oktober, 2013

29okt20:00Bo Skovhus & Stefan Vladar20:00

Info

Schubert beskæftiger sig med liv og død. Smerte og skønhed. Og ingen steder balancerer disse to størrelser mere skrøbeligt end i Winterreise med tekster af Wilhlem Müller. Vi er på en uafvendelig rejse mod døden, men det frosne vinterlandskab, hvor tårer fryser til is, er sat i toner, der på paradoksal vis rummer særdeles livfuld æstetik.Klaveret blæser liv i lindetræets grene, så det spøgelsesagtigt vækker minder om skyggefulde sommerdage. Og i glimt smeltes sneen bort af tårer, så vandet strømmer livfuldt gennem landskabet – helt ned til den elskedes hus i byen. Men ak: I næste sang, Auf dem Flusse, fryser vandet til is igen. I Frühlingstraum galer hanen faretruende hver gang drømmen om foråret bliver for livagtig, men sangen dør ud i et ubesvaret spørgsmål: Hvornår holder jeg min elskede i mine arme?Det grundlæggende dilemma udtrykkes i Erstarrung: I det frosne hjerte findes et billede af den elskede, men smelter hjertet, smelter også billedet. Der er med andre ord ingen vej tilbage i den sidste rejse mod vinter. Posthornet gjalder forgæves og håbet dør med det sidste blad, der falder til jorden. Begge dele skildres dog med en levende musikalsk indføling, hvor selv gråden ved håbets grav nuanceres i klaverets sidste skift fra mol til dur.Tomme kvinter i klaveret og en frysende, uforløst slutning efterlader os skuttende i kulden: Er den uhyggelige lirekassemand i sidste sang et forvarsel om dødens meningsløshed? Vil håbet overvintre?Bo Skovhus og Stefan VladarBo Skovhus er i en liga for sig. Både som operastjerne og liedfortolker er han uovertruffen og værdsat verden over. Som blot 25-årig slog Bo Skovhus igennem i rollen som Don Giovanni på Wiens Volksoper. Siden har barytonens karriere været som et triumftog fra det ene koncerthus til det andet i både Europa og USA, hvor han har arbejdet side om side med store stjerner som Angela Gheorghiu, Roberto Alagna og Plácido Domingo.Bo Skovhus værdsætter nærheden med publikum i Mogens Dahl Koncertsal, og vender nu tilbage til vores scene for femte gang. Bo Skovhus ledsages ved denne koncert af samme akkompagnatør som ved sit første besøg i 2008, den anerkendte østrigske pianist Stefan Vladar.Program:Franz Schubert (1797 – 1828): Winterreise

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program