KONCERTPROGRAM:Maurice Ravel (1875 – 1937): Pavane pour une infante defunte.Wolfgang Amadeus Mozart (1756 – 1791): Kvintet i Es-dur for klaver, klarinet, obo, horn og fagot.Ludwig van Beethoven (1770 – 1827): Kvintet i Es-dur for klaver, klarinet, obo, horn og fagot.Francis Poulenc (1899 – 1963): Sekstet for klaver, fløjte, obo, klarinet, fagot og horn.Paris har tradition for at være byen med de bedste blæsere i verden. Når de bedste af de bedste samler sig i en kvintet, er der grund til at spidse ører. Og her er virkelig tale om de bedste:Herve Joulain: 1. solohornist i Filarmonica Toscanini a ParmaVincent Lucas: 1. solofløjtenist i Orchestre de ParisOlivier Doise: 1. solooboist i Opera de ParisPatrick Messina: 1. soloklarinettist i Orchestre National de FrancePhilippe Hanont: 1. solofagottist i Orchestre National de FranceI selskab med Miklos Schön, en flittigt turnerende koncertpianist med base i Paris, giver kvintetten denne aften en unik oplevelse for elskere af blæsere og stort anlagt kammermusik.Mozart skrev i et brev til sin far, at han selv syntes kvintetten for klaver og blæsere fra 1784 var det bedste, han havde skrevet i sit liv. Og Mozart udnytter da også de klanglige muligheder på ekvilibristisk vis i dette værk, hvor blæserinstrumenternes klanglige forskellighed gør tematiske imitationer og vekslen ekstra fascinerende. Ingen kan som Mozart forlene instrumenternes leg med hinanden med på én gang så megen lethed og variation. Hør for eksempel hvordan faldende toner i første sats’ hurtige del afløser hinanden instrumenterne imellem – i stadig tættere imitationer. Hornet løber med på tematikken til allersidst.Værket inspirerede 12 år senere Beethoven til at skrive for samme besætning og i samme toneart. Kvintetten er et eksempel på Beethovens utilslørede beundring af Mozart, og viser en ung komponist, der mestrer at udnytte en kendt form fra sit store forbillede med originalt indhold. Det er ’mozartsk’ og så alligevel umiskendeligt Beethoven: Monumentalt med unisone temapræsentationer, kontrastfyldt med pludselige skift mellem lette, lyse triller i klaveret og udbasunering af oktaver i hornet.Poulenc var en af ”De seks”. En gruppe af parisiske komponister, der i 1900-tallets begyndelse søgte at distancere sig til svulstig romantik og luftig impressionisme. Poulencs fantastiske sekstet slutter koncerten af med en ironisk blanding af jazzinspirationer, neoklassik og moderne 1900-tals klange. Det er særdeles billedskabende musik, der med sine pudsige indfald, fabulerende polyfoni og smeltende melodier kan tage kampen op med en hvilken som helst hollywood-komponist. Bortset fra altså, at denne musik er umiskendelig fransk.