De store komponister har alle skrevet stor musik for fire strygere. En lille fleksibel kammermusikalsk enhed – og dog alligevel med enorme udtryksmuligheder.Haydn magter om nogen at udnytte disse fire instrumenters klanglige register. I hans strygekvartet nr. 66 bygges energi op og op. Menuetten sprudler og ikke mindst sidste sats charmerer med et af den slags temaer, der øjeblikkelig sætter sig fast.Også de moderne mestre har taget fat i strygekvartetten og fået magi ud af ensemblet. Webern refererer i sin kvartet til et par af de gamle mestre, Bach og Beethoven. Referencerne til traditionen til trods, er det dog et atonalt værk på den moderne musiks præmisser. Hos Schubert er det så kongeligt, som det kan blive: Markerede, punkterede rytmer og en højtidelighedsskabende vekslen mellem dur og mol går igen i starten og slutningen af værket.Tokyo KvartettenEfter 43 år på toppen, er foråret 2013 det sidste vi får at høre fra Tokyo Kvartetten. De meddelte allerede i 2011, at det nu snart var slut, da to af kvartettens medlemmer annoncerede, at de ville stoppe. Kvartetten så sin begyndelse i 1969 på Juilliard School of Music, men har sine rødder på Toho musikskolen i Tokyo, hvor Professor Hideo Saito var den store inspirationskilde for kvartettens oprindelige medlemmer. En kontrakt med Deutsche Grammophon lagde grunden til deres position som en af verdens førende kvartetter – og resten er historie.Program:Joseph Haydn (1732 – 1809): Strygekvartet nr. 66 i G-dur.Anton Webern (1883 – 1945):  Strygekvartet i E-dur.Franz Schubert (1797 – 1828): Strygekvartet nr. 15 i G-dur.