november, 2012

05nov20:00Apollon Musagete Kvartetten20:00

Info

PROGRAM:Joseph Haydn (1732 – 1809): Strygekvartet nr. 62 i C-dur (Kejserkvaretten)Karol Szymanowski (1882 – 1937): Strygekvartet nr. 1 i C-dur Josef Suk (1874 – 1935): Meditation over Sankt Wenceslas-koralen.Leoš Janáček (1854 – 1928): Strygekvartet nr. 1 (Kreutzersonaten)Da Tori Amos ledte efter en strygekvartet til sit klassiske crossover-projekt, Night of Hunters, var det ganske oplagt for Deutsche Grammophone at anbefale hende de fire unge polakker i Apollon Musagete Kvartetten. Her var kvartetten, der med en førstepris – og tre specialpriser – fra ARD’s internationale konkurrence i 2008, havde bevist at de meget eftertrykkeligt kunne regnes til fremtidens elite. Selvom de har været involveret i musik, der hører til i popmusikkens univers, er de alle fire dedikerede til både det klassiske guld hos wienerklassikerne samt moderne mesterværker fra det 20. århundrede. I 2010 var kvartetten udvalgt til at turnere som ”Rising Stars” i hele Europa – i dag tager man imod dem i alle hovedstæderne som etablerede musikere.Haydns hyldest til Frans 2. (tysk-romersk – senere østrigsk – kejser) er i moderne ører præget af det, vi kender som Tysklands nationalhymne. Melodien dukker op i den yderst sarte og fine andensats i en kvartet, der sprudler af lystig energi. Dansende, punkterede noder sætter næsten fra begyndelsen en dagsorden, der lyder på kejserlig elegance. De allerførste fem toner er g, e, f, d, c: En slet skjult hilsen: ”Gott Erhalte Franz Den Caesar”!Både Szymanowski og Suks værker kan ses i samme lys, som Haydns. Det fælles tema for de tre er forsvar for en nation. Szymanowskifamilien var en del af det forfulgte, polske mindretal i det nuværende Ukraine, og Suks smukke, melankolske musik er fra 1914, hvor Tjekkiet var ufrivilligt underlagt det østrigske rige. Men trods lighederne er der også store forskelle: I Szymanowskis musik møder vi glissandi og svævende flageoletter i et meget ekspressivt tonesprog. Suks meditation er mørk skønhed med indadvendte, fløjlsbløde strygeklange. Begge sætter dog melodien højt i deres musikalske univers.Koncerten slutter med Janáčeks inspiration fra Tolstojs roman. Komponisten fortæller: “Jeg forestillede mig en fattig kvinde, plaget og nedbrudt, ligesom hende den russiske forfatter Leo Tolstoj beskriver i sin Kreutzer Sonata”. Musikken er gribende, smuk, lidenskabelig, voldsom – som et spejl af sit episk forlæg om elskov og utroskab.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program