november, 2020

10nov20:00AFLYST - DEN DANSKE KLAVERDUO20:00 Entré: Entré: kr. 395,- inkl. gebyrer

Info

Koncerten er desværre aflyst

 

Tirsdag 10. november 2020 kl. 20.00

Mogens Dahl Koncertsal

PROGRAM:

Carl Nielsen: Symfoni nr 3, Espansiva
(Arrangeret for klaver 4 hænder af Carl Nielsen)

Allegro espansivo

Andante pastorale

Poco allegretto

Finale, Allegro

Søren Nils Eichberg: ’2020’ (uropførelse)

Carl Nielsen: Aladdin Suite
(Arrangeret for klaver 4 hænder af Anthony Weeden)

Orientalsk Festmarch

Aladdin´s Drøm og Morgentågernes Dans

Hindu Dans

Kinesisk Dans

Torvet i Ispahan

Fangernes Dans

Afrikansk Dans

Info

MUSIKKEN:

Da Den Danske Klaverduo blev inviteret til Elb Philharmonie i Hamborg for at spille en koncert under Schleswig-Holstein Festivallen i 2020, fandt duoen et hidtil nærmest ukendt arrangement af Carl Nielsens 3. symfoni i manuskriptform på Det Kongelige Bibliotek.

 

Symfonien er arrangeret af komponisten selv og hidtil kun opført ved få private lejligheder af Carl Nielsen og hans pianistkollega, Henrik Knudsen.  Den Danske Klaverduo har fået værket renskrevet af pianisten Per Salo og vil ved aftenens koncert i Mogens Dahls Koncertsal lave en offentlig førstefremførelse af den nok mest populære af Carl Nielsens symfonier.

 

Symfoniens markante, letgenkendelige temaer river lytteren med på en stærk musikalsk fortælling. Ikke mindst Leonard Bernsteins og Det Kongelige Kapels pladeindspilning af ’Espansiva’ i 1965 var med til at udbrede den internationale anerkendelse af den danske komponist.

Duoen opfører desuden et helt nyt værk af den tysk/danske komponist Søren Niels Eichberg. ’2020’ er vinklet, så der indgår en hilsen til Carl Nielsen.

Derudover er Carl Nielsens Aladdin Suite blevet arrangeret til duoen af den engelske dirigent og komponist Anthony Weeden. Også dette arrangement ser dagens lys for første gang ved aftenens koncert.

 

Aladdin Suitens syv satser er Carl Nielsens bearbejdning af de næsten 90 minutters musik, han satte til Oehlenschlägers drama Aladdin, som var en tidens mest vovemodige produktioner for Det Kongelige Teater i 1919. Musikken er farverig og temaerne sprudler af Carl Nielsen‘sk idérigdom.

 

DEN DANSKE KLAVERDUO

Den Danske Klaverduo blev dannet i 1995 af de to koncertpianister Tanja Zapolski og Rikke Sandberg. Hver især er de to af Danmarks mest anerkendte koncertpianister, både solistisk og kammermusikalsk. De har optrådt over det meste af Europa, USA og Asien og modtaget adskillige prestigefyldte priser og hædersbevisninger. Begge optræder de jævnligt som solister i klaverkoncerter og på anmelderroste CD-indspilninger.

 

Vi glæder os til at byde denne betydelige danske klaverduo velkommen i Mogens Dahl Koncertsal!

 

Tak til Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat samt Toyota-Fonden for økonomisk støtte og til Carl Nielsen Selskabet for samarbejdet om realisering af denne koncert.

 

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program