig blandt andet fra de andre ved sin langsomme indledende sats. Efter to elegante menuetter sluttes af med en charmerende allegro, hvor Mozart leger med oktavintervallet.

Den virtuose Carl Philip Emanuel – søn af ’gamle Bach’ – blev kaldt ’Berliner-Bach’ og ’Hamburger-Bach’ på grund af sin fremtrædende rolle ved først Frederik den Stores hof og siden som kantor i Hamborg, hvor han afløste Telemann.

Han var særligt optaget af keyboardinstrumentet og demonstrerer med den lille rondo i c-mol en fantastisk tour de force i skiftende stemninger og uforudsigelige tematiske variationer.

Det fortælles at Arthur Rubinstein brugte åbningen af Beethovens tredje klaversonate for at teste flygler, før han skulle optræde. Både den allerførste trille i parallelle tertser og den hundesvære passage med brudte oktaver i en sekstendedelsfigur kan brække fingrene på mangen en dygtig pianist. Den virtuose sonate i fire satser er dedikeret til Haydn.

Fauré var en stor beundrer af Chopin og komponerede sine berømte nocturnes indenfor de velkendte rammer for romantisk klavermusik. Ikke desto mindre er netop disse lidt mørke stykker musik anerkendt som nogle af en stadig ung Faurés væsentligste værker. Det kræver et stort pianistisk overskud at levendegøre Faurés klavermusik, som åbner sig ved gentagne lytninger som særdeles passioneret og original musik med subtile synkoperinger og avancerede harmoniske skift.

Ravels klaversuite er inspireret af tre digte af Aloysius Bertrand. Vi kommer hele vejen igennem et fantastisk – og farligt – univers befolket af lokkende vandnymfer, dødsklokker for en hængt mand med edderkopper kravlende på sig og endelig djævelen selv, der kravler ind og ud af bevidstheden.

Værket er decideret berygtet for sin ekstreme sværhedsgrad. Det er storslået og dybt fascinerende musik, hvor man spørger sig selv: Hvordan er det menneskeligt muligt for én musiker at realisere et så orkestralt værk på én række tangenter?

MARC-ANDRÉ HAMELIN

Pianisten, der bringer aftenens grandiose klaverprogram til live er blevet kaldt ’kejser af tangenterne’ og en kunstner med ’næsten overmenneskelig teknisk formåen’ af New York Times.

Marc-André Hamelin er hos os for anden gang, og vi kan roligt love en oplevelse i verdensklasse, når canadieren sætter sig til vores flygel.

Den canadiske pianists koncerter og indspilninger har kaldt på store ord overalt i verden – blandt andet har han modtaget 11 Grammy Award-nomineringer.

Karrieren startede i Montreal og siden Philadelphia, men

listen over turnéer til berømte festivaller og scener har siden inkluderet hele verden. Det har ført en lang række priser med sig. Marc-André Hamelin vandt i 1985 Carnegie Hall konkurrencen, blev i 2015 optaget i Gramophones ’Hall of Fame’ og er tildelt de tyske musikkritikeres livstidspris.

Marc-André Hamelin er født i Montreal og i dag bosat i Boston, USA.

MUSIKKEN:

Tæl med på fingrene straks fra begyndelsen af Mozarts 16. strygekvartet. Efter de første ti toner har Mozart ikke haft én eneste tonegentagelse. Det er næsten som i det 20. århundredes 12-tonemusik, hvor tonegentagelser er luget helt væk på bekostning af sangbarhed og traditionel harmoni. Med den store forskel, at Mozart ubesværet får de mange toner til smelte organisk ind i en lys og let dur/mol-tonalitet.

Mozarts geniale leg med 1780’ernes musikalske normer peger på mange måder frem mod langt senere komponisters sprængning af rammerne. Hør fx også hvordan anden sats har passager, der bringer mindelser om romantik a la Brahms.

Kvartetten er en ud af seks, som Mozart dedikerede til sin ven og sit store forbillede Haydn. Efter at have hørt kvartetterne i Mozarts hjem, var den 24 år ældre Haydn ikke i tvivl om at Mozart var ’den største komponist han nogensinde havde mødt eller hørt om’.

Den smukke og stilfærdige første sats i Sjostakovitjs tiende strygekvartet er bedragerisk: i anden sats brydes idyllen med stor voldsomhed. Tredje sats bringer variationer over et roligt cellobåret tema, men igen brydes der pludselig af – fjerde sats sætter ind med en for Sjostakovitj typisk rytmisk figur. Anapæsten (kort-kort-lang) er en af de tilbagevendende figurer i værket, som ender i samme sarte stemning som vi mødte i åbningen.

En chaconne er kendetegnet ved et fast gentaget harmonisk mønster, ofte med en gentaget baslinje. Sådan er det også i Purcells værk, hvor en otte takters baslinje på trods af variationer i midten er det statelige holdepunkt i den uhyre smukke sats, arrangeret for strygekvartet af Britten.

Britten elskede sin landsmands musik og hylder ham blandt andet i sin strygekvartet nr. 2, hvor finalesatsen er modelleret over Purcells chaconne. Hos Britten er det tilbagevendende tema ikke 8, men 9 takter og iklædt et tonesprog, der er mere end 200 år nyere. 21 variationer delt i fire sektioner skilles af solokadencer i cello, bratsch og 1. violin.

DEN DANSKE STRYGEKVARTET

Den Danske Strygekvartet er velkendt for publikum i Mogens Dahl Koncertsal, som senest havde deres besøg i 2017.

Men den grammynominerede kvartet er langt mere end et lokalt, dansk navn. I 2013 – 15 var de udnævnt til ’New Generation Artists’ af BBC, og amerikanske og britiske anmeldere har flere gange fremhævet dem som et af de førende kammermusikensembler i verden. Seneste udmærkelse var udnævnelsen til Musical America’s ’Årets Ensemble’ 2020.

’Prism I’ – den første af en række på fem albumudgivelser på legendariske ECM, blev udgivet i september 2018 og fik en grammynominering i kategorien ’Bedste Kammermusik / Small Ensemble Performance’.

Siden sin debut i 2002 har Den Danske Strygekvartet ofte været en fornem ambassadør for skandinaviske komponister, fra Carl Nielsen til Hans Abrahamsen samt den nordisk folkemusik. I 2014 udkom albummet Wood Works med traditionel skandinavisk folkemusik. Opfølgeren Last Leaf – udgivet på ECM – blev kåret til et af de bedste klassiske albums i 2017 af NPR, Spotify og The New York Times.

Richard Goode er anerkendt over hele verden som en af ​​nutidens førende fortolkere af Beethovens klaverværker. Han optræder regelmæssig i Europa og USA og er tilbagevendende solist med nogle af verdens fineste orkestre.

Den i New York bosiddende pianist har indspillet et hav af roste albums med alt lige fra solo- og kammermusik til lieder og klaverkoncerter. Hans indspilning af Beethovens klaverkoncerter med Budapest Festival Orkester blev i 2009 kaldt ”en milepæl-optagelse” af Financial Times og nomineret til en Grammy. Et box-sæt med ti cd’er indeholdende Beethovens samlede klaversonater blev også nomineret til en Grammy og valgt til ’Gramophone Good CD Guide’.

Der er altså masser af priser for Goodes virtuose fortolkninger af Beethoven i bagagen – men han er også en værdsat pædagog og mentor for næste generation af klassiske pianister. Han underviser fast i New York og London og giver regelmæssigt masterclasses på festivaller og koncertsale i USA og Europa.

Hvis Das wohltemperierte Klavier af Bach er klavermusikkens ’Gamle Testamente’ er Beethovens klaversonater Det Nye. Richard Goode har ved denne koncert sat de sidste tre af disse pragtværker på programmet – tre sonater, der spænder vidt i deres udtryk, men også samler sig om nogle af den sene Beethovens dybt originale karakteristika. Blandt fællestrækkene er den uhørt høje pianistiske sværhedsgrad, ligesom vi ser en optagethed af ældre musikalske former som fugaen parret med nyskabende harmonisk tænkning.

Doric Kvartetten har med flere spektakulære priser og udgivelser på cv’et etableret sig som en af sin generations mest betydningsfukde kvartetter.  De optræder nu i førende koncertsale, herunder Amsterdam Concertgebouw, Vienna Kon-zerthaus, Berlin Konzerthaus, Hamburg Elbphilharmonie, Louvre, Carnegie Hall og Kioi Hall Tokyo. Desuden optræder de jævnligt i Wigmore Hall.

Kvartetten er grundlagt i 1998 og har siden 2010 indspillet for Chandos Records. I 2019 indspillede de Brittens samlede strygekvartetter med fremragende anmeldelser til følge. Også deres Haydn-indspilninger har vakt stor applaus – herunder udvælgelse som ’Editor’s Choice’ i Gramophone, og ’Choc du Mois’ i Classica Magazine.

Det er som om Haydns kvartet med tilnavnet ’Fuglen’ skal tage tilløb. Gentagede toner og markeret baslinje i celloen slår hurtigt fast, at vi er i C-dur. Men som en gesvint fugl i skoven er hele molevitten pludselig flyttet til d-mol inden der rykkes tilbage. Små svirp i førsteviolinen understreger det lette og legende. Men læg mærke til at de fugleagtige elementer midt i satsen udvikler sig til noget, der bestemt ikke bare lyder lyst og lykkeligt.

I finalens rondo er der masser af folkloristisk fyrighed og træskodans. Kvartetten ender helt oppe i den blå himmel i en slutning, der minder mere om et forsvindingsnummer end et bastant punktum.

Mozart dedikerede IKKE sine tre preussiske kvartetter til Friedrich Wilhelm II, som selv var ivrig amatørcellist. I sine noter skrev Mozart ganske vist, at de var bestilt af kongen, men noget tyder på, der aldrig faldt betaling for de bestilte kvartetter. I hvert fald blev de udgivet efter Mozarts død uden dedikation. Betaling fra kongen i Berlin eller ej: Sjældent har en cellostemme strålet så fyrsteligt i en strygekvartet.

Beethovens strygekvartet nummer 13 opføres her i sammenhæng med ’Große Fuge’ (som oprindelig blev skrevet som den 13. strygekvartets sjette og sidste sats, men senere udgivet separat). Det er på alle måder stor musik, som Beethoven selv ærbødigt kaldte sin ”kære“ kvartet. Cavatinaens smukke melodi kunne bringe tårerne frem hos Beethovens selv, på trods af komponistens totale døvhed! Den afsluttende Große Fuge blev i samtiden opfattet som ”Babelsk forvirring” og ”Ligeså ubegribelig som kinesisk”, men regnes i dag vidt og bredt som Beethovens største bedrift

Julian Rachlins særdeles spændende karriere har bragt ham sammen med verdens førende dirigenter og orkestre. Han er født i Litauen og immigrerede til Østrig i 1978, hvor han studerede ved blandt andre Pinchas Zukerman, som tidligere har gæstet Mogens Dahl Koncertsal. Her optrådte han som Wienerfilharmonikernes yngste solist nogensinde. I dag er han aktiv på flere fronter. På kammermusikscenen optræder han med partnere som Martha Argerich, Itamar Golan og Mischa Maisky. Desuden dirigerer han regelmæssigt verdens berømteste symfoniorkestre.

Magda Amara er en af de mest efterspurgte kammermusikere i Europa. Hun har arbejdet med flere medlemmer af wienerfilharmonikerne samt musikere som Andreas Ottensamer, Matthias Bartolomey, Michael Barenboim og Michaela Girardi. Hun har desuden som solist optrådt regelmæssigt med blandt andre Wiener Kammerorchester, National Philharmonic i Kiev og Cairo Symphony Orchestra.

Brahms’ sange ’Regenlied’ og ’Nachklang’ sætter sine aftryk i violinsonaten i G-dur. Ofte kaldes sonaten for ’Regnsonaten’ af samme grund. Ikke alene sætter den fælles melodi fra de to sange sig tydeligt igennem som hovedtema i tredjesatsen, men gennemgående punkterede rytmer fra Regenlied drypper igennem hele sonaten.

Den vidunderlige sonate i f-mol er komponeret for klarinet og siden arrangeret af Brahms selv for bratsch. På trods af en hurtig og livlig sidstesats efterlades man med varmt vemod som hovedindtryk.

Historien bag Dvoráks opus 75 begynder med et forsøg på at skrive en trio for to violiner og bratsch – musik som en logerende student og amatørmusiker kunne spille med på. Ad flere omgange udviklede denne musik sig til disse fire romantiske stykker som oser af Brahms’ begejstring for at skrive musik i den intime kammer-musikgenre.

Med en rolig førstesats lader César Franck lytteren tro at alt ånder fred og idyl. Den eksplosive andensats og den indadvendte recitativo-fantasia bringer helt andre føleleser i spil og endelig bygges der op til en smuk og ganske afklaret finale i sidste sats.

Der er som bekendt tre store B’er i komponisternes verden. Bach, Beethoven og Brahms. Naturligvis har disse tre mestre en stor plads i vores koncertprogram hver eneste sæson.

Det sidste B har endda fået sin helt bestemte faste plads: Brahms’ requiem i Phillip Molls udgave er blevet en fasttømret del af Mogens Dahl Kammerkors forår.

Det storslåede værk har ikke uden grund altid haft en stor fanskare. Det er melodisk, varmt og elegant; komponeret af Brahms på toppen af sin kunnen.

Mogens Dahl Kammerkor fik i 2017 tilladelse af Rundfunkchor Berlin til at bruge deres nye arrangement, som er skrevet for kor og firehændigt klaver. Det har også tidligere været fremført med denne besætning – blandt andet af Brahms selv – men navnlig i de senere år har der været en stigende interesse for at udforske dødsmessen i en slank, kammermusikalsk udgave, hvor Brahms’ fantastiske arbejde med korets stemmer kommer til sin fulde ret.

Ein Deutsches Requiem består af syv satser, som alle kredser om at formidle en trøst til de efterladte. Måske har Brahms skrevet værket som en art sorgbearbejdning efter dødsfald blandt mennesker, der stod ham selv nær: Moderen døde i 1865, hvor værket blev påbegyndt og vennen Robert Schumann døde nogle år forinden.

Selvsamme Schumann havde i øvrigt haft planer om nøjagtigt det samme, som Brahms nu gennemførte, nemlig en messe for de døde på det tyske sprog. ’Tysk’ i værkets titel refererer nemlig til det sproglige, og ikke til det tyske folk. Brahms selv har sagt, at han gladelig ville have kaldt sit requiem for ’Ein menschliches Requiem’, hvis det havde tydeligjort hans hensigt.

Brahms: Ein Deutsches Requiem opføres af  Mogens Dahl Kammerkor, de to danske pianister Rikke Sandberg og Tanja Zapolski og to svenske solister, sopran Maria Démerus og baryton David Wijkman.

I det italienske hjem i en lille skotsk by lød der efter sigende Abba og Bee Gees i højttalerne. Ikke desto mindre fik Nicola Benedetti som ganske lille fingrene i violinen. Hendes kolossale talent sendte hende på Yehudi Menuhins berømte talentskole syd for London allerede som 10-årig. Her mødte Benedetti den tyske cellist Leonard Elschenbroich, der ligeledes begyndte som elev her som 10-årig. Også trioens ukrainsk fødte pianist, Alexei Grynyuk, har haft en opvækst som ekstremt talentfuldt vidunderbarn. Grynyuk gav sin første offentlige koncert som 6-årig. Alle tre er i dag etablerede verdensstjerner.

Du bliver mødt af romantik i allerhøjeste potens straks fra koncertens åbningstoner. Robert Schumann ødelage sine klaverhænder gennem en manisk træning af fingrenes uafhængige bevægelser (han opfandt et instrument til at tvinge dem fra hinanden) – men det forhindrede ham ikke i at komponere den ypperste romanstiske kammermusik for klavertrio.

Romantikken kommer til udtryk i musikkens insisteren på at vække store følelser frem. Snart hviskes der, snart råbes der; melodimaterialet er hele tiden indtrængende og sanseligt i en stadig vekslen mellem lyst og mørkt, dur og mol, stort orkestralt og småt, intimt. Den langsomme tredjesats er bristefærdig af indestængt smerte og vemod. End ikke den ildsprudende og triumferende sidstesats hvisker indtrykket af den søgende, romantiske sjæl ud.

Wolfgang Rihms moderne klassiker indenfor kammermusikrepertoiret fra 1980 er fyldt med referencer til de romantiske følelser. Der er ikke direkte citater fra romantiske komponister, men Rihm har ifølge eget udsagn villet forfølge de inderste kræfter i navnlig Schumanns musik. Voldsomt bi-polare sammenstød mellem orden og kaos giver et fantastisk perspektiv på 1800-tallets søgen efter nye horisonter: Hvordan ville Schumanns musik have lydt, hvis han havde levet i 1980’erne?

Efter en kort klaverintroduktion præsenterer celloen det første tema i Brahms’ stort anlagte klavertrio. Allerede i førstesatsen myldrer det med tematiske idéer og stemninger. Scherzoen åbner med et tjept vuggende tema i mol. Satsen vender tilbage til dur og leder videre til adagioen, som sætter pulsen helt ned. Lavmælte klaverakkorder slår en næsten mystisk stemning an inden celloens varme overstråler satsens alvorlige karakter. De sagte klaverakkorder slutter satsen af. Fjerdesatsen vender tilbage til mol og giver værket en dramatisk slutning, hvor også synkoperede rytmer understreger klavertrioens alvor og tyngde.

MUSIKKEN

Beethoven komponerede ti violinsonater i tidsrummet 1798 – 1812. Værkerne er højt elskede af violinister, pianister og kammermusikelskere over hele verden.

Alle ti sonater stammer fra en relativt kort periode i Beethovens liv, med de første ni komponeret inden for seks år, og det sidste værk knap ti år senere, men stadig med en del år tilbage af komponistens liv.

En samlet opførelse af disse mesterværker giver dermed et unikt indblik i en yderst kreativ proces, hvor Beethoven udviklede en moderne kompleksitet i sonatesatsformen og en stort tænkt behandling af de to instrumenter som ligeværdige partnere. Begge dele er helt centrale elementer i den berømte komponists genialitet.

MUSIKKEN

Beethoven komponerede ti violinsonater i tidsrummet 1798 – 1812. Værkerne er højt elskede af violinister, pianister og kammermusikelskere over hele verden.

Alle ti sonater stammer fra en relativt kort periode i Beethovens liv, med de første ni komponeret inden for seks år, og det sidste værk knap ti år senere, men stadig med en del år tilbage af komponistens liv.

En samlet opførelse af disse mesterværker giver dermed et unikt indblik i en yderst kreativ proces, hvor Beethoven udviklede en moderne kompleksitet i sonatesatsformen og en stort tænkt behandling af de to instrumenter som ligeværdige partnere. Begge dele er helt centrale elementer i den berømte komponists genialitet.

MUSIKKEN

Beethoven komponerede ti violinsonater i tidsrummet 1798 – 1812. Værkerne er højt elskede af violinister, pianister og kammermusikelskere over hele verden.

Alle ti sonater stammer fra en relativt kort periode i Beethovens liv, med de første ni komponeret inden for seks år, og det sidste værk knap ti år senere, men stadig med en del år tilbage af komponistens liv.

En samlet opførelse af disse mesterværker giver dermed et unikt indblik i en yderst kreativ proces, hvor Beethoven udviklede en moderne kompleksitet i sonatesatsformen og en stort tænkt behandling af de to instrumenter som ligeværdige partnere. Begge dele er helt centrale elementer i den berømte komponists genialitet.

MUSIKKEN

Beethoven komponerede ti violinsonater i tidsrummet 1798 – 1812. Værkerne er højt elskede af violinister, pianister og kammermusikelskere over hele verden.

Alle ti sonater stammer fra en relativt kort periode i Beethovens liv, med de første ni komponeret inden for seks år, og det sidste værk knap ti år senere, men stadig med en del år tilbage af komponistens liv.

En samlet opførelse af disse mesterværker giver dermed et unikt indblik i en yderst kreativ proces, hvor Beethoven udviklede en moderne kompleksitet i sonatesatsformen og en stort tænkt behandling af de to instrumenter som ligeværdige partnere. Begge dele er helt centrale elementer i den berømte komponists genialitet.

Musik i frihedens og håbets tegn: Under temaet

INDRE & YDRE FRIHED tager Mogens Dahl Kammerkor på en dramatisk rejse ind i det menneskelige sind, når det presses til det yderste på baggrund af tro og overbevisning.

Med udgangspunkt i poesiens verden byder aftenen på et koncertprogram, hvor ord og musik fletter sig sammen til udsagn om længsel, ensomhed, eksistentiel vækkelse og fremtidshåb.

Aftenen indledes af Sven-David Sandströms solo for horn Lamento in Lontano og efterfølges af Peter Gunnar Peterssons mørke og sjælfulde suite Aftonland. Teksterne til suiten er fire digte fra den svenske nobelpristager Pär Lagerkvists digtsamling af samme navn. Lagerkvists eksistentielle digte og Peterssons komposition opføres af Mogens Dahl Kammerkor.

Mogens Dahl Kammerkor fortsætter aftenen med en dansk førsteopførelse af Lasse Thoresens stykke Prison Poems. Kompositionens tekster er hentet fra den iranske digter Mahvash Sabets digtsamling af samme navn.

I 2008 arresteres Mahvash Sabet i hjemlandet Iran, alene fordi hun er medlem af det religiøse minoritetssamfund Bahá’í. To år senere idømmes hun 20 års fængsel. Indespærret i et af Irans hårdeste fængsler skriver Sabet sine digte på servietter og toiletpapir. Med venners hjælp bliver digtene smuglet ud, redigeret, oversat fra persisk og udgivet som Prison Poems.

Det er stærke digte, som reflekterer over desperation, håb og ensomhed og som samtidig afspejler, hvordan et menneske trods modgang kan vokse sig stærk i både tro og ånd – og netop dette spændingsfelt har inspireret Lasse Thoresen til sin musikalske tonesættelse af Prison Poems.

Skuespiller Karen-Lise Mynster reciterer på aftenen Sabets digte i en dansk oversættelse.

Denne koncert arrangeres i et samarbejde med NJORD – New Nordic Music Biennale, Det Poetiske Bureaus Forlag, Dansk PEN og Copenhagen Light Festival.

Særlig tak til generalsekretær i Dansk PEN, Mille Rohde.

År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder publikum én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.

I 2019 er det 12. gang Mogens Dahl dirigerer et sprødt barokorkester, internationale stjernesolister og sit eget toptrimmede, professionelle kor i en fyldt Holmens Kirke.

Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.

”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”

Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017

År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.

I 2019 er det 12. gang Mogens Dahl dirigerer et sprødt barokorkester, internationale stjernesolister og sit eget toptrimmede, professionelle kor i en fyldt Holmens Kirke.

Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.

”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”

Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”
Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”
Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017

År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik.

I 2019 er det 12. gang Mogens Dahl dirigerer et sprødt barokorkester, internationale stjernesolister og sit eget toptrimmede, professionelle kor i en fyldt Holmens Kirke.

Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser.

”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.”

Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018

”[…] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.”

Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018

”[…] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.”

Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017

The Times har udtrykt det sådan her:

”…med sådanne musikere må der være et vist håb for menneskeheden.” Og ellers taler ni Grammyer, tre Gramophonepriser, Avery Fisher-prisen, ’Ensemble of the Year’ i Amerika jo også deres tydelige sprog om Emerson Kvartettens sejrsgang siden begyndelsen i New York i 1976.

I kvartettens 2019-sæson er de efter 40 år stadig ’quartet in residence’  ved Smithsonian Institute i Washington, D.C. , de optræder som del af ’Chamber Music Society’ ved Lincoln Center i New York og er på to omfattende europaturneer – hvoraf den ene fører dem til denne intime koncert i Mogens Dahl Koncertsal.

Celloen åbner med en sødmefuld figur og afslører straks en folkemusikinspireret indfaldsvinkel til kvartetten. De slaviske træk bliver tydeligere i andensatsen. Betegnelsen ’dumka’ stammer fra ukrainsk folkemusik, men den melankolske tone, der associeres med ordet, er Dvoráks fortjeneste. Læg i øvrigt mærke til at melankolien ikke står alene, men særdeles effektfuldt kontrasteres med lystig dans. I sidste sats dukker der passager op, som afslører musikkens geografiske udgangspunkt i det tjekkiske Böhmen, med stilistiske træk fra den hurtige skocná-dans i to fjerdedele.

Den Pulitzerprisvindende komponist Richard Wernick har i mange år bistået dirigenten Riccardo Muti med at udvælge nye værker for Philadelphia Orchestra, mens hans egne værker hovedsageligt har været for kammermusikalske besætninger. Han har tætte samarbejder med blandt andre Juilliard Kvartetten, Mstislav Rostropovitj David Starobin – og Emerson Kvartetten. For sidstnævnte har han skrevet sin 10. strygekvartet, som havde premiere 21. marts 2019 i Berlin foran et begejstret publikum i Pierre Boulez Saal. ”Sofistikeret i højeste potens”, skrev Der Tagesspiel i deres anmeldelse.

Diplomat og prins Razumovskij bestilte tre kvartetter hos Beethoven, som naturligvis refererer behørigt til bestillerens russiske ophav. I strygekvartet nr. 8 optræder det russiske i form af en melodi i tredje sats’ triodel. Den introduceres markant med højt humør i bratchen og slår gnister i et lystigt pingpong, hvor de akkompagnerende stemmer synes at modsige tonaliteten i den russiske melodi. Sidenhen sætter det russiske tema sig spor i de fyrige åbningstoner i sidste sats. Slutningen markeres effektfuldt af to abrubte pauser, der stemmer forventningen til en eksplosion, der udebliver til fordel for en hurtig og elegant bundet sløjfe.

En ekstraordinær klavervirtuos, et matematisk geni, en unik komponist – Kit Armstrong er på alle måder en ener, og den intime kammerkoncert med det amerikanske supertalent bliver et spektakulært møde med en sjælden personlighed.

Kit Armstrong er 27 år, men har gennemført uddannelsesforløb, der får det til at svimle for selv garvede polyhistorer. Allerede som syvårig studerede han første gang fysik på universitetet i Los Angeles – samtidig med at han gik på high school og i øvrigt også var indskrevet på Chapman University som komponiststuderende. Som niårig blev han fuldtidsstuderende på Utah State University med fagene biologi, fysik, matematik og musik. Som tolvårig flyttede han til London for at studere på Royal Academy of Music – og sådan bliver det bare ved og ved og ved. Han har i dag færdige grader – med højeste udmærkelser – fra både Royal Academy of Music og Marie-Curie Universitetet i Paris.

Alt dette sker helt uhørt samtidig med at Kit Armstrong indtager verden som feteret pianist!

Den unge multikunstner kunne meget vel have fyldt programmet med egne kompositioner, men har valgt et program, der bringer os gennem basale hovedværker fra klaverets barn- og ungdom.

Haydn skrev sin fantasi i C-dur med – efter eget udsagn – både amatører og professionelle i sigte. Det er endt med ikke at være spor let at fremføre, men der er en lettilgængelig tone i værket, der kan tilskrives dets oprindelse i en simpel østrigsk folkemelodi.

Carl Philipp Emanuel Bach var optaget af at skrive musik, der rørte tilhørerens følelser på nye, opfindsomme måder. I overgangen mellem barok og wienerklassik er hans musik blandt det mest virtuose og legende, hvilket den frie fantasi fra 1787 vidner om på fornem vis.

Mozarts klaversonate fra 1784 åbner med en variationsats i en lys og let tone, der vil være indbegrebet af Mozart for de fleste lyttere. Med fantasien i f-mol vender Kit Armstrong imidlertid tilbage til Mozart i et værk, der er skrevet til ’mekanisk orgel’ og trods denne moderne omstændighed hylder den ’gamle’ Johann Sebastian Bach med finurlige fuga-elementer i den midterste del.

Efter udvalgte dele af den monumentale Kunst der Fuge

bliver der sat punktum med Beethoven. I sin tredjesidste klaversonate leger han med vores forventninger til tempo: En hurtig ansats leder lynsnart til et betydeligt mere roligt tempo. I anden sats er tempoet frygtindgydende hurtigt. Sidste sats er en vidunderlig variation over et adstadigt tema. Efter en række variationer, der bringer glimtvise mindelser om sonatens første og anden sats, sluttes der af i det rolige og afklarede tempo.

Nu kan du komme helt tæt på Vilde Frangs forførende mesterskab. Hun spillede violin allerede som fireårig, optrådte med Norges radioorkester som tiårig og slog igennem internationalt som tolvårig. Her har du hende på få meteres afstand til en kammermusikkoncert, hvor hun i selskab med det jævnaldrende tyske stjernefrø, Michail Lifits bruger sin verdenskendte violinmagi på Brahms, Schubert og Bartok.

Vilde Frangs karriere blev blandt andet styrket af en mentorrolle hos Anne-Sophie Mutter, og hendes lynhurtige vej til stjernerne har i det hele taget bragt hende i en international liga, hvor kun ganske få andre befinder sig. Alligevel beskrives hendes spil ofte med ord som ’barnlig fryd’ og ’troldpige-agtigt’.

Også Michail Lifits er kommet hurtigt til tops. Han har allerede flere førstepriser ved internationale klaverkonkurrencer på sit cv og hyldes for sit blændende spil på scener som Carnegie Hall, Salle Cortot, Wigmore Hall og Tonhalle.

Der er solskin og landlig idyl fra allerførste tone i Brahms’ første violionsonate. Men ligeså hurtigt blandes varmen op med en anelse kølighed. Violin og klaver spiller op til hinanden med disse vekslende følelser gennem hele første sats i en afvekslende leg med pizzicato, legato, løb, pludselige udbrud og lavmælte passager. Klaveret indleder en langsom og mere indadvendt andensats, mens tredjesatsen har stof til at lade solstrejf feje over det musikalske landskab, omend det er de inderlige og lavmælte følelser, der synes at sejre. Der er motivistisk stof i sonaten fra Brahms’ ’Regenlied’, og den lidt sørgmodige tone passer fint til værkets kælenavn ’regnsonaten’.

Hvis vi tæller alle temposkift med, er der syv satser i Schuberts sidste værk for violin og klaver. Det er et uhyre krævende værk – det regnes for at være noget af det sværeste, man kan komme ud for som både pianist og violinist. Der er sigøjnertoner i luften med klaverets første tremolo – hurtigt vibrerende toner, der ligner effekten fra det ungarske instrument cimbalon, der anslås med hamre. Violinen kommer igennem hele følelesesregistret med virtuose udbrud i de tre sidste satsers rasende hurtige passager – og når et følelsesmæssigt højdepunkt i andantinoens variationer over den smeltende smukke melodi fra Schuberts lied ’Sei mir gegrüsst’.

Bartoks sonate fra 1921 er højdramatisk musik med spor af både folkemusik og tolvtonemusik. Et helt særegent træk ved værket er de to instrumenters egenrådighed: De udfolder hver især deres eget materiale i et fascinerende parløb, der både tonalt og melodisk udgør et højdepunkt i 1900-tallets udforskning af musikkens inderste væsen.

En svensk stjernesopran vil sammen med den fantastiske tyske pianist Paul Rivinius fylde Mogens Dahl Koncertsal med vidunderlige lieder og sange fra både nord og syd.

Camilla Tilling har studeret på Göteborgs Universitet og Londons Royal College of Music. Herefter fulgte en lynkarriere skudt i gang på New York City Opera med efterfølgende debuter på de største internationale operascener. Succesen er kun fortsat – også på kammermusikfronten, hvor Paul Rivinius ofte har været at finde ved hendes side.

Paul Rivinius har for længst indtaget Wigmore Hall, Carnegie Hall med mange flere… Tidligere var han professor i kammermusik i Berlin, men er nu turnerende musiker på fuld tid med base i München.

Bo Lindes sofistikerede tonesprog kan give mindelser om Benjamin Britten, men er også rigt på jazz-prægede harmonier. Har ’Den ängen där du kysste mig’ monstro sat sig spor i NHØP’s og Kenny Drews 1973-version af ’I skovens dybe stille ro’?

Lyse arpeggioer i klaveret hilser velkommen i den første af Griegs sange med tysk poesi, men senere er end ikke blomstrende roser nok til at fortrænge en ulykkelig kærlighed. Den afsluttende drøm springer med stor ambitus tilbage til et håbefuldt lune.

Hos Sibelius er det nordiske sprog tilbage – men temperamentet er bestemt ikke køligt. ’Flickan’ der kommer hjem – først med blusssende læber, siden med bleg hud, svigtet af sin elsker – bringer os igennem hele følelsesregisteret. Også ’En slända’ (en guldsmed) beskriver den flygtige kærlighed med stor passion.

Programmet rundes af med to østrigske komponister, der i samtiden var indflydelsesrige dirigenter, men i dag især huskes som banebrydende komponister i overgangen mellem romantik og modernisme. Det sidste farvel er yderst dystert. I ’Nicht Wiedersehen’ (fra ’Das Knaben Wunderhorn’) ringer to gentagne, faldende intervaller gang på gang som dødens klokker i klaverets bas.

”Gaden er protestens bedehus (oratorium) og gadens paroler flyttes i dette værk ind i kirken. Book of Prayers er ikke et traditionelt oratorium med ét enkelt narrativ men en parafrase over genren med udgangspunkt i ordet orare – at bede”. Sådan forklarer Niels Rønsholdt pointen med sit nye værk, som uropføres i et samarbejde mellem Mogens Dahl Kammerkor, Athelas Sinfonietta Copenhagen og Golden Days Festival.

Tekstmaterialet til dette oratorium stammer fra Stasi’s systematiske dokumentation af parolerne på gaden i de dramatiske måneder i slutningen af 1989 – konkretiseret i én bestemt notesbog med Stasi-agenters håndskrevne optegnelser af oktoberrevolutionens paroler. Med dette som udgangspunkt videreudvikles, omtydes og generaliseres teksterne gennem parolens og bønnens egne sproglige midler: Gentagelse, allitterationer, anaforer, bydeformer.

Book of Prayers vil forme sig som et flertydigt værk, der både hylder den menneskelige hengivenhed i bønnen og samtidig udstiller det tankevækkende i at bede frem for at handle. Det er et dybfølt portræt af håbet samtidig med at det er en religionskritik og en kritik af både den politiske apati og aggression som hhv. bønnen og parolen kan afspejle.

Protestbevægelsers paroler kan siges at være en slags moderne, ikke-religiøs, kollektiv bøn. Både bønnen og parolen er stærke udtryk for håb og uanset hvor ateistisk eller apolitisk man er, kender enhver bønnen om et bestemt udfald. ’Book of Prayers’ er derfor et værk som det umiddelbart er lige til at spejle sig i som publikum – ligesom det er et portræt af en bestemt tid:

Slutfirsernes dystopi og vrede afløses med murens fald af et markant udbrud af håb, som vi i dag kan konstatere er blegnet kraftigt.

Kan håbet synges frem igen?

NIELS RØNSHOLDT

Celloens mørke klang har en helt særlig plads i hjertet hos mange musikelskere. Med den norske mestercellist Truls Mørk ledsaget af klaverfænomenet Behzod Abduraimov fra Uzbekistan er der en koncertaften i vente, der – som celloens toner – går dybt ind i krop og sjæl.

Truls Mørk har turneret i hele verden og har en imponerende række af roste indspilninger bag sig på selskaber som Virgin Classics, EMI, Deutsche Grammophon, Ondine, Arte Nova og Chandos. De store priser fra Gramophone, Grammy, Midem og ECHO Klassik er fulgt efter i en stadig strøm.

Vidunderbarnet Behzod Abduraimov fra Uzbekistan studerede i USA og er blevet en pianist man ikke kommer udenom: Alle de store orkestre hyrer ham i disse år som et sikkert kort, når det gælder virtuos og original fremførelse af den store klaverlitteratur.

Det er ikke mindst Beethovens fortjeneste, at sonaten for to instrumenter udvikler sig i 1800-tallet – fra at være en klaversonate, hvor celloen ’bare’ spiller det samme som venstre hånd i klaveret. Beethoven udviklede duoen, så begge instrumenter på skift får lov at føre an. De to sonater i opus 5 er komponeret mens Beethoven opholdt sig hos den preussiske konge og dygtige cellist, Frederik Wilhelm 2. Tonen er let og elegant og demonstrerer Beethovens overlegne evne til at variere sit udtryk så hofmusikken bliver andet og mere end underholdning.

Prokofjev besluttede i 1949 at komponere et værk for Mstislav Rostropovitj og Svjatoslav Richter. Prokofjev var udsat for sovjetisk censur, så først i 1951 blev den gribende sonate med dens mørke undertoner udgivet.

I 1945 havde Bolsjojteatret premiere på Prokofjevs ballet Cinderella. Prokofjev benyttede siden sit store talent for transkribering til at lade en adagio fra balletten træde frem som selvstændigt kammermusikværk. Hele celloens udtryksregister tages her i brug i en stærkt temperamentsfuld og ekspressiv sats, som rundes af i en lavmælt slutning.

Efter en depressiv periode gik Rachmaninovs vej tilbage til musikalsk virke over sonaten i g-mol, der også blev det sidste, han skrev i genren. Sonaten er indbegrebet af russisk romantik og gnistrer fra først til sidst af Rachmaninovs mesterlige melodier og forførende klanglandskab.

Mogens Dahl Kammerkor inviterer til midsommerkoncert!

Når den nordiske sommer besynges, vibrerer alle sanser. Koncerten indeholder cremen af nordisk korlyrik, hvor der vækkes stemninger til live, der emmer af lette farver og dufte, men også af længsel og smerte.

Pär Lagerkvists tyste nordiske digt, sat i musik af svenske Gabriella Gullin, hensætter os til et øde kosmos og med I.P. Jacobsens digt ”Alle de voksende skygger” skabes en drømmende stemning, der rækker ud mod rene stjerner og tunge skyer. I Johannes V. Jensens Gensyn med Danmark er vi helt på knæ ved de danske kyster og dufter til ” en kølig yndig flora”. Svend S. Schultz har iklædt de fnuglette tekster en lys, men også melankolsk tone.

Wilhelm Peterson-Berger, Hugo Alfven og Wilhelm Stenhammer sætter toner til I.P. Jacobsens anelsesfulde Stemning, hvor blomsterne græder i skumringen. Koncerten indeholder ligeledes Jørgen Jersilds tre store romantiske korsange – musik med en usædvanlig minutiøs og stemningsskabende tekstnærhed. Her er direkte sansninger af den milde livgivende regn og blæsten i sommernatten med et fantastisk tonemaleri, der bl.a. frembringer en overdådighed af milde muld – og bladdufte.

Vi lever for og af lyset og må glædes over det og udnytte det til fulde, så længe det er her. I musikken, i kærligheden, i kunsten og i livet.

Velkommen til et genbesøg ved de danske kyster – og naturligvis den lyse nat.

Brahms’ Liebeslieder har haft en ganske særlig betydning for Mogens Dahl Kammerkor. Da det professionelle vokalensemble blev grundlagt i 2005, ville initiativtageren og dirigenten Mogens Dahl som det første levendegøre en livslang kærlighedsaffære med Brahms’ romantiske musik til de intense, østeuropæiske kærlighedsdigte. Musikken udkom på cd i 2007.

Nu 14 år senere, hvor Mogens Dahl Kammerkor har udviklet sig til et internationalt foretagende med en række uropførelser af store værker dedikeret til koret i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, har stifteren følt en drift mod at genbesøge de smukke sange om den skæbnesvangre kærlighed…

Brahms’ værk med tekster fra folkelig poesi kredser om længsel, afvisning, sorg, og besættelse:

En skakt så mørk er kærlighed,
en alt for farlig brønd;
den faldt jeg, stakkel, i
og misted syn og ørers lyd,
i mine tanker er kun fryd,
i mine plager suk og støn.

Men man aner også en let ironi, og kærligheden sejrer jo altid? Ekstase og glæde er også blandt følelserne i de 18 sange, som udgør værket Liebeslieder, op. 52. Flere andre af Brahms’ vidunderlige, romantiske lieder indgår i koncertprogrammet. Heriblandt Waldesnacht fra Sieben Lieder, op. 62 (tekst: Paul Heyse) hvori det lovende lyder:

Natlige skov, så vidunderlig kølig,
jeg hilser dig tusinde gange,
Efter verdens støjende tummel
hvor er din brusen sød.

Brahms’ requiem i Phillip Molls udgave blev en fantastisk oplevelse for publikum ved den første danske opførelse i Holmens Kirke sidste år. Den transparente og elegante udgave af værket tåler bestemt en gentagelse – man aner begyndelsen på en ny påsketradition for Mogens Dahl Kammerkor…

Mogens Dahl Kammerkor fik i 2017 tilladelse af Rundfunkchor Berlin til at bruge deres nye arrangement, som er skrevet for kor og firehændigt klaver. Det har også tidligere været fremført med denne besætning – blandt andet af Brahms selv – men navnlig i de senere år har der været en stigende interesse for at udforske dødsmessen i en slank, kammermusikalsk udgave, hvor Brahms’ fantastiske arbejde med korets stemmer kommer til sin fulde ret.

Og her har den amerikanskfødte pianist Phillip Moll gjort en enestående og Brahms-tro indsats for at netop dette skal lykkes. Phillip Moll er bosiddende i Berlin, hvor han har samarbejdet med blandt andre Berlinerfilharmonikerne og Rundfunkchor Berlin.

Ein Deutsches Requiem består af syv satser, som alle kredser om at formidle en trøst til de efterladte. Måske har Brahms skrevet værket som en art efterbehandling af dødsfald blandt mennesker der stod ham selv nær: Moderen døde i 1865, hvor værket blev påbegyndt og vennen Robert Schumann døde nogle år forinden.

Selvsamme Schumann havde i øvrigt haft planer om nøjagtigt det samme, som Brahms nu gennemførte, nemlig en messe for de døde på det tyske sprog. ’Tysk’ i værkets titel refererer nemlig til det sproglige, og ikke til det tyske folk. Brahms selv har sagt, at han gladelig ville have kaldt sit requiem for ’Ein menschliches Requiem’, hvis det havde tydeligjort hans hensigt.

Ein Deutsches Requiem opføres med de to fremragende danske pianister Rikke Sandberg og Tanja Zapolski, og med solister på højeste internationale niveau.

For otte år siden besøgte den da 22-årige Lise de la Salle os for første gang. Dengang fik hun skudsmålet ’a talent in a million’ (The Gramophone) og vi så frem til at møde et ustoppeligt klaverfænomen. Hendes ry som ekstrem virtuos men også unikt udfoldede musikalske personlighed er kun vokset siden da, og det er ikke for meget sagt, at hun nu har fulgt en stjernes bane fra barn til voksen uden at forråde det kælenavn, hun fik af Franskrigs store avis Nice-Matin: ’Tangenternes fe’.

Lise de la Salle har kaldt sit program ’Paris’ efter sin elskede hjemby, og forklarer selv hvorfor: ’Alle programmets komponister har boet i Paris i kortere eller længere perioder, og byen har påvirket deres liv og musik på forskellig vis. Mozart tilbragte nogle af sine vigtigste år i byen og havde et had/kærlighedsforhold til Frankrig og Paris. Ravel studerede hos Fauré ved konservatoriet i Paris og de to Chopin-ballader er komponeret i Paris.’

De musikalske referencer til ’byernes by’ begynder med Mozarts leg med både stigende og faldende kromatik og en efter mozartske forhold ganske vemodig stemning i rondoen fra 1787 og den ligeledes sagtmodige fantasia fra 1782. Rondoen i D-dur, der afslutter den lille Mozart-afdeling er oprindelig skrevet for violin og orkester.

Ravels sonatine er i den indledende sats gennemsyret af parallelle kvinter og kvarter. Et harmonisk kendetegn ved den impressionistiske stil, der søgte at frigøre harmonikken fra sin tidligere bundethed. Efter en enkel vals i midten, slutter den virtuose og krævende sidstesats i en rytmisk tagfat mellem 3/4 og 5/4.

Også Ravels store klaverværk Miroirs kræver mildt sagt en virtuos pianist. Lise de la Salle har valgt tre satser ud – heriblandt de to, som sidenhen blev arrangeret for orkester af Ravel selv: Den vuggende og malende beskrivelse af båden, der duver på oceanet og den graciøse serenade med vanvittigt svære passager, der farves af spansk musikkultur.

Efter tre af Faurés smukke og højt skattede barcaroller danner to af Chopins ballader den sidste udflugt i det parisiske. Den første har den ære at være det højest elskede Chopin-værk af både Robert Schumann og Chopin selv. Stykket kommer vidt omkring i stemninger og tematikker – og taktarterne skifter mellem 4/4, 2/2, 6/4 og 6/8.

Ballade nr. 4 er måske den kendteste af Chopins fire ballader. Dertil kommer at den regnes for at være den sværeste – ikke mindst på grund af en gnistrende og rasende hurtig finale.

Hjemadressen er ganske vist Israel. Men denne kvartets arbejdsplads er i allerhøjeste grad omskiftelig. Med mindst to årlige USA-turneer, optrædener i for eksempel Wigmore Hall, Elbphilharmonie eller Theatre des Champs-Elysées samt ture til Rusland har Jerusalem Kvartetten bidt sig fast som en af verdens betydeligste. Med en række prisvindende udgivelser på Harmonia Mundi er ensemblets varme og afbalancerede lyd blevet et kendetegn, hvad enten det drejer sig om nye eller gamle epokers musik.

Den 28-årige Beethoven sætter sin første strygekvartet i gang med et kort motiv. Fra denne kim udvikler han med stærk inspiration fra Haydn og Mozart sit univers af stærke musikalske følelser. Andensatsen står i dyb kontrast til åbningens lethed. Efter sigende med inspiration fra Shakespeares tragedie, Romeo og Julie, komponerede Beethoven alle afskygninger af tragedie, dyb sorg og pludselige chok ind i denne sats. Scherzoen farer af sted med finurlige synkoper og en triodel, der sender førsteviolinen ud i hæsblæsende guirlander. Humøret er højt i sidstesatsen, hvor åbningsmotivet udfolder sig energisk med sit hurtige, indbyggede løb.

Langsomt og med store, faldende spring trækker Bartok os med sit allerførste stykke kammermusik ind i en sorgfuld verden. Smerten skyldtes en uigengældt kærlighed, men det er ikke en følelse, der får lov at stå alene i denne kvartet, der breder sig over tre satser.
Allerede i andensatsen er der mere liv og rørelse, men især tredjesatsen præges af det, der siden skulle blive Bartoks kendemærke: De folkemusikinspirerede temaer med sprælsk rytmik og karakterfulde melodier. Vidunderlige passager med fuga-teknik, små sørgmodige kontraststykker og en energisk finale synes at være Bartoks vej ud af kærlighedssorgen.

I modsætning til mange andre store komponister, har Debussy kun komponeret én strygekvartet. Det er et værk, der indvarsler mange af de træk, vi kender som impressionismens vigtigste kendetegn: let og luftig klang med svævende harmonik og legende rytmik. Læg mærke til førstesatsens hovedtema: Fornemmes det, at hele kvartetten gennemsyres af variationer over disse første takter, er man på rette spor. Temaet (eller elementer af det) vendes og drejes og flettes sammen med nye temaer gennem alle fire satser. Andensatsen præges af en legende vekslen mellem klangen fra knipsede strenge og strøg med buen og i tredje sats forføres vi af lange rolige passager med varm, smeltende melodik. I sidste sats væver nye variationer sig ind i det sindrige filigran af kendt og nyt materiale inden slutningen hvor hovedtemaets tre første markante toner gentages tre gange og et gnistrende løb ender i en dur-akkord.

Er der et dansk ensemble, vi har fulgt nøje i Mogens Dahl Koncertsal, må man pege på det elegante og succesfulde Trio con Brio Copenhagen, der var ’Artist in residence’ hos os i 2008 og 2009 og nu kan fejre 20-årsjubilæum. De to koreansk-fødte søstre og danske Jens Elvekjær, der mødte hinanden i Wien, har magtet at gøre både individuel karriere og vække international opsigt som ensemble. De er blevet mødt af priser og lovord over hele verden. ’One of the greatest performances of chamber music I’ve ever encountered’, skrev de for eksempel i American Record Guide.

Programmet indledes med en uropførelse. Ligesom både Per Nørgård og Hans Abrahamsen, har nu også den store svenske komponist Sven-David Sandström komponeret til Trio con Brio Copenhagen. Sandström, der er ’Composer in residence’ for Mogens Dahl Kammerkor, hvortil han har komponeret flere store værker de senere år, har et moderne, lyst tonesprog, der trækker på inspiration fra både minimalismen og populær musik.

Sjostakovitj lader i begyndelsen af sin klavertrio nr. 2 celloen spille lyse flageoletter, lægger violinen i midten og giver klaveret rollen som bas. En gribende effekt, der understreger musikkens karakter af sorg og inderlighed. Musikken er skrevet under indtryk af en nær vens død og de frygtelige nyheder om Holocaust, der i 1944 efterhånden var nået frem til offentligheden. Et jødisk tema dukker op i sidstesatsens ’danse macabre’ inden de allersidste langsomme toner bringer fred.

Ærkehertug Rudolph af Østrig støttede Beethovens liv og værk. Ikke mindre end 14 kompositioner bærer en dedikation til den ivrige amatørpianist, heriblandt klavertrio nr. 7, som blev opført på et hotel i Wien. Beethoven sad ved den lejlighed for sidste gang ved klaveret ved en offentlig koncert. Den store komponists døvhed var allerede langt fremskreden, så som musiker var hans tid ved at rinde ud. Men bestemt ikke som komponist: Denne klavertrio står som et af monumenterne i Beethovens kammermusikalske produktion.

En elegant introduktion indledes med klaveret alene. Violinen og celloen kobler sig på i en kort lille duet, inden det sangbare hovedtema får lov at spille hovedrollen i en særdeles afvekslende førstesats. Scherzoen indledes af strygerne og har sin lethed til trods også mørke kontraster undervejs. Variationerne i tredje sats finder hvile i en gennemført majestætisk stemning trods staccato-afsnit og variationer med hurtige figurer. Sidste sats sætter ind uden pause og runder værket af med frisk bravour.

Det går stærkt for den 72-årige: Juilliard Kvartetten besøgte Mogens Dahl Koncertsal i 2018 med ny cellist, og nu – ved det ottende besøg – er der kommet endnu et kvindeligt medlem i den verdensberømte kvartet. Areta Zhulla har studeret på Juilliard School of Music og har siden september 2018 deltaget i kvartettens imponerende turneaktivitet. ’Det føltes fra det allerførste øjeblik helt specielt og helt rigtigt at spille med mine nye kollegaer’, fortalte hun om æren af at blive optaget i dette legendariske ensemble. (’Den vigtigste amerikanske kvartet i historien’ – Boston Globe.)

Haydns strygekvartet nr. 67 er den sidste fuldendte fra hans hånd. Bestilleren var prins Lobkowitz – en ganske ferm musiker, der både kunne spille violin og cello samt ved en del lejligheder sang bas i blandt andet Haydns ’Skabelsen’. Med de to kvartetter i opus 77 må man sige prinsen fik fuld valuta for at have været mæcen for Haydn. Det er den tidligste mester i strygekvartettens kunst, der her endnu engang i sin alderdom brillerer med melodiøse temaer og kække overraskelser. Hør blot hvordan menuetten (mod sædvane på plads nummer to blandt de fire satser) leger med tre- og todelt takt!

Lembit Beecher fortæller følgende om sit bestillingsværk til Juilliard Kvartetten:
’Da jeg begyndte at skrive, tænkte jeg over hvordan vores liv over tid bliver til historier, som vores børn, børnebørn og oldebørn fortæller, alt imens komplikationer og det subtile i livet udkrystalliseres til anekdoter, og de faktiske minder forsvinder. De tre satser i denne kvartet genfortæller ligesom efterfølgende generationer den samme historie. Musikalsk materiale videregives fra sats til sats, men undervejs bliver det fortolket og omdannet til noget helt anderledes.’

Dvorák skrev sin tolvte strygekvartet i USA under et ferieophold blandt tjekkiske emigranter i Iowa. Han beskriver selv pausen fra det hektiske New York, hvor han bestred stillingen som direktør på musikkonservatoriet, som uhyre frugtbar. ’Kære papa Haydn blev ved at tone frem for mig, og derfor blev det hele så simpelt. Og det er godt, det blev sådan’, skrev Dvorák sidenhen om den idylliske og højt skattede kvartet. Men er det virkelig Haydn, man hører her? Eller er det prærien, bomuldsplantagerne, nybyggerne og alle de andre mytiske bestanddele af det vidtstrakte ’nye’ kontinent der farver temaerne? En kendsgerning er det i hvert fald, at Dvorák gør intenst brug af pentaton (fem-tonet) melodik og skarpe, synkoperede rytmer. Stilen er folkelig i en bred, universel forstand, men mon ikke mange hører de amerikanske farver ganske tydeligt?

Det går stærkt for den 72-årige: Juilliard Kvartetten besøgte Mogens Dahl Koncertsal i 2018 med ny cellist, og nu – ved det ottende besøg – er der kommet endnu et kvindeligt medlem i den verdensberømte kvartet. Areta Zhulla har studeret på Juilliard School of Music og har siden september 2018 deltaget i kvartettens imponerende turneaktivitet. ’Det føltes fra det allerførste øjeblik helt specielt og helt rigtigt at spille med mine nye kollegaer’, fortalte hun om æren af at blive optaget i dette legendariske ensemble. (’Den vigtigste amerikanske kvartet i historien’ – Boston Globe.)

Haydns strygekvartet nr. 67 er den sidste fuldendte fra hans hånd. Bestilleren var prins Lobkowitz – en ganske ferm musiker, der både kunne spille violin og cello samt ved en del lejligheder sang bas i blandt andet Haydns ’Skabelsen’. Med de to kvartetter i opus 77 må man sige prinsen fik fuld valuta for at have været mæcen for Haydn. Det er den tidligste mester i strygekvartettens kunst, der her endnu engang i sin alderdom brillerer med melodiøse temaer og kække overraskelser. Hør blot hvordan menuetten (mod sædvane på plads nummer to blandt de fire satser) leger med tre- og todelt takt!

Lembit Beecher fortæller følgende om sit bestillingsværk til Juilliard Kvartetten:
’Da jeg begyndte at skrive, tænkte jeg over hvordan vores liv over tid bliver til historier, som vores børn, børnebørn og oldebørn fortæller, alt imens komplikationer og det subtile i livet udkrystalliseres til anekdoter, og de faktiske minder forsvinder. De tre satser i denne kvartet genfortæller ligesom efterfølgende generationer den samme historie. Musikalsk materiale videregives fra sats til sats, men undervejs bliver det fortolket og omdannet til noget helt anderledes.’

Dvorák skrev sin tolvte strygekvartet i USA under et ferieophold blandt tjekkiske emigranter i Iowa. Han beskriver selv pausen fra det hektiske New York, hvor han bestred stillingen som direktør på musikkonservatoriet, som uhyre frugtbar. ’Kære papa Haydn blev ved at tone frem for mig, og derfor blev det hele så simpelt. Og det er godt, det blev sådan’, skrev Dvorák sidenhen om den idylliske og højt skattede kvartet. Men er det virkelig Haydn, man hører her? Eller er det prærien, bomuldsplantagerne, nybyggerne og alle de andre mytiske bestanddele af det vidtstrakte ’nye’ kontinent der farver temaerne? En kendsgerning er det i hvert fald, at Dvorák gør intenst brug af pentaton (fem-tonet) melodik og skarpe, synkoperede rytmer. Stilen er folkelig i en bred, universel forstand, men mon ikke mange hører de amerikanske farver ganske tydeligt?