april, 2022

21apr20:00Schumann Kvartetten & Fabian Müller (klaver)20:00 Mogens Dahl Koncertsal Entré: 375,- / 275,- (+ gebyrer)

Info

PROGRAM:
Ludwig van Beethoven: Strygekvartet Nr. 7 i F, op. 59 Nr. 1
– Allegro
– Allegretto vivace e sempre scherzando
– Adagio molto e mesto
– Thème Russo – allegro

pause

Robert Schumann: Klaverkvintet i Eb, op. 44
– Allegro brillante
– In Modo d’una Marcia. Un poco largamente.
– Scherzo. Molto vivace — Trio I — Trio II
– Allegro ma non troppo

Info

Schumann Kvartetten er nået til et stadium, hvor alt er muligt, fordi den har givet afkald på sikkerhed og faste aftaler. Det har også konsekvenser for publikum, der fra den ene koncert til den anden skal være forberedt på alle nye oplevelser af samme værk: “Et værk udvikler sig virkelig kun i en liveoptræden,” siger kvartetten. “Det er ‘den ægte vare’, for vi ved aldrig selv, hvad der kommer til at ske. På scenen forsvinder alle forstillelser, og du bliver automatisk helt ærlig over for dig selv. Derefter kan du knytte et bånd med publikum og kommunikere med publikum gennem musikken”.

 

Et særligt højdepunkt i 21/22 sæsonen vil være de fire koncerter på Wigmore Hall London, hvor kvartetten er ‘Quartet in Residence’ i denne sæson. Derudover er kvartetten tilbage på turné i USA efter en tvungen pause. De gæster Strygekvartetten Biennalen i Amsterdam, Slesvig-Holstein
musikfestival og MDR Musiksommer samt i Berlin, Schwetzingen, Frankfurt, Köln og Dortmund og vi er stolte af at de også lægger vejen forbi Mogens Dahl Koncertsal.

 

Kvartetten består af: Erik Schumann (violin), Ken Schumann (violin), Veit Hertenstein (bratch) og Mark Schumann (cello)

 

På denne aftens anden halvdel er kvartetten flankeret af pianist Fabian Müller. Müller har i løbet af de seneste sæsoner virkelig etableret sig som en af de mest bemærkelsesværdige tyske pianister i sin generation. Han vakte stor opsigt ved den internationale ARD-musikkonkurrence i München 2017, hvor han ikke kun vandt 2. pladsen på den samlede rangliste, men blev belønnet med ikke mindre end fire ekstra priser: publikumsprisen, Brothers Busch-prisen, specialprisen Genuine-Classics samt Henle Urtext-prisen.

 

Udover sine projekter som solist er Fabian Müller også intensivt dedikeret til kammermusik. Hans partnere på dette område omfatter kunstnere som Albrecht Mayer, Julian Bliss, Sarah Christian, Niklas Liepe, Daniel Müller-Schott, Maximilian Hornung, Aris Quartett, Vision String Quartet og altså som ved aftenens koncert; Schumann Kvartetten. Desuden er han kunstnerisk leder af kammermusikserien Bonner Zwischentöne, som blev initieret af ham.

 

Foto: Harald Hoffmann & Neda Navaee

få en uforpligtende snak om dit næste event

Udfyld formularen og vi ringer dig op

X
×
Menu
Ring til os
Program