oktober, 2012

04okt20:00Robin Tritschler & Julius Drake20:00

Info

PROGRAM:Benjamin Britten (1913 – 1976): Song Frank Bridge (1879 –  1941): Journeyʼs End. Eʼen as a lovely flower. GoldenhairArthur Oldham (1926 – 2003): Fishing. The Pedler of Spells.Benjamin Britten: Tit for tat. Fish in the unruffled lakesLennox Berkeley (1903 – 1989): Night covers up the rigid landBenjamin Britten: Underneath the abject willowLennox Berkeley: Lay your sleeping head, my loveBenjamin Britten: When youʼre feeling like expressing your affectionColin Matthews (1946 – ): AubadeImogen Holst (1907 – 1984): Little think’st thou. Weather.William Turner Walton (1902 – 1983): The Lord Mayorʼs tableMichael Tippett (1905 – 1998): Songs for ArielBenjamin Britten: Winter WordsHele Sydskandinavien kan se frem til denne enestående koncert med et af de mest spændende tenornavne fra de britiske øer netop nu. Som en del af Music Around-koncerterne vil recitalen med Robin Tritschler og Julius Drake utvivlsomt blive en liedbegivenhed med publikum fra nær og fjern. Ireren Robin Tritschler studerede både i Dublin og London, inden karrieren forbandt ham med store roller på den nationale opera i Wales, Nantes Opera, opgaver med Londonfilharmonikerne og flere østeuropæiske orkestre samt et turneliv som berømmet liedsanger. Masser af priser fra nær og fjern er det blevet til: Kinas Internationale Sangerkonkurrence og Wigmore Hall International Song Competition for blot at nævne nogle få. Programmet, som Tritschler spøgefuldt kalder ”Brittish Songs” tager udgangspunkt i engelske komponister fra det 20. århundrede. Selvfølgelig er én komponist helt central i dén fortælling: Benjamin Britten.Allerede den helt unge Britten viser i ”Song” med tekst af Shakespeare sine evner for at sætte ord i musik. Mere fransk lethed end tysk modernisme præger stilen i Fish in the unruffled lakes – en stilmæssig elegance, Britten holder fast i gennem hele sit værk. Blandt Benjamin Brittens vigtigste inspirationer er hans private lærer, Frank Bridge. E’en as a lovely flower viser en hjertesmeltende smuk kim til den helt særlige britiske 1900-tals-romantik, Britten og flere af hans elever, heriblandt Arthur Oldham, udvikler. Stiltræk fra rytmisk populærmusik er også på færde i Britten og hans venners univers. Hør for eksempel Berkeleys delikate brug af rytmisk akkompagnement og popinspireret harmonik til det bløde og blide Auden-digt Lay your sleeping head, my love.Waltons The Lord Mayor’s table er en hyldest til byens fristelser. Musikken er frisk og indbydende som et veldækket bord. Også hos Michael Tippet møder vi frisk lethed, om end temaet nu er et ganske andet: Prospero og Miranda samt deres ånd, Ariel, der strander på en øde ø i Shakespears ”Stormen.”I det afsluttende værk behandler Britten begrebet tid og mistelse af uskyld. Nogle gange hører vi bevægelse (toget i Midnight on the Great Western og bordet, der knirker i The little old Table) men Britten lader også togrejsens tid gå i stå. En baby betragter en fugl drikke vand i Wagtail and Baby – et fastfrosset øjebliksbillede, der forstyrres af en hund. Afslutningen Before Life and after rummer ordene How long, how long? I et impressionistisk og følelsesfuldt tonesprog stilles spørgsmålet: Vil vi nogensinde kunne genvinde en tidsløs uskyld?

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program