Mogens Dahl Koncertsal Logo

KAMMERKONCERTER I MOGENS DAHL KONCERTSAL OG MED MOGENS DAHL KAMMERKOR


KLASSISKE KONCERTER FORÅR 2025

Mogens Dahl Koncertsal og Mogens Dahl Kammerkor fortsætter deres enestående musikalske rejse i foråret 2025. Den kommende sæson byder på en fortryllende række af kammerkoncerter og klassiske musikoplevelser i hjertet af København. Under ledelse af den anerkendte dirigent Mogens Dahl vil kammerkoret levere koncerter, der spænder fra velkendte klassiske mesterværker til nyskabende kompositioner. Mogens Dahl Koncertsal skaber det ideelle rum for intime musikalske oplevelser, hvor publikum kan fordybe sig i den enestående skønhed og nærhed, som kun kammerkoncerter kan tilbyde. Glæd dig til en forårssæson fyldt med musikalske perler, der rører sjælen og efterlader varige indtryk.

Velkommen til kammerkoncerter i Mogens Dahl Koncertsal og med Mogens Dahl Kammerkor i forår 2025.


Martin Fröst, klarinet & Roland Pöntinen, klaver
Mogens Dahl Koncertsal

27. januar 2025

Martin Fröst, klarinet & Roland Pöntinen, klaver

Repertoiret for klarinet og klaver er ikke specielt omfangsrigt, men rummer til gengæld en række sublime værker. Ved denne koncert bliver en håndfuld af disse opført af én af tidens mest fremtrædende klarinettister, svenske Martin Fröst, akkompagneret af den alsidige finsk/svenske pianist Roland Pöntinen. Klarinetsonaten finder først for alvor sin form med Johannes Brahms’ to sonater, skrevet tre år inden komponistens død og på et tidspunkt hvor han egentlig var holdt op med at komponere. Det må glæde os i dag, da Brahms’ to klarinetsonater regnes for hovedværker for instrumentet. Den franske komponist Camille Saint-Saëns skrev tre sonater for blæseinstrumenter, som han mente ikke var blevet tilstrækkeligt tilgodeset med værker med fremtrædende solostemmer, heriblandt en elegant klarinetsonate, som i dag også tilhører standardrepertoiret for denne besætning. En anden fransk komponist, Francis Poulenc, skrev kort tid før sin død i 1963 en klarinetsonate, i en for komponisten så karakteristisk stil der blander mange stilarter. Ernest Chausson eksperimenterede i sin Andante og Allegro for klarinet og klaver blæseinstrumentets ekspressive og tekniske muligheder i dialogen mellem de to instrumenter. Helt andre udtryksparametre arbejdede Alban Berg med i sit ”4 stücke opus 5”, hvor både tonalitet og musikalsk tidsfornemmelse er ophævet.Program: Alban Berg (1885 – 1935): Vier Stücke op. 5 Johannes Brahms (1833 – 1897):Klarinetsonate i f-mol op. 120 nr. 1 PAUSE Francis Poulenc (1899 – 1963): Klarinetsonate Camille Saint-Saëns (1835 – 1921):Klarinetsonate Ernest Chausson (1855 – 1899): Andante et allegroFør hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15.Læs mere på  Mogensdahl.dkHar du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her
MOGENS DAHL KAMMERKOR - Lysets Koral
Holmens Kirke

31. januar 2025

MOGENS DAHL KAMMERKOR - Lysets Koral

Det er blevet en smuk tradition at Mogens Dahl Kammerkor åbner Copenhagen Light Festival, i år med en koncert, der med titlen ”Lysets Koral” er viet netop lyset. Titlen ”lysets koral” dukker op i samlingen Sonnets of Dark Love af Federico García Lorca, som er blandt de tekster der danner udgangspunktet for Sven-David Sandströms store værk for trombone, solostemme og kor, Sonnets of Darkness and Love, hvorfra der opføres et uddrag af ved denne koncert. Med den svenske jazzmusiker Nils Landgren på trombone møder jazzelementer den klassiske, nordiske vokalkunst på en ny og særdeles virkningsfuld måde. Jazzelementerne er også fremtrædende hos den alsidige svenske komponist og pianist Nils Lindberg. Han skrev en stor mængde musik i mange genrer gennem et langt liv, heriblandt værket O Mistress Mine som er en række sange til tekster af Elizabethanske digtere. Satserne – hvoraf en håndfuld er på programmet - er en charmerende blanding af svensk folketone og jazz-harmonier, skrevet for kor, solist, klaver og blæseinstrument. Disse to nyere svenske værker bliver sammenstillet med J.S. Bachs store motet ”Jesu, Meine Freude”, hvor lyset også er allestedsnærværende, her i form af den åndelige oplysning. De 11 satser i værket har to tekstspor – samtidige salmetekster overfor bibeltekster af Paulus – dette giver to perspektiver på det samme indhold og supplerer hinanden i balancen mellem Helligåndens livgivende kraft og den personlige erfaring af tab og smerte, eller mellem lys og mørke.Program:Sven-David Sandström (1942 – 2019):Sonnets Suite (fra værket ”Sonnets of Darkness and Love”) – for trombone, solostemme og kor Nils Lindberg (1933 - 2022):O Mistress Mine - for kor, solist, klaver og blæseinstrumentJ.S. Bach (1685 - 1750):Jesu, Meine Freude BWV 227Medvirkende:Mogens Dahl KammerkorTrombone og vokalsolist: Nils LandgrenPianist: Magnus HjortOrgel: Jakob LorentzenDirigent: Mogens DahlFør hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15.Læs mere på Mogensdahl.dkHar du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her
Fabian Müller, klaver
Mogens Dahl Koncertsal

18. februar 2025

Fabian Müller, klaver

Selvom Beethovens 32 klaversonater - skrevet over en periode på næsten 30 år – ikke har været tænkt som en samlet cyklus, udgør de alligevel et enestående monument, ikke kun i klaverlitteraturen, men i den klassiske musik i det hele taget. De 32 klaversonater omtales ofte som klaverlitteraturens ”Nye Testamente”, hvor ”Det Gamle Testamente” udgøres af J.S. Bachs ”Das Wohltemperierte Klavier”. At spille alle 32 sonater er den store styrkeprøve for selv den bedste pianist, og i indeværende sæson vil denne aftens solist, den særdeles talentfulde unge tyske pianist Fabian Müller, opføre dem alle ved en koncertrække i Boulez Saal i Berlin, på foranledning af den legendariske pianist Daniel Barenboim. Ved denne koncert spiller han tre af Beethovens klaversonater der illustrerer komponistens udvikling, to fra den såkaldt tidlige periode, og én fra den sene periode. De to tidlige sonater bærer stadig tydeligt præg af inspirationen fra både Mozart og Haydn, men bærer den unge fremstormende komponists fingeraftryk. Den sene klaversonate, opus 106, kendt som ”Hammerklaversonaten”, er ét af komponistens mest monumentale klaverkompositioner, og samtidig én af de mest teknisk udfordrende, ikke kun blandt Beethovens klaverværker, men i hele klaverlitteraturen. Dette vældige værk blev skrevet i en fase af Beethovens liv, hvor han begyndte at blive sig sin egen dødelighed bevidst, accentueret af den tiltagende døvhed. Program:Ludwig van Beethoven (1770 – 1827):  Klaversonate nr. 5 i c-mol, opus 10 nr. 1 Klaversonate nr. 11 i B-dur, opus 22PAUSEKlaversonate nr. 29 i B-dur, opus 106 ’Hammerklaver’ Før hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15.Læs mere på Mogensdahl.dkHar du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her
Den Danske Strygekvartet
Mogens Dahl Koncertsal

19. marts 2025

Den Danske Strygekvartet

Den Danske Strygekvartet er tilbagevendende gæster i Mogens Dahl Koncertsal, denne gang med en koncert der er en del af deres fireårige projekt ”Doppelgänger”, hvor de modstiller nye bestillingsværker med sene kammermusikværker af Franz Schubert. I denne aftens program er det Bent Sørensens værk ”Doppelgänger” for strygekvartet fra 2020 der sættes op mod Schuberts storslåede sidste strygekvartet, nr. 15 i G-dur. Bent Sørensen blev allerede i 1981 fanget af denne sene Schubert kvartet, hvorfor det var nærliggende for ham at medtænke dette værk da han fik bestillingen af Den Danske Strygekvartet. I bestillingen lå implicit at det nye værk på en eller anden måde skulle referere til én af Schuberts sene kvartetter. De rent musikalske referencer er imidlertid nærmest ikke-eksisterende, bortset fra den fælles toneart (G-dur) og nogle særlige akkordtransformationer. Desuden optræder der en fuga i værket, hvor Sørensen har haft Schuberts livtag med det at skrive fugaer in mente. Sørensens kvartet bliver på denne måde en ”Doppelgänger” til Schuberts værk. Deraf titlen der også henviser til værkets to satser, der på flere planer spejler hinanden. Sluttelig spiller Den Danske Strygekvartet deres eget arrangement af den enigmatiske Schubert-lied ”Der Doppelgänger”, hvor sangens hvileløse nattevandrer pludselig står ansigt til ansigt med – sig selv! I musikken understøttet af en akkord, der som et Janushoved kan pege i flere retninger.Program:Franz Schubert (1797 – 1828):Strygekvartet nr. 15 i G-dur PAUSE Bent Sørensen (1958 -): ”Doppelgänger” for strygekvartet (2020) Franz Schubert (1797 – 1828): Der Doppelgänger (arr. Den Danske Strygekvartet)Før hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15.Læs mere på Mogensdahl.dkHar du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her
Cuarteto Casals - Noche española (spansk aften)
Mogens Dahl Koncertsal

8. april 2025

Cuarteto Casals - Noche española (spansk aften)

Den spanske strygekvartet Cuarteto Casals indbyder til en ”spansk aften” med et spændende program hvor der opføres både spansk, italiensk og tysk musik for strygekvartet. Den enormt produktive italienske komponist Boccherini var selv en fremragende cellist, og i hans næsten 100 kvartetter har netop celloen fået en mere fremtrædende rolle end den typisk havde i Haydns kvartetter. Således også i aftenens kvartet opus 32 nr. 5. Aftenen indledes med Juan Arriagas strygekvartet nr. 3. Arriaga omtales også som den spanske Mozart, da han var musikalsk vidunderbarn og desuden også døde ganske ung. Værklisten er trods dette ganske imponerende, og rummer bl.a. tre strygekvartetter, skrevet da han var 16 år gammel. Ved aftenens koncert spilles den tredje og sidste.   Joaquín Turinas musik bærer ofte impressionistiske træk qua venskabet med Debussy og Ravel. Dette høres også – sammen med elementer af spansk folkemusik – i det næsten programmusikalske stykke ”La oración del torero” (”Tyrefægterens bøn”). Aftenen rundes af med Johannes Brahms’ strygekvartet nr. 1 fra 1877. Komponisten havde kæmpet meget med formen før han tillod en udgivelse og opførelse. Han målte sig angiveligt med både Mozarts seks kvartetter tilegnet Haydn, samtidig med at han følte Beethovens banebrydende indsats for genren som en voldsom skygge. Først med strygekvartetterne op. 51 nr. 1 og 2 stillede han sig tilfreds.Program: Juan Crisóstomo Arriaga (1806 – 1826):String Quartet No. 3 Luigi Boccherini (1743 – 1805): String Quartet No. 5 in G minor, Op. 32 G 205 Joaquín Turina (1882 – 1949): La oración del torero (Tyrefægterens bøn) PAUSE Johannes Brahms (1833 – 1897): String Quartet No. 1 in C minor, Op. 51 No. 1Før hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15.Læs mere på Mogensdahl.dkHar du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her
Elsa Dreisig, Jonathan Ware & Nikola Nikolov
Mogens Dahl Koncertsal

4. maj 2025

Elsa Dreisig, Jonathan Ware & Nikola Nikolov

Den unge lyriske sopran Elsa Dreisig har allerede etableret sig på den europæiske musikscene med både centrale operaroller og med koncert-optrædener. Hun har modtaget flere talentpriser og anerkendelser, og udover prestigiøse roller har hun udgivet to albums, det ene i samarbejde med den anerkendte amerikanske akkompagnatør og kammermusiker Jonathan Ware, der også vil ledsage Elsa Dreisig ved denne koncert. Ved koncerten medvirker desuden den bulgarske violinist Nikola Nikolov, der er gift med Elsa Dreisig og siden 2008 har været tilknyttet Orchestre de Paris. Denne konstellation med sopran, klaver og violin giver mulighed for et meget varieret og alsidigt program der spænder fra romancer og sange af Peter Heise, Lange-Müller, Carl Nielsen, Jean Sibelius og Edvard Grieg, over fransk senromantik med Henri Duparc og Gabriel Fauré til kabaret og visesang hos Kurt Weil og Édith Piaf. De forskellige sange og lieder suppleres med et par soloværker for violin af Fauré (hans kendte ”Berceuse”) og Grieg (2. satsen fra Violinsonate nr. 3), og endelig forenes alle tre musikere i et indtagende værk af den mindre kendte svenske komponist Laura Netzel, ”Din frid, var han en drömgestalt”. Laura Netzel er én af de komponister der i mange år var relativt ukendt (måske fordi hun var kvinde), men som er blevet genopdaget og hvis musik i stigende grad bliver spillet.Program: Carl Nielsen (1865 – 1931):   Ariels SangSænk kun dit hoved du blomstSolen er så rød morTit er jeg gladP.E. Lange-Müller (1850 – 1926): ÅkandePeter Heise (1830 – 1879):     Vildt vildt vildt suser blæstenJean Sibelius (1865 – 1957): Flickan kom ifrån sin älsklings möteVar det en drömLaura Netzel (1839 – 1927):   Din Frid, Var han en drömgestaldt Edvard Grieg (1843 – 1907): Violinsonate nr. 3, 2. SatsSolveigs sang (Peer Gynt)Jeg Elsker dig PAUSEHenri Duparc (1848 – 1933): L’invitation au voyageReynaldo Hahn (1874-1947):À ChlorisGabriel Fauré (1845 – 1924): Après un rêveBerceuse op.16 Kurt Weill (1900 – 1958):        Youkali                                           Renaldo Hahn:L’heure exquiseÉdith Piaf (1915 – 1963):       Padam padam La vie en roseFør hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15.Læs mere på Mogensdahl.dkHar du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her
PARTOUTKORT - 5 kammerkoncerter forår 2025
Mogens Dahl Koncertsal

4. maj 2025

PARTOUTKORT - 5 kammerkoncerter forår 2025

Partoutkortet til Mogens Dahl Koncertsal giver adgang til alle 5 koncerter i forårssæsonen 2025.Glæd dig til: Mandag d. 27/1:   Martin Fröst (klarinet) & Roland Pöntinen (klaver)Tirsdag d. 18/2:     Fabian Müller (klaver)Onsdag d. 19/3:    Den Danske StrygekvartetTirsdag d. 8/4:       Quarteto CasalsSøndag d. 4/5:       Elsa Dreisig (sopran), Jonathan Ware (klaver) & Nikola Nikolov (violin)Ved køb af partoutkort er du sikret nummererede pladser til hver enkelt koncert. Du bliver tildelt de bedste ledige pladser på købstidspunktet og modtager senest indenfor 7 hverdage billetterne til de enkelte koncerter inkl. pladsreservation. De sendes til samme mailadresse som du har brugt ved købet.Har du spørgsmål til billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support her
Den Danske Strygekvartet
Mogens Dahl Koncertsal

2. december 2024

Den Danske Strygekvartet

Den Danske Strygekvartet gæster igen Mogens Dahl Koncertsal med deres sublime sammenspil som afrunding på efterårssæsonen 2024. Det gør de med et smukt sammensat program, hvor linjen fra Haydns pionerindsats for strygekvartetten føres over Sjostakovitj til den ganske unge amerikanske komponist Caroline Shaw, som indleder koncerten.Caroline Shaw, der også er sanger og violinist, er en meget interessant skikkelse indenfor nutidig musik. Som komponist har hun allerede en lang værkliste for forskellige besætninger bag sig. Værket ”Entr’acte” for strygekvartet (oprindeligt for strygeorkester) er en næsten legesyg undersøgelse af variationer og spillemåder over et relativt simpelt og klangskønt åbningstema.Af Joseph Haydns næsten 70 strygekvartetter har Den Danske Strygekvartet valgt at spille en enkelt sats fra én af de to sidste færdiggjorte kvartetter: den smukke Andante sats fra kvartet opus 77, nr. 2.Den russiske komponist Dmitrij Sjostakovitj måtte jævnligt balancere i forhold til især Stalintidens uigennemsigtige krav til ”autentisk, sovjetisk” musik. Kvartet nr. 4 er et godt eksempel på dette. I sidste satsen spores tydelig inspiration fra jødisk musik, hvilket Sjostakovitjs venner fik ham til at udskyde uropførelsen af til efter Stalins død.Efter pausen skifter koncerten karakter, og Den Danske Strygekvartet demonstrerer hér deres store alsidighed ved at spille en skøn blanding af folkemusik og egne kompositioner. Program: Caroline Shaw (F. 1982):Entr’acte for strygekvartet (2011) Joseph Haydn (1732 – 1809): Strygekvartet i F-dur, opus 77, nr. 2, 3. sats, Andante Dmitrij Sjostakovitj (1906 – 1975):Strygekvartet nr. 4 i D-dur, opus 83 Folkemusik og egne kompositionerFør hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15.Læs mere på Mogensdahl.dkArrangør: Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S

Har du spørgsmål vedrørende billetter eller billetkøb kan du kontakte United Tickets for support


Kontakt United Tickets


Sort-hvidt billede af et detaljeret klaverlogo, der repræsenterer musikens elegance, som en del af en side om gavekort til koncerter i Mogens Dahl Koncertsal. Gavekortet giver mulighed for at vælge mellem forskellige beløb til valgfri koncerter.

DEN PERFEKTE GAVEIDE

Mangler du den perfekte gave? Giv et gavekort til en valgfri koncert i Mogens Dahl Koncertsal. Du kan vælge mellem flere forskellige beløb.

KØB GAVEKORT

Sort-hvidt billede af en person, der spiller cello, hvilket illustrerer den musikalske kvalitet og kunstneriske dygtighed ved koncerter i Mogens Dahl Koncertsal. Billedet understøtter en sektion om at købe partoutkort, så du ikke går glip af nogen musikoplevelser i hele sæsonen.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Få alle koncerterne med i hele sæsonen. Køb et partoutkort til Mogens Dahl Koncertsal - så går du ikke glip af en eneste musikoplevelse.

KØB PARTOUTKORT


Tidligere arrangementer

HÄNDELS MESSIAS
Holmens Kirke

15. december 2023

HÄNDELS MESSIAS

*MEDVIRKENDE: * Mogens Dahl Kammerkor Orchestra Of The Age Of Enlightenment Solister: Keri Fuge (Sopran) Kayleigh Decker (Alt) Robin Tritschler (Tenor) James Atkinson (Bas) Dirigent: Mogens Dahl _TORSDAG 14. DECEMBER 2023 kl. 19.30 FREDAG 15. DECEMBER 2023 KL. 19.30 Holmens Kirke, København_ År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik. Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser. _ ”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.” _Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018 _ ”\[…\] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.” _Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018 _ ”\[…\] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.” _Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017
HÄNDELS MESSIAS
Holmens Kirke

14. december 2023

HÄNDELS MESSIAS

**MEDVIRKENDE: **Mogens Dahl Kammerkor Orchestra Of The Age Of Enlightenment Solister: Keri Fuge (Sopran) Kayleigh Decker (Alt) Robin Tritschler (Tenor) James Atkinson (Bas) Dirigent: Mogens Dahl _TORSDAG 14. DECEMBER 2023 kl. 19.30 FREDAG 15. DECEMBER 2023 KL. 19.30 Holmens Kirke, København_ År for år har Mogens Dahl Kammerkor strammet grebet om deres helt eget bud på Händels mesterværk Messias. Orchestra of the Age of Enlightenment har været en idéel medspiller i det internationale projekt, som tilbyder det københavnske publikum en på én gang moderne og Händel-tro version af oratoriet, som for mange er den ultimative julemusik. Händels Messias fortæller historien om Det Gamle Testamentes profetier om en frelser for hele menneskeheden. Charles Jennens samlede teksterne, der mesterligt iklædtes musik af Händel, så de bibelske beretninger appellerer til de dybeste menneskelige følelser. _ ”Halleluja for en flot ’Messias’: Det er næsten ikke til at vente på, at engelsk orkester igen vender tilbage til København.” _Henrik Friis / Politiken, 8. december 2018 _ ”\[…\] med Mogens Dahl og hans kammerkor får man den ægte vare.” _Peter Dürrfeld / Kristeligt Dagblad, 12. december 2018 _ ”\[…\] ingen udgave virker så ny, så gribende, så helt igennem »rigtig« som den med Mogens Dahl og hans stormtropper.” _Søren Schauser / Berlingske, 11. december 2017
INGRID FLITER (piano)
Mogens Dahl

19. november 2023

INGRID FLITER (piano)

Frédéric Chopin: Nocturne i H dur, Opus 9, Nr. 3 Frédéric Chopin: Nocturne i Des, Opus 27, Nr. 2 Frédéric Chopin: Piano Sonate i h-mol, Opus 58, Nr.3 Pause Robert Schumann: Symphonic Etudes, Opus 13 ( inkl. Posthume satser) Den argentinske pianist Ingrid Fliter afslutter efterårssæsonen med en koncert med klavermusik af Chopin og Schumann, to af de mest betydningsfulde komponister fra den tidlige romantik. Hvor Chopin stort set udelukkende skrev klavermusik, skrev Schumann i sine senere år også bl.a. orkesterværker og kammermusik. Fælles for begge komponister er imidlertid at mange af deres kompositioner for klaver afsøger instrumentets muligheder og begrænsninger. Dette resulter ofte i at deres værker stiller store krav til den udøvende, hvilket aftenens to hovedværker er klare eksempler på. I Schumanns Symfoniske Etuder udforskes klaverets muligheder nærmest instrumentalt i en række variationer over primært ét tema, medens Chopins tredje og sidste sonate følger en velkendt fire-satset form. De tre sonater er i øvrigt blandt de få værker i flere satser fra Chopins hånd. Langt de fleste af hans værker er såkaldte karakterstykker, som var en meget anvendt én-satset udtryksform i romantikkens klaverlitteratur, og som ofte rummede stor melodisk skønhed, hvilket høres i koncertens to indledende Nocturner.
INDFRIELSEN - ALLEHELGENKONCERT MED MUSIK AF VAGN HOLMBOE (introduktion kl. 19.00 v. Thomas Michelsen)
Holmens Kirke

5. november 2023

INDFRIELSEN - ALLEHELGENKONCERT MED MUSIK AF VAGN HOLMBOE (introduktion kl. 19.00 v. Thomas Michelsen)

Program  19.00: Introduktion med Thomas Michelsen 20.00 Koncertstart Vagn Holmboe: Song at Sunset, opus 138b for kor (1978) Ode til Sjælen, opus 161 for kor, messingsekstet (to trompeter, to horn, basun, tuba) Program  19.00: Introduktion med Thomas Michelsen 20.00 Koncertstart Vagn Holmboe: Song at Sunset, opus 138b for kor (1978) Ode til Sjælen, opus 161 for kor, messingsekstet (to trompeter, to horn, basun, tuba) og orgel (1985) A Lyke-wake Dirge, A Border Ballad (1973), opus 110a for kor Die Erfüllung, opus 183 for kor, sopransolist, barytonsolist samt ni blæsere: fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, to trompeter, basun og tuba (1990/1993) Solhymne, opus 77 for kor (1960) Ved årets Allehelgenkoncert ønsker Mogens Dahl Kammerkor at hylde en af dansk musiks helt store komponister: Vagn Holmboe. Udadtil holdt Vagn Holmboe lav profil med det, men indadtil og i sin musik var han livet igennem styret af åndelige tanker om musikken som en manifestation af noget kosmisk. Intet mindre. Derfor greb han chancen, da Rudolf Steiner-bevægelsen bad ham komponere et værk til tekster af den romantiske mystiker og digter Novails. Værket blev ’Die Erfüllung’, der fik sin uropførelse i Steiner-regi, men som hidtil, selv om det er et af Holmboes store værker og et kerneværk i hans produktion, aldrig ellers har været opført eller indspillet. I digtet af Johannes Ewald ”Ode til sjælen” besynges den fortabte menneskesjæl og den religiøse frelse som eneste mulige forhåbning i Holmboes komposition for Messingblæsere, orgel vokalsolister og kor. Også resten af koncertens program afspejler det åndelige i Holmboes kunst- og verdenssyn med fokus på det cykliske i reinkarnationstanken, som var styrende for hans syn på det at komponere kosmisk musik, som han kaldte det. Solnedgangen ligger i den antikke ægyptiske ”Solhymne”, der beskriver solens gang fra solopgang til solnedgang frem til den nye opgang – og naturligvis i ”Song of Sunset” med tekst af Walt Whitman. Alt i alt ønsker vi med denne koncert at give et nyt indblik i kernen af Holmboes syn på, hvad musik var, og hvad musik kunne: nemlig give mennesket indsigt i det kosmiske eller den højere orden, som han også kaldte det i sin private dagbog – netop sådan som Thomas Michelsen med grundig brug af hidtil ikke-offentliggjorte kilder som netop Holmboes dagbøger har redegjort for det i sin biografi om komponisten, ’Det dybe og det rene’.  Foto: Hans Skaarup  Medvirkende  Mogens Dahl Kammerkor V. Coloris Blæserkvintet Messingsekstet: Lasse Mauritzen (horn), Gustav Melander og Lazlo Molnar (trompeter), Lars Karlin (Basun), Thomas Roïsland (tuba) Orgel: Jakob Lorentzen Dirigent: Mogens Dahl
FLEUR BARRON (sopran) & JULIUS DRAKE (piano)
Mogens Dahl

25. oktober 2023

FLEUR BARRON (sopran) & JULIUS DRAKE (piano)

Huang Ruo (\*1977): Fisherman’s sonnet_J. Brahms (1833-1897): _Heimweh I: _Wie traulich war das Fleckchen Chen Yi* (\1953):  _Know You How Many Petals Falling J. Brahms:** Heimweh II: _O Wüsst ich doch den Weg zurück Chen Yi:** _Monologue Chinese folksong:** _Northeast Lullaby Xavier Montsalvatge** (1912-2002): Cinco Canciones Negras _1 Cuba dentro de un piano_ 2 Punto de habanera _3 Chévere_ 4 Canción de cuna para dormir un negrito _5 Canto negro_ Pause **Brahms: Kærlighedssange Da unten im Tale_ Gang zum Liebchen _Eine gute, gute Nacht_ Des liebsten Schwur _In stiller Nacht_ Vergebliches Ständchen _Unüberwindlich_ **Kabaretsange: Vernon Duke** (1903-1969): _Autumn in New York Charles Trenet** (1913-2001): _La Mer Gershwin** (1898-1937): _I got rhythm Charles Trenet:** _Si vous aimiez Toru Takemitsu** (1930-1996):_La Neige Cole Porter** (1891-1964): _Night and Day Charles Trenet**, Boum! Det er et program med usædvanlig spændvidde og variation, når den karismatiske og alsidige mezzosopran Fleur Barron optræder i Mogens Dahl Koncertsal sammen med pianisten Julius Drake, en særdeles anerkendt akkompagnatør, som Fleur Barron i flere år har samarbejdet med. Programmet spænder som sagt vidt. Parret indleder aftenen med udvalgte lieder af Johannes Brahms, der sammenstilles med sange af de to nulevende kinesisk-amerikanske komponister Huang Ruo og Chen Yi. Selvom tonesprogene er vidt forskellige, kredser sangene alligevel om de samme emner: hjemmet og hjemve. Xavier Montsalvatge, der døde i 2002, var blandt de mest indflydelsesrige kunstnere i katalansk musik. Hans ”Cinco Canciones Negras” (“Fem sorte sange”) fra 1945 er skrevet til digte, der giver stemme til ofre for den spanske kolonialisme. Montsalvatge skabte sit eget etnisk inspirerede tonesprog til at give teksterne yderligere dybde og mening. Efter pausen følger syv af Johannes Brahms’ lieder, der kredser om kærligheden, inden aftenen rundes af med noget helt andet: Kabaretsange af Vernon Duke, Charles Trenet, Cole Porter, George Gershwin og Toru Takemitsu.
SHIRINYAN (piano), SITKOVETSKY (violin), KJØLLER (klarinet), BRANTELID (cello)
Mogens Dahl

9. oktober 2023

SHIRINYAN (piano), SITKOVETSKY (violin), KJØLLER (klarinet), BRANTELID (cello)

Claude Debussy: Premiere Rhapsodie Maurice Ravel: Klavertrio Olivier Messiaen: Kvartet til tidens ende Til aftenens koncert den 9. oktober vil der være mulighed for at opleve noget af den ypperste franske musik fra 1900-tallet, spillet af fire af de senere års mest interessante og stærke kammermusikere. Debussys ”Premiere Rhapsodie” for klaver og klarinet er oprindeligt skrevet til brug ved klarineteksaminerne ved konservatoriet i Paris i 1910, og stiller da også meget store krav til begge de udøvende, hvor rolige passager veksler med ekspressive udbrud. Maurice Ravel havde taget tilløb til sin klavertrio i en årrække inden han endelig fik den færdiggjort under indtrykket af krigsudbruddet i 1914. Værket, der er i fire satser, blander klassiske former med bl.a. et baskisk tema, og benytter sig af en bred vifte af teknisk krævende effekter, der farver musikken på en for Ravel karakteristisk måde. ”Kvartet til Tidens Ende” regnes for ét af Messiaens vigtigste og mest personlige værker. De lidelser, han gennemgik som interneret i en tysk fangelejr omsatte han til dette uafrystelige mesterværk i 8 satser, hvor lidelsen og håbet gives udtryk gennem elementer fra Johannes’ Åbenbaring.