oktober, 2010

20okt20:00Bo Skovhus, Soile Isokoski, Marita Viitasalo20:00

Info

KONCERTPROGRAM:Hugo Wolf (1860 -1903): Italienisches LiederbuchSkønt fastboende i Wien,  glæder Bo Skovhus operaelskere verden over med sine store roller. Flere af triumferne kan anbefales på dvd: Danilo i Lehars Den Glade Enke (San Francisco Opera) Greven i Mozarts Figaros Bryllup (Salzburger Festspiele) eller Kurwenal i Wagners Tristan og Isolde (Glyndebourne Festival) – for bare at nævne et lille udpluk. Også som liedfortolker har Bo Skovhus gjort en fornem indsats. Ved denne lejlighed er det i selskab med to andre liedkunstnere i verdensklasse. Soile Isokoski havde debut på Metropolitan Opera i New York som grevinden i Figaros Bryllup i 2002, og har med sin faste akkompagnatør, Marita Viitasalo, turneret flittigt i USA, Europa, Rusland og Japan med sine liedprogrammer.Med Bo Skovhus’ anden koncert som artist in residence i Mogens Dahl Koncertsal bevæger vi os fra forårets rene Schumann-program til Hugo Wolfs fantastiske værk, Italienisches Liederbuch. Dette værk består af italiensk lyrik med anonym oprindelse, oversat til tysk af Paul Heyse. Der er hovedsageligt tale om romantiske tekster, der med få undtagelser kredser om kærligheden. Wolf var stærkt inspireret af Wagner, men havde en helt særegen evne til at koncentrere sit udtryk i liedkunsten. Typisk for Wolfs stil er hyppige og markante modulationer samt tonesætning, der ikke holder sig tilbage for på humoristisk vis at afspejle tekstindhold. Et par eksempler fra Italienisches Liederbuch: stenhårdt brød og sløve knive høres i klaverets hakkende afslutning i ”Mein Liebster hat zu Tische mich geladen” (nr. 36). I ”Schweig einmal still” (nr. 13) lader klaveret ikke æselets skryden gå ubemærket hen. Eller hør hvordan stigende melodik i vokalen og faldende linjer i klaverakkompagnementet i ”Mir ward gesagt, du reisest in die Ferne” (nr. 29) illustrerer de to elskendes adskillelse. På trods af at bog 1 og 2 er blevet til med fire års mellemrum, udgør de 46 digte et samlet hele og er et af den romantiske liedkunsts hovedværker. 

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program