PROGRAM:Paul Hindemith (1895 – 1963): 3 stykker for cello og klaver.Johannes Brahms (1833 – 1897): Cellosonate nr. 2 i F-dur.Igor Stravinsky (1882 – 1971): Suite Italienne for cello og klaverSiden debuten som 14-årig med Elgars cellokoncert og Det Kongelige Kapel er det som bekendt gået rigtig stærkt for Andreas Brantelid. I sæsonen 2010/11 er kometkarrieren fortsat med koncerter i Tyskland, Spanien, Belgien og England. Efter Brantelids sidste besøg i Mogens Dahl Koncertsal, blev USA indtaget med koncert i Carnegie Hall og Lincoln Center i New York samt flere andre steder i det øvrige Nordamerika. Vi er uhyre spændte på at få ham tilbage – stadig med fantastiske Bengt Forsberg ved klaveret, men med et ganske andet program.Med Brahms som vægtigt midtpunkt og anker består aftenen af to vidt forskellige sider af 1900-tallets neoklassicisme. Hindemiths 3 stykker for cello og klaver lader lytteren svæve i et harmonisk eventyrland, hvor Hindemiths helt personlige tonale system råder. Til stadighed balanceres der på underfundig vis mellem det moderne og en velklingende videreførelse af traditionen.Brahms komponerede denne koncerts centrale værk – sin anden cellosonate – på et tidspunkt i karrieren, hvor alle fire symfonier er komponeret. Der er masser af dramatisk, næsten symfonisk gods i materialet til denne sonate fra 1886, der med det afsluttende rondo-tema i sidstesatsen præsenterer en ovenud smuk og enkel sangbarhed. Toner af blandt andet den italienske barokkomponist Pergolesi dannede forlæg for  Stravinskys balletmusik til Pulcinella i 1920. I 1932 blev temaer herfra udnyttet i Italiensk Suite for cello og klaver – tilrettelagt i et samarbejde mellem Stravinsky og cellisten Gregor Piatigorsky. Aftenens sidste værk tager med andre ord Pergolesis barokmusik igennem en rytmisk og harmonisk tidsmaskine, der på højest original vis skaber noget helt nyt. Læg mærke til tredjesatsens krav til cellisten om at lokke både heftige rytmer, akkorder, bas, og melodi ud af instrumentet. Nogle gange næsten på én gang…