oktober, 2012

22okt20:00Angela Hewitt20:00

Info

PROGRAM:Johan Sebastian Bach (1685 – 1750): Koral-præludium, Nun komm’ der Heiden Heiland, BWV 659 (transskr.. Kempff)Siciliano i g-mol fra fløjtesonate, BWV 1031 (transskr. Kempff)Sinfonia i D-dur fra kantate nr. 29 ‘Wir danken dir, Gott’ (transskr. Kempff)Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Klaversonate nr. 28 i A-dur.Johan Sebastian Bach: Kunst der Fuge Contrapunctus 1 – 10.Angela Hewitt er en af verdens allerstørste pianister. Der er ikke dén betydende koncertsal i verden, hun ikke har indtaget på sine udsolgte turnéer, og efter hendes indspilning over elleve år af Bachs største klaverværker – som af Guardian blev kaldt ”en af vor tids mest ærefrygtindgydende indspilninger” – vandt hun ry som Bach-pianisten over dem alle. Et forår blev afbrudt af sygdom, men nu er organistdatteren fra Ottawa, Canada igen klar til at tage verden rundt med sin forbløffende indsigt i Bachs univers.Bach kalder ikke på frelseren med råb eller højrøstet tale, men med en langstrakt og tilsyneladende uendelig – og uendeligt gribende melodi. Oprindelig skrevet for orgel, men her transskriberet for klaver af det 20. århundredes store pianist Wilhelm Kempff. Også Sicilianoen er transskriberet af Kempff. Den voldsomt populære melodi står i klaverudgaven paradoksalt nok næsten endnu stærkere end i andre klanglige indpakninger, samtidig med at man tilbydes et tydeligt blik ind i Bachs geniale sammenfletninger af for- og baggrund i musikken: Akkompagnementsfigurer og melodi smelter sammen og opløser sig i ren skønhed. Sinfoniaen bringer pulsen op, og viser Bach fra sin tempofyldte og ekstroverte side.Beethovens sidste klaversonater har som også de ”sene” strygekvartetter en meget udpræget grad af original personlighed. Man henfører ofte den lidt indadvendte intimitet i komponistens seneste musik til en næsten total døvhed. Men er de to langsomme satser indadvendte, er de to hurtige (2 og 4) så meget desto mere udadvendte og livlige.Et helt simpelt og ganske nøgent melodisk motiv er kimen til et af musikhistoriens mest fascinerende stykker musik – Kunst der Fuge. Første to satser er almindelige fugaer, hvor temaet kommer ind enkeltvist i fire stemmer. Den tredje og fjerde fuga benytter en såkaldt omvending af temaet. (Når originaltemaets tone går op, går omvendingen i stedet ned og vice versa.) Fuga nr. fem til syv  benytter sig af større variationer af hovedtemaet, i både ligefrem og omvendt udgave. Fuga nr. otte er en triple-fuga med tre temaer, fuga nr. ni og ti har to temaer. Angela Hewitt vender tilbage til Mogens Dahl Koncertsal i 2013, hvor resten af Bachs Kunst der Fuge er programsat!

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program