september, 2014

15sep20:00Anne-Cathrine Riebnitzsky20:00

Info

Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær for sin roman ’Forbandede Yngel’.

Det der for alvor har givet hende en unik profil som både forfatter og foredragsholder, er en uddannelse i hæren som sprogofficer med russisk som speciale. Det førte hende til ansættelser ved den danske ambassade i Moskva og siden til Helmand, Afghanistan. Flere af hendes bøger bygger på oplevelser hun fik i arbejdet med at skabe kontakt mellem befolkning og militære styrker.

Et tilbagevendende tema i Anne-Cathrine Riebnitzskys forfatterunivers er udsatte menneskers vilkår. Hun skriver ligefremt og med stor indføling om fattigdom, undertrykkelse og mistrivsel i både krigshærgede miljøer og i vores eget velstående land. Glæd dig til en aften, hvor det hjemlige og det fremmedartede udsættes for en forfatters blik – og iklædes et udvalg af en berejst kvindes yndlingssange.

Info

FOREDRAG OG SANGAFTEN
Kan du lide foredrag med spændende personligheder? Synes du også det er pragtfuldt at synge med på gode fællessange? Så er en Foredrag & Sangaften i Mogens Dahl Koncertsal et virkeligt godt bud på et arrangement, du vil synes om.
Vores gæster er mennesker, der har gjort en forskel i politik-, kultur- eller forretningsliv og som har gode historier at knytte til den stribe sange, de har udvalgt til fælles afsyngning med Mogens Dahl ved flyglet.
Vi kan godt love at både sangene på sangarket og foredragsholdernes fortællinger i efteråret 2014 endnu engang vil kalde på både eftertanke, latter og skøn samværsfølelse.
 

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program