november, 2011

06nov20:00Andreas Brantelid & Peter Friis Johansson20:00

Info

PROGRAM:Zoltan Kodály (1882 – 1967): Sonate for Cello og Piano.Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Cello Sonate nr. 5 i D-dur.Sergej Rachmaninov (1873 – 1943): Sonate for Cello og Piano i G-mol.Andreas Brantelid overraskede ved sin sidste koncert i Mogens Dahl Koncertsal med at tilføje en ekstra uannonceret afdeling med små celloperler. ”Generøst serveret som et overdådigt musikalsk traktement” som en anmelder skrev. Samme anmelder bed mærke i at Andreas Brantelid har udviklet en ”usædvanlig smuk og helt klar formørket tone” på sin Giovanni Grancino-cello fra 1690. Vores unge artist in residence sætter nu sin smukke tone i spil i selskab med en jævnaldrende akkompagnatør: den særdeles succesfulde svenske koncertpianist Peter Friis Johansson.Koncerten begynder med celloens ensomme toner i Kodálys folkemusikinspirerede univers. Men snart farves klangen af impressionistiske akkorder fra klaveret. I 2. satsen bliver ungarske folkemusiktræk endnu tydeligere. Både rytmer og melodier er præget af forfriskende folklore.Som skulle Beethoven kompensere en begyndende døvhed med skønhed, er melodierne i hans 5. cellosonate overordentligt smukke. Som et andet karaktertræk, der kendetegner denne periode hos Beethoven slutter sonaten af med en vidunderligt levende og inciterende fuga.Hos Rachmaninov spiller cello og klaver ligeværdige roller – ofte indføres temaerne først i klaverstemmen, for siden at blive videreudviklet i celloen i dette superromatiske klaverværk. Tredjesatsens skift mellem dur og mol og fjerdesatsens sidetema er blot et par ud af denne musiks mange hjertesmeltende passager.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program