september, 2011

20sep20:00Frank Esmann20:00

Info

Frank Esmann er sendt på opgave for DR, og måtte derfor med stor beklagelse melde afbud til efterårets første “Foredrag & Sangaften” i Mogens Dahl Koncertsal den 20. september. En stor kender og elsker af dansk sang og kultur, Georg Metz, har med kort varsel lovet at træde i stedet for den tidligere DR-kollega.

Dansk identitet og sangglæde
Georg Metz har med sit faglige udgangspunkt i journalistikken været ansat på en lang række toneangivende medier i Danmark. Her har han ikke forsømt nogen lejlighed til at markere sig med kyndige kommentarer til kultur i almindelighed og musik og sang i særdeleshed. Både som anmelder af den forkætrede finkultur i form af navnlig opera, men også med et forfatterskab, der udtrykkeligt har taget den danske, folkelige sang ved vingebenet.

Senest udkom “Min danske sang”, hvor spørgsmål som “Sad pigen lørdag aften og ventede forgæves, eller lå hun?” besvares med Metz\’ højt begavede humor. Sangen kommer denne aften i sandhed i kenderhænder.

En enkelt eller to aktuelle kommentarer til det netop overståede valg og dets kulturpolitikske konsekvenser vil næppe kunne undgås, men ellers er det samvær omkring den gode melodi og den poetiske tekst, der er hovedsagen denne aften. Mogens Dahl sidder klar ved klaveret.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program