november, 2011
30nov20:00Bo Skovhus & Helmut Deutch20:00
Info
PROGRAM:Franz Schubert (1797 – 1828): Schwanengesang (D957) – udvidet udgave.7 lieder til digte af Johann Gabriel Seidl6 lieder til digte af Heinrich Heine 8 lieder til digte af Ludwig RellstabEn liedaften med
Info
PROGRAM:Franz Schubert (1797 – 1828): Schwanengesang (D957) – udvidet udgave.7 lieder til digte af Johann Gabriel Seidl6 lieder til digte af Heinrich Heine 8 lieder til digte af Ludwig RellstabEn liedaften med Bo Skovhus på programmet sikrer vokalmusikken de bedste betingelser: Som ved tidligere koncerter hos os bliver verdensstjernen ledsaget af den fremragende liedakkompagnatør Helmuth Deutsch, og på programmet står noget af det smukkeste i denne genre, nemlig et udvalg af Schuberts lieder. I aftenens program har Bo Skovhus med kyndig hånd ændret en smule på rækkefølgen af sangene i Schwanengesang, samt tilføjet yderligere syv lieder fra Schuberts hånd med et helt unikt liedprogram som resultat. Bo Skovhus kan som ingen anden formidle de store følelser i denne romantiske poesi, hvilket man kan forvisse sig om ved at lytte til Bo Skovhus’ indspilning af netop Schwanengesang hos pladeselskabet Sony. I modsætning til Die Schöne Müllerin og Winterreise er Schwanengesang i sagens natur ikke tilrettelagt som en cyklus af Schubert selv. Numrene efter sangtitlerne i ovenstående program henviser ganske vist til Schuberts egen rækkefølge af de 13 lieder i det oprindelige nodemanuskript, men titlen Schwanengesang – og opfattelsen af sangene som én færdig cyklus – skyldes udgiveren Tobias Haslinger. Som Bo Skovhus demonstrerer her, giver det mening at kunstneren giver sit eget bud på en rækkefølge af disse romantiske digte. Temaerne i Schuberts sange tager udgangspunkt i natur, adskillelse, død og store menneskelige følelser som bitterhed, fortvivlelse, længsel og kærlighed. Centralt i værket står serenaden (Ständchen) hvor nattergalen med sine sølvtoner udtrykker den dybe smerte forbundet med ægte kærlighed. Schubert lader ikke fuglen fløjte fra en skyfri blå himmel – her er det den natlige længsel, der langsomt bruser frem mod sidste strofes råb om gengældt kærlighed.