oktober, 2019

22okt20:00Kit Armstrong, piano20:00 Entré: Entré: kr. 395,- / studerende kr. 295,- (inklusiv gebyrer)

Kit Armstrong

Info

Kit Armstrong, piano

Program

Joseph Haydn (1732 – 1809):
Fantasi i C-dur (Capriccio) Hob XVII:4

Carl Philipp Emanuel Bach (1714 – 1788):
Freie Fantasie i fis-mol Wq 67

Wolfgang Amadeus Mozart (1756 – 1791): Klaversonate nr. 11 i A-dur KV 331
Andante grazioso
Menuetto
Alla turca – Allegretto

PAUSE

Johann Sebastian Bach
(1685 – 1750):
Die Kunst der Fuge BWV 1080
(udvalg)

Wolfgang Amadeus Mozart:
Fantasi i f-mol KV 608

Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Klaversonate nr. 30 i E-dur opus 109
Vivace ma non troppo – adagio espressivo
Prestissimo
Gesangvoll, mit innigster Empfindung – andante molto cantabile ed espressivo

Info

En ekstraordinær klavervirtuos, et matematisk geni, en unik komponist – Kit Armstrong er på alle måder en ener, og den intime kammerkoncert med det amerikanske supertalent bliver et spektakulært møde med en sjælden personlighed.

Kit Armstrong er 27 år, men har gennemført uddannelsesforløb, der får det til at svimle for selv garvede polyhistorer. Allerede som syvårig studerede han første gang fysik på universitetet i Los Angeles – samtidig med at han gik på high school og i øvrigt også var indskrevet på Chapman University som komponiststuderende. Som niårig blev han fuldtidsstuderende på Utah State University med fagene biologi, fysik, matematik og musik. Som tolvårig flyttede han til London for at studere på Royal Academy of Music – og sådan bliver det bare ved og ved og ved. Han har i dag færdige grader – med højeste udmærkelser – fra både Royal Academy of Music og Marie-Curie Universitetet i Paris.

Alt dette sker helt uhørt samtidig med at Kit Armstrong indtager verden som feteret pianist!

Den unge multikunstner kunne meget vel have fyldt programmet med egne kompositioner, men har valgt et program, der bringer os gennem basale hovedværker fra klaverets barn- og ungdom.

Haydn skrev sin fantasi i C-dur med – efter eget udsagn – både amatører og professionelle i sigte. Det er endt med ikke at være spor let at fremføre, men der er en lettilgængelig tone i værket, der kan tilskrives dets oprindelse i en simpel østrigsk folkemelodi.

Carl Philipp Emanuel Bach var optaget af at skrive musik, der rørte tilhørerens følelser på nye, opfindsomme måder. I overgangen mellem barok og wienerklassik er hans musik blandt det mest virtuose og legende, hvilket den frie fantasi fra 1787 vidner om på fornem vis.

Mozarts klaversonate fra 1784 åbner med en variationsats i en lys og let tone, der vil være indbegrebet af Mozart for de fleste lyttere. Med fantasien i f-mol vender Kit Armstrong imidlertid tilbage til Mozart i et værk, der er skrevet til ’mekanisk orgel’ og trods denne moderne omstændighed hylder den ’gamle’ Johann Sebastian Bach med finurlige fuga-elementer i den midterste del.

Efter udvalgte dele af den monumentale Kunst der Fuge

bliver der sat punktum med Beethoven. I sin tredjesidste klaversonate leger han med vores forventninger til tempo: En hurtig ansats leder lynsnart til et betydeligt mere roligt tempo. I anden sats er tempoet frygtindgydende hurtigt. Sidste sats er en vidunderlig variation over et adstadigt tema. Efter en række variationer, der bringer glimtvise mindelser om sonatens første og anden sats, sluttes der af i det rolige og afklarede tempo.

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program