Program:Joseph Haydn (1732-1809): Strygekvartet nr. 43 i G-dur Igor Stravinsky (1882–1971) Three Pieces for String Quartet (1914)Ludwig van Beethoven (1770-1827): Strygekvartet nr. 13 i B-dur, og Große FugeJuilliard Kvartetten:Joseph Lin, violin – Ronald Copes, violin – Joel Krosnick, cello – Samuel Rhodes, bratsch Da Juilliard Kvartetten aflagde besøg i Mogens Dahl Koncertsal i 2010, måtte Børsens anmelder undre sig: ”Guderne må vide, hvordan det er lykkedes Mogens Dahl at lokke den legendariske Juilliard String Quartet til sin lille koncertsal på Islands Brygge i København – nu for anden gang, oven i købet!” Nu bliver det så tredje gang. Og som Jakob Levinsen skrev i sin anmeldelse i 2010: ”kvartetten, som rangerer blandt efterkrigstidens allerbedste, kan her for én gangs skyld høres i så intime rammer, på så få meters afstand, at det […] svarer til de forhold Beethoven og Schuberts musik oprindelig var tiltænkt og blev spillet i.” Haydns kvartet blev skrevet til en af datidens violinvirtuoser. Den stiller særdeles store krav til især førsteviolinisten. Fra første takt kastes vi ud i kåd melodisk himmelflugt. I enkelte af Allegrettoens molpassager hensættes vi i eftertænksomhed, for straks efter at være tilbage i det solskinshumør, som også slutter kvartetten af. I skrivende stund er Elliott Carter 102 år gammel og dog still going strong. Hans femte violinkoncert fra 1995 er ifølge værknoterne et billede på følelses- og tankemæssige aspekter af ”menneskers samarbejde”. Vi præsenteres for musikernes bidrag til musikken i små bidder, hvorefter kvartetten løbende ”diskuterer” tilblivelsesprocessen med hinanden i indskudte interludier.Beethovens strygekvartet nummer 13 opføres her i sammenhæng med ’Grosse Fuge’, der oprindelig blev skrevet som strygekvartettens sidstesats. Det er på alle måder stor musik, som Beethoven selv ærbødigt kaldte sin ”kære“ kvartet. Cavatinaens smukke melodi kunne bringe tårerne frem hos Beethovens selv, på trods af komponistens totale døvhed! Den afsluttende Grosse Fuge blev i samtiden opfattet som ”Babelsk forvirring” og ”Ligeså ubegribelig som kinesisk”, men regnes i dag vidt og bredt som Beethovens største bedrift. En kort indledning præsenterer det tematiske materiale. To markante elementer træder især frem: Et markant tema mejslet i granit og et blidt svar. Satsen udvikler disse to temaer i både fugerede og andre musikalske former.