En passacaglia er i den alvorlige ende af følelsesregisteret. Som regel i tredelt takt og med et basostinat – en fast tilbagevendende melodi som det faste, tunge holdepunkt. Hos Bach er ostinatet mejslet dybt ned i klippegrund. Over det svæver sindrige mønstre i stadigt vildere flugt gennem 20 variationer. Beethovens klaversonate nr. vækker mere end blot én tanke på Bachs passacaglia. Naturligvis nu blot i beethovenske omgivelser med den store rigdom af musikalske idéer, der udfolder sig i skiftende melodier og store dynamiske kontraster gennem alle tre satser.Et helt simpelt og ganske nøgent melodisk motiv er kimen til et af musikhistoriens mest fascinerende stykker musik – Kunst der Fuge. Angela Hewitt spiller de sidste otte satser af dette mægtige værk.Angela HewittAngela Hewitt er en af verdens helt store pianister. Der er ikke dén betydende koncertsal i verden, hun ikke har indtaget på sine udsolgte turnéer, og efter hendes indspilning over elleve år af Bachs største klaverværker – som af Guardian blev kaldt ”en af vor tids mest ærefrygtindgydende indspilninger” – har hun vundet ry som Bach-pianisten over dem alle.Program:Johann Sebastian Bach (1685 – 1750): Passacaglia i c-mol, BWV 582, arr. D’IndyLudwig van Beethoven (1770 – 1827): Klaversonate nr. 31 i Ab-durJohann Sebastian Bach:  Kunst der Fuge.