januar, 2016

26jan20:00Partoutkort - 5 kammerkoncerter20:00

Info

Mogens Dahl Koncertsal fejrer i denne sæson ti-års jubilæum. Vi stopper et øjeblik ved milepælen – fyldt af taknemmelighed og fortrøstningsfuldhed på kunstens vegne – og kan kun sige én ting: Fortsættelse følger.

Vores jubilæumssæson bliver fyldt med koncerter skåret over samme læst som de foregående ti år: En bestræbelse på at ramme højeste niveau på den internationale kammermusikscene.

Danielle de Niese er ifølge New York Times ’Opera’s coolest soprano’. Og BBC supplerer: ’The most sought-after singer on the planet’. Jeg glæder mig naturligvis over, at det er lykkedes at få hende til at optræde i vores intime rammer. Flottere vokalt indslag i koncertsalens jubilæumsprogram kunne jeg ikke forestille mig.

Siden Haydn har strygekvartetten været en af kammermusikkens mest prominente ensembletyper, og man må sige at vi med Juilliard-, Emerson- og Brooklyn Rider Kvartetterne får et uhyre nuanceret billede af hvad strygekvartetten formår. De tre verdensklasseensembler har hver deres hovedværker med sig. Én komponist får vi at høre ved alle tre strygekvartetkoncerter: Schubert. Og fra nyere tid bliver der plads til Bartok, Wernick samt, ved Brooklyn Riders koncert, et fyrværkeri af ny musik med inspiration fra andre verdener end den klassiske.

Og selvfølgelig skal publikum ikke snydes for en klaveraften i særklasse. Med Maria João Pires ved flyglet bliver det simpelthen ikke bedre.

Spar penge på fem fremragende koncerter ved at købe partoutkortet. VI glæder os til at byde dig velkommen!

 

Info

Partoutkortet gælder til følgende 5 kammerkoncerter i Mogens Dahl Koncertsal:
Juilliard Kvartetten
Tirsdag 26. januar kl. 20.00
Emerson Kvartetten
Søndag 6. marts kl. 20.00
Brooklyn Rider
Mandag 14. marts kl. 20.00
Danielle De Niese, sopran / Julius Drake, piano
Onsdag 6. april kl. 20.00
Maria João Pires
Tirsdag 17. maj kl. 20.00
 

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program